Objektiv - Subjektiv
Objektive “beviser”
Naturvidenskaben – som de fleste har stor tillid til – taler altid udelukkende om objektive beviser. Ja, forskerne kræver objektivitet i forbindelse med enhver bevisførelse. De færreste tænker på, om der overhovedet findes det, man kalder et objektivt bevis. Dette citat fra den tibetanske mester Djwhal Khul beskriver problemet …
“Den ortodokse naturvidenskabelige forsker er hovedsagelig beskæftiget med strukturer og forbindelser, med formernes sammensætning og med den aktivitet, der skabes af formens bestanddele og deres indbyrdes forhold og afhængighed. Kemikalierne og grundstofferne og de funktioner og roller, de spiller og deres gensidige påvirkning, når de danner alle former i alle naturrigerne, er i fokus i naturvidenskabens forskning … Alligevel forbliver spørgsmålet om – hvad er liv, hvad er energi, eller hvordan foregår skabelsesprocessen, og hvordan er naturen af væren – ubesvarede. Spørgsmål om hvorfor og hvorfra betragtes som nytteløse og spekulative, ja nærmest uløselige. Ikke desto mindre kan disse problemer løses og spørgsmålene besvares ved hjælp af den rene fornuft og ved korrekt fungerende intuition. Denne løsning hører til indvielsens almindelige åbenbaringer.”
Alice A. Bailey: En afhandling om Hvid Magi, s. 44-45
Kombinationen “ånd” og “videnskab”
Ifølge Djwhal Khul kan de store “uløselige” spørgsmål altså løses, men tydeligvis ikke af naturvidenskaben alene, fordi forskerne ensidigt undersøger naturens formside. Derfor er der god grund til at gå tæt på forholdet mellem naturvidenskaben og åndsvidenskaben.
Ordet “åndsvidenskab” vil muligvis skabe problemer for nogle naturvidenskabeligt orienterede mennesker. Ingen vil protestere over, at man kombinerer ordene “natur” og “videnskab”. Men når man kombinerer ordene “ånd” og “videnskab”, vil nogle mennesker måske opponere. Årsagen er, at naturvidenskaben benægter eksistensen af den metafysiske virkelighed, men benægtelse forandrer jo ikke virkeligheden. Tyngdeloven ophæves heller ikke, hvis man nægter at tror på den.
“Kendsgerninger forandres ikke,
fordi de benægtes.”
Annie Besant: Reinkarnation, s. 30
Men naturvidenskabens forskere og langt de fleste mennesker er så overbeviste om virkelighedens natur, at de nægter at tro på enhver tankegang, der er i modstrid med den etablerede måde at betragte tingene på. Derfor er der en tendens til at insistere på, at begivenheder, der er i modstrid med det førende naturvidenskabelige paradigme, ikke eksisterer … eller at noget må være gået galt i eksperimentet.
|
