Hvis man ønsker at skabe et overblik over samfundets organisationer, skal man også vurdere folkekirkens position og indflydelse − eller snarere mangel på indflydelse. Bemærk at det drejer sig om at vurdere, om impulserne og visionerne til de nye livsværdier kommer fra folkekirken – ikke fra religionen. Det er ikke utænkeligt, at religion vil få en afgørende indflydelse på den nye tids værdinormer, men det er ret utænkeligt, at denne religiøse indflydelse kommer fra folkekirken.

Religionen er ikke et problem, og har aldrig været det. Problemet har altid været de mennesker eller organisationer, som forsøger at undervise i religion, og som påstår at de repræsenterer det åndelige liv.

Der er ikke grund til at bruge meget tid på vurderingen af folkekirkens mulige indflydelse på fremtidens holdninger. Man kan blot spørge sig selv:

• Når man vurderer verdenssituationen lige nu, mon nogen så i ramme alvor vil påstå, at folkekirken har succes?
• Mon nogen vil påstå, at folkekirken ser fiaskoen som en mulighed for en nødvendig og gennemgribende revurdering af dogmerne?

På grund af kravet om blind tro uden tænkning, har folkekirken gjort sig selv forsvarsløs over for angreb fra tænkende mennesker. Og antallet af selvstændigt tænkende mennesker er som sagt stærkt voksende.

Det er indlysende, at Kristus ikke præsenterede verden for en vision med en målsætning om at frelse en lille gruppe sekteriske kristne eller en fanatisk, selvtilfreds organisation. Folkekirkens eneste chance for overlevelse er en tilbagevenden til det oprindelige kristne budskab − gnosticismen. Præsterne må holde op med at fokusere på den lidende og døde Kristus, og i stedet udbrede kendskabet til hans liv, som var et enestående eksempel for andre.

”Hvis Kirkens velorganiserede religiøse grupper i alle lande ikke tilbyder åndelig vejledning og hjælp, vil menneskeheden finde en anden vej. Intet kan forhindre et menneskes ånd i at nå Gud.”

Alice A. Bailey: Problems of Humanity, p. 124

Den tibetanske mester Djwhal Khul spørger:

”Findes der mon præster, som har en vision om at imødekomme menneskets åndelige behov i stedet for visionen om Kirkens vækst og ekspansion?”

Aldrig tidligere i historien har så mange mennesker været så åndeligt interesserede eller så bevidst orienteret mod åndelige værdier. I dag er det ikke menneskeheden, der skal frelses af præsterne. Det er Kirken.

Den tibetanske mester Djwhal Khul fortæller, at der primært er to ting, der gik galt for Kirken. Præsterne har …

• en snæversynet fortolkning af teksterne.
• og materialistiske og politiske ambitioner.

I tidens lange løb har utallige mennesker præsenteret deres egen personlige fortolkning af skrifterne som sandheden. Bibelens ord og tanker er filtreret igennem deres egen begrænsede menneskelige hjerne, og det har fordrejet den oprindelige mening.

I alle religioner har denne type mennesker påstået, at de har forstået, hvad Gud skulle have sagt, og herefter har de omdannet disse ”sandheder” til dogmer og doktriner. Derefter har de påtvunget de uvidende masser deres egen fortolkning under påstand om, at det skulle være Guds egne ord. Derfor kan man sige …

Teologi er udelukkende et udtryk for,

hvad mennesker tror Gud mener.

Folkekirkens forsøg på at popularisere budskabet ved at arrangere underholdning, popkoncerter, teaterstykker og meget andet i kirkerne, er ikke udtryk for en revurdering af troen, men et desperat forsøg på at lokke i det mindste nogle få mennesker ind til gudstjenesterne. Præsterne har endnu ikke forstået, at problemet ikke er formen, men selve budskabet. Præsterne kan ikke besvare spørgsmålene fra intelligente, søgende mennesker, fordi kirkens lære er baseret på tro uden omtanke.

Den kristne kirkes fiasko er næsten total. I århundreder har præsterne igen og igen sendt bønner til Himlen om, at menneskeheden vil begynde at tage åndelige spørgsmål alvorligt − og nu gør de det. I disse tider skyller åndeliggørelsen hen over planeten. Og så bekæmper præsterne de åndeligt søgende, fordi de søgende ikke er tilfredse med de svar, præsterne giver dem.

Konklusionen er indlysende. Initiativerne, inspirationen og impulserne til Den Nye Tidsalder kommer ikke fra folkekirken og præsterne.