Naturvidenskaben afviser eksempelvis, at nogle mennesker er i stand til at se æteren – altså stofstrukturer i det elektromagnetiske bølgeområde. Åndsvidenskaben kalder denne evne for æterisk klarsyn, som er en evne, der er forbundet med det fysiske øje, der har større sensitivitet end gennemsnittet. Æterisk syn hører derfor ikke til oversanselige evner.

Forskerne har mulighed for at konstatere, at fænomenet eksisterer, for de har selv set menneskets æteriske legeme på følsomme fotografiske film. Man kalder teknikken for “kirlianfoto”. De tager traditionen tro udgangspunkt i den fysiske krop og fortolker fænomenet som udstråling fra kroppen. Åndsvidenskaben påstår imidlertid, at naturvidenskaben har byttet om på årsag og virkning, for kroppen er en fortætning af det æteriske legeme.

Det væsentlige er ikke denne konflikt mellem årsag og virkning, men at åndsvidenskabens påstand om æterisk klarsyn helt afvises, samtidig med at naturvidenskaben faktisk anvender æterisk klarsyn uden at tænke over det. Man kalder det “røntgen”. Men æterisk klarsyn afvises som bedrag. Røntgen er til gengæld virkelighed og videnskabelig, fordi den udføres af maskiner.

Videnskabernes bevisførelse er interessant. Åndsvidenskaben arbejder med den subjektive verden. Naturvidenskaben arbejder med den objektive verden og påstår derfor, at den arbejder med objektive beviser. Derfor lægges der uhyre stor vægt på objektivitet. Al naturvidenskabelig forskning er baseret på den såkaldte objektive bevisførelse.

Illusionen om det objektive bevis hviler på den antagelse, at sandheden om livet kan afdækkes gennem eksperiment – at sandheden ikke er noget, der erfares inde i det enkelte menneske, men udenfor mennesket. Men al erfaring uden undtagelse er subjektiv.

Denne konklusion kommer oven i købet fra naturvidenskabens egne kredse. Forklaringen er enkel og logisk. Når mennesket opfatter noget med sine sanser, danner hjernen et billede af iagttagelsen. Dette billede er ikke identisk med iagttagelsen, på samme måde som et kort ikke er identisk med landskabet. Man iagttager derfor et billede af oplevelsen. Og dette billede har man selv skabt. Derfor er enhver erfaring subjektiv – uden undtagelse. Objektive erfaringer eksisterer ganske enkelt ikke. Kravet om objektive beviser er derfor absurd.

“Al erfaring er subjektiv.

Vores hjerner danner de billeder,

som vi tror, vi opfatter.”

Gregory Bateson[1]: Ånd og natur, s. 19

Denne erkendelse bør give stof til eftertanke, når man samtidig tænker på, at den naturvidenskabelige forskning er empirisk – altså erfaringsbaseret. Konklusionen må uundgåeligt blive, at naturvidenskaben arbejder subjektivt – ligesom åndsvidenskaben. Og ligesom enhver anden tankeskole.

_________________________________

[1] Gregory Bateson (09. maj 1904-04. juli 1980) var en af 1900-tallets betydeligste sociale naturvidenskabsmænd. Han har arbejdet indenfor flere forskellige fagområder, især evolutionsteori, psykologi, double-bind teorien, systemteori, kybernetik og pædagogik.

_________________________________