Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN NYE VERDEN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Den-Nye-Verden-Erik-Ansvang

DEN NYE VERDEN (15 af 20)


En ny verden er ved at blive født. Erfaringerne er fundament for det nye. I den nye verden fremhæves kvaliteter som holisme, skønhed, syntese og rigtige relationer.

DEN NYE VERDEN (15 af 20)

Skepticisme

 

Den-Nye-Verden-27-Erik-Ansvang

 

Et andet grundlæggende problem, der skal overvindes, er de to videnskabers manglende respekt for hinandens erkendelsesmetoder og forsk­nings­resultater. Metafysikeren anser den naturvidenskabelige forsker som én, der kun magter at krybe rundt på jorden. Den naturvidenskabelige forsker ser på metafysikeren som én, der står med begge ben solidt plantet i den blå luft. De to videnskaber beskylder med andre ord hinanden for enten helt at mangle skepticisme eller helt at lade sig blokere af skepticisme. Har naturvidenskaben egentlig ikke ret? Er det ikke sundt med en god portion skepticisme? Det kommer an på, hvad man forstår ved skepticisme.

At tvivle eller at benægte

Hvis skepticisme er et standpunkt, hvor man tvivler, undres og stiller spørgsmål, er skepticisme fuldstændig berettiget. Det er faktisk en nødvendig faktor i den menneskelige udvikling. Hvis man ikke tvivler, stiller spørgsmål og bruger sin skelneevne, ville enhver tåbelig ide blive taget for gode varer.

Men skepticismen mister sin værdi, når den benægter i stedet for at drage i tvivl. Når skepticismen ikke længere er et middel til at finde sandheden, bliver den til materialisme – for nu forsøger den at fastholde en ensidig og ufuldstændig opfattelse af livet.

 

“Hvis naturvidenskaben havde udforsket

såkaldte mirakler i stedet for at afvise dem,

var mange skjulte naturlove blevet afsløret”

H.P. Blavatsky

 

Kirkens største problem er skepticisme

Sund skepticisme er blevet Kirkens største problem i dag. Når Kirken skal besvare spørgsmål stillet af nutidens skarpe intellekt, svarer præsterne med en falmet og død autoritet. “I skal bare tro”, siger de med løftet pegefinger. Men intelligente mennesker kan ikke tro, hvis det kræver, at forstanden kobles fra. Hvis Kirken kunne besvare de åndelige spørgsmål, sådan som åndsvidenskaben forsøger at gøre det, ville skepticismen have renset religionen for overtro. I stedet bliver selve religionen forkastet.

 

Den-Nye-Verden-28-Erik-Ansvang

 

Hvad er overtro?

Tro kontra viden er ét problem, man er nødt til at forholde sig til. Men hvad med tro kontra overtro? Hvad er tro, og hvad er overtro? Annie Besant giver dette præcise svar:

“Overtro er at gøre det uvæsentlige til det væsentlige.”

Og hun giver dette eksempel på, hvordan tro forvandles til overtro – hvor det væsentlige erstattes af det uvæsentlige:

 

“En hellig mand plejede at ofre hver dag. Han havde altid sin kat med sig, og da katten holdt meget af ham, løb den altid hen til ham under offerhandlingen. Derfor bandt han altid katten til en stolpe. Manden døde, og sagnet om hans ofringer overlevede ham. Andre begyndte at udføre den samme offerceremoni. Og hver gang indledtes ritualet med at binde en kat til en stolpe. I tidens løb forsvandt den øvrige del af offerhandlingen. Til slut samledes folk for at binde katte til stolper. Det er overtro!

 

Den-Nye-Verden-29-Erik-Ansvang

 

Det kan man more sig over, men i dag mødes men jo én gang om året for at slå katten af tønden!” Og hvem husker den oprindelige betydning af dette ritual?

Det grønne fad

Mange af nutidens ritualer har mistet forbindelsen til den oprindelige betydning. Julen er et godt eksempel på, at det oprindelige og det væsentlige, nemlig opvækkelsen af sjælsbevidstheden i mennesket – der symbolsk kaldes ”fødslen af kærlighedens princip i hjertets krybberum” − er blevet erstattet af et materialistisk forbrugsorgie, der er helt ude af proportioner. Menneskeheden danser igen omkring guldkalven. Hvordan denne skævvridning opstår, kan man opleve i det daglige liv, hvor de fleste skaber mange små ritualer, som udføres uden nærmere eftertanke og dybere forståelse. Problemet opstår, når man kun interesserer sig for “hvordan”, man gør tingene – ikke “hvorfor”.

Et godt eksempel er en nygift kvinde, som af og til serverede indbagt mørbrad. Og hver gang skar hun enderne af mørbraden, inden hun serverede den. En dag spurgte hendes mand, hvorfor hun skar enderne af. “Det gjorde min mor altid”, var svaret. Manden spurgte nu svigermor, hvorfor hun skar enderne af mørbraden, og hendes svar var det samme: “Det gjorde min mor altid.” Og da de spurgte bedstemor, svarede hun: “Ja, det gjorde jeg, for ellers kunne den ikke være i det grønne serveringsfad.” Tomme ritualer opstår, når man glemmer oprindelsen til dem, men alligevel fortsætter med at udføre dem. Menneskeheden har lært det af den naturvidenskabelige forsker, som altid fokuserer på hvordan. Man har glemt at spørge hvorfor.

Artikel-Den-Nye-Verden-Erik-Ansvang
Download-fil: DEN NYE VERDEN - Erik Ansvang


Artikel-Den-Nye-Verden-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: DEN NYE VERDEN