Men tilbage til nutidens naturvidenskab, som nu nærmer sig grænsen til en ny verdensanskuelse og dermed en dybtgående forandring af det naturvidenskabelige paradigme. Der er en tydelig tendens overalt i den vestlige verden, hvor flere og flere bevæger sig fra troen på ydre autoriteter i skikkelse af eksperter, forskere, præster m.fl. til troen på sig selv, sin egen vurderingsevne, sin egen indre autoritet. Det viser sig som engagement i åndelig søgen, meditationsteknikker, healingmetoder – men også gennem nye former for psykoterapi, selvudviklingskurser etc. Endnu er det kun et mindretal, der er direkte engageret i åndeligt arbejde, men antallet er hastigt stigende.

Flere og flere accepterer, at mennesket er andet og mere end begrænsede biologiske mekanismer. Flere og flere accepterer, at mennesket er dele af en større helhed, at det er forbundet med resten af Universet, og at Universet er langt mere end det fysiske univers.

Denne nye bevægelse har fået mange navne, men den mest kendte er vel “new age”? Hvad kendetegner denne bevægelse? Som reaktion mod naturvidenskabens materialistiske livssyn, forkaster mange logik og empiri, og i stedet forsøger de at forstå virkeligheden og sig selv fra en såkaldt “intuitiv” eller følelsesmæssig indgangsvinkel. Det er absolut forståeligt, men som før sagt – uden skepticisme og en kritisk mental vurdering af de nye livsværdier, risikerer man at acceptere en masse tvivlsomme eller direkte forkerte informationer. Det er indlysende forkert at acceptere uvidenhed som en forudsætning for forståelse af livets mysterier.

Et godt eksempel er historien om “den hundrede abe”. Det er historien om en flok bavianer på en ø, som angiveligt ofte spiste kartofler, som de selv gravede op. Men en dag begyndte nogle af de unge medlemmer af bavianflokken at vaske kartoflerne, før de spiste dem. De ældre bavianer iagttog dem på afstand med undren og skepticisme. Men flere og flere fra abeflokken fulgte denne adfærd, og da et bestemt antal bavianer vaskede kartoflerne, begyndte andre aber på omkringliggende øer at gøre nøjagtig det samme. Konklusionen på historien er, at når et vist antal aber – eller mennesker – gennemgår en bevidsthedsforandring, vil andre også spontant blive påvirket af denne forandring og ændre adfærd. Potentielt ligger der utroligt mange muligheder i denne iagttagelse – hvis det er en iagttagelse.

Næsten alle new-age-mennesker kender denne historie. Problemet er bare, at denne og lignende historier accepteres uden undersøgelse. De er vandrehistorier, som går fra mund til mund, og undervejs bliver de en kendsgerning – en sandhed. En nærmere undersøgelse viste desværre, at der ikke var hold i historien. Den blev oprindelig fortalt af Lyall Watson i Lifetide, og senere fortalte han, at han ikke ønskede at præsentere historien som en fast videnskabelig kendsgerning, men som en metafor – et billede på hvordan fænomenet “kritisk masse” fungerer.

Åndeligt søgende mennesker gavner derfor den åndsvidenskabelige sag ved at møde den alternative forskning med sund kritisk sans, mens materialistisk orienterede mennesker gavner den naturvidenskabelige sag ved at kræve, at naturvidenskaben overholder sin egen “grundlov” – aldrig at afvise åndsvidenskabelige påstande uden seriøs og grundig undersøgelse.