Den naturvidenskabelige evolutionsteori er formuleret af Charles Darwin og hans efterfølgere. Grundtanken er, at den udvikling, der har skabt de utallige former og arter i naturrigerne, er et resultat af livsformernes gradvise tilpasning til omgivelserne. Udviklingen skyldes udelukkende de fysiske formers tilpasning til miljøet, mens det liv, der beliver formerne, er et biprodukt af biologiske processer. Denne darwinistiske teori er naturvidenskabens grundlæggende holdning til livet, naturen og Universet. Og denne holdning kan udtrykkes med ét ord: materialisme.

Charles Darwin

Åndsvidenskaben er enig i, at der er en udvikling, men i åndsvidenskaben byttes der om på årsag og virkning. Livet er ikke et biprodukt af de fysiske stofformers biologiske processer. Livet er et selvstændigt princip, der bruger formerne som redskaber i den fysiske verden. Der er en bevidsthed, som udvikler sig og styrer udviklingen af formerne, og derfor bliver de gradvis bedre egnede til at udtrykke den bevidsthed, der bor i dem. Livet og bevidstheden på planeten udgør en helhed, og man kan kalde denne helhed for planetens samlede liv eller intelligens.

Det medfører, at der er en konstant udvikling på Jorden. Ifølge åndsvidenskaben er det primært bevidstheden, der udvikler sig, og denne udvikling af bevidstheden sker gennem forskellige livsformer, som kaldes naturriger. Mineralriget, planteriget og dyreriget er derfor livsformer. Menneskeriget udgør også en formtype, som bevidstheden udvikler sig igennem. Og der findes naturligvis formtyper over menneskeriget. Det er ubeskriveligt naivt at tro, at mennesket er enestående og det absolut optimale, som Kosmos og hele evolutionen har kunnet skabe i årmilliardernes løb.