Naturvidenskaben på grænsen
Menneskeheden står i øjeblikket midt et afgørende valg. Og når der siges menneskeheden, må man ikke glemme, at menneskeheden er summen af enkeltindivider. Menneskehedens valg er udtryk for, hvad hvert enkelt menneske beslutter. Det er det enkelte menneskes valg, der afgør udfaldet af denne erkendelseskrise. Hvilket verdensbillede vælger man? Der er to mulige valg…
o bevarelsen af den eksisterende virkelighed med baggrund i tilfældighed, materialisme og grundlæggende adskilthed og kaos, eller …
o en ny virkelighed med baggrund i formål, åndelighed og grundlæggende enhed og helhed.
Mange naturvidenskabelige forskere kæmper for at kvæle den spirende åndelighed. Andre har set skriften på væggen.
Fysikerne David Bohm (tv.) og David Peat (th.)
David Peat
Fysikeren David Peat og hans berømte kollega, David Bohm, drøftede ofte naturvidenskabens kamp for at bevare det eksisterende paradigme, og David Peat udtalte blandt andet:
“Jeg kom i vanskeligheder, fordi jeg altid var mere optaget af de spørgsmål, jeg ikke kunne besvare, i stedet for at arbejde med spørgsmål, der var “videnskabeligt acceptable”. Det, vi har brug for, er ikke så meget nye videnskabelige ideer, selvom de fortsat vil være af stor interesse. Nej, spørgsmålet er: Hvordan kan naturvidenskaben, når den er baseret på en fragmentarisk holdning til livet, nogen sinde forstå kernen i problemer, der beror på sammenhænge af næsten ubegrænset størrelse? Svaret ligger ikke i at ophobe mere viden. Det, vi har brug for er visdom. Det er snarere fraværet af visdom, end det er mangel på viden, der skaber de alvorligste problemer.”
David Peat, fysiker: Videnskab og kreativitet
David Bohm
David Bohm var bestemt ikke uenig, for han har udtalt, at:
“Den almindelige tankegang er, at fysikkens hovedformål er at skabe formler, som konkret kan forudsige eksperimentelle resultater. Fysikere er mere interesserede i formlerne end ideerne bag dem. Jeg tror, vi er nødt til at ændre hele vores opfattelse af, hvad videnskab er. Tiden er inde til en kreativ bølge, der kan tage nye retninger”
David Bohm, fysiker: Videnskab og kreativitet
|