Kan man så forvente, at de nye impulser, der skaber det nye humanistiske samfund kommer fra virksomhederne? Mange danske virksomheder er i en presset situation. Konkurrencen bliver hårdere og hårdere – ikke mindst fra de hastigt voksende økonomier i Østen.

Virksomhederne er en væsentlig del af industrisamfundet, der som bekendt bygger på utopien om at vejen til ”det gode liv” går over maksimering af materiel rigdom og magt. Dette fundament er i modstrid med den nye tendens, hvor hovedvægten flyttes fra det materielle til det sociale. Fra det kvantitative til det kvalitative.

Virksomhederne mærker det på handelen, hvor den nye bevidste forbruger begynder at stille krav. Men den største trussel kommer indefra. En virksomhed er en social organisme. En virksomhed kan defineres som et sted, hvor mennesker er virksomme, for en virksomhed er summen af enkeltpersoner. Og de fleste virksomheder begynder at vakle, fordi hovedparten af de ansatte ikke længere identificerer sig med jobbet, lønnen og den materielle status.

Medarbejderne er blevet bevidste. De stiller krav. Ikke nødvendigvis om penge. Nærmere om respekt – om indhold i jobbet – om udviklingsmuligheder – om miljø på arbejdspladsen. Og de stiller krav om information, indflydelse, udviklingsmuligheder, ligeværdighed og fairness.

En god løn og en sund økonomi er stadig vigtig, men ikke tilfredsstillende i sig selv. Lønnen bliver ikke overflødig, men den er ved at miste sin centrale placering i motivationen. Mens politikerne og virksomhederne krampagtigt forsøger at bilde folk ind, at de lever for at arbejde, så viser undersøgelser, at folk arbejder for at leve. Langt de fleste arbejder reelt for at have fri. Arbejdet er ganske vist vigtigt, men det er først og fremmest nødvendigt, for uden det har man ikke mulighed for at få en aktiv fritid – en fritid, der er centreret i en gruppe eller en subkultur.

I virksomhederne arbejder man med livsstilsanalyser i et forsøg på løbende at tage pulsen på udviklingen, og man er kommet frem til, at ungdommen er repræsenteret af tre typer, hvoraf to er trendsættende:

– som prioriterer jobbet højt. Ikke på grund af en materiel målsætning, men på grund af kravet om udfordring og livskvalitet.

– som sætter spørgsmålstegn ved den herskende penge- og magt-ideologis tro på, at det gode liv går gennem maksimering af rigdom og magt. De forsøger at gå nye veje. De har et job eller er arbejdsfrie, og i begge tilfælde vil de ikke ind i det hårde ræs for at forøge levestandarden. De afprøver grænseområder. De flirter med det mystiske. De ønsker grundlæggende fornyelse.

– er den helt store gruppe. De kaldes ”de almindelige”, men betegnes også ”hr. og fru Jævn” eller ”hr. og fru Grå”. De er stadig primært underlagt deres følelsesliv. De styres af følelserne, og lader sig derfor styre af andre. De har ikke selv modet eller fantasien til at skabe nytænkning, men henter inspiration hos de to andre trendsættende grupper – de karrierebundne og de alternative.