Verdens ældste kendte 'horoskop'?

Senmuts levede i brændpunktet, både angående tid og sted, af en ekspansion på flere niveauer inden for religionen, især udgående fra Theben. Religionens koncept omfattede også kosmologiens særlige relation til himlen og dennes indretning, igen på flere niveauer, hvad Senmut da har stiftet bekendtskab med. Men om end Senmut udviste stor begavelse også på det felt, har han ikke selv opfundet himmelkortenes opdelingssystem, der kun kan ses som et resultat af en længere tradition for stjernemæssig tidsaflæsning ("stjerneur"). Men han synes at have opfundet afgørende forbedringer med udvidelser (jf. Appendiks 2) og endda nyskabelser i stjernekortenes konstruktion.

Disse første hele stjernekort, installerede i Senmuts hemmelige gravanlæg, dannede skole og var en model, der i princippet efterlignedes i de følgende 1.500 år i Egypten. Men et særligt motiv, der på andre stjernekort i senere faraoners gravanlæg og i templerne efterhånden blev mindre betonet, og undertiden helt fjernet, er derimod oprindelig hos Senmut det mest dominerende: Verdens-aksen. Dette fænomen må ikke forveksles med Jordens akse, men er dannet af himlens tre kraftigst lysende stjerner, Canopus, Sirius og Lyra/Wega (jf. bind 1's kap. 10), der tilsammen viser sig som på en lige linje langs den lysende Mælkevej tværs over himlen.

Dette specielle fænomen dukker af og til op i forskningen. Og at denne Verdens-akse er Senmut-stjernekortets hovedmotiv bliver især forståeligt i relation til kongebarnsritualet: traditionen med det spæde kongebarns færd på Nilen. Ritualet synes ofte udført på et tidspunkt, der svarer til starten af maj, hvor Solen hvert år passerede Verdens-aksen.

Selv om Senmuts stjernekort indeholder den ældste afbildning af Verdens-aksen, der kendes nogetsteds, kaldes den - af de få egyptologer, der overhovedet har bemærket den - "en mast". Måske den eneste, der vides at have genkendt Verdens-aksen på Senmut-stjernekortet, var direktøren for Bamberg Observatoriet, den tyske astronom og astronomihistoriker Ernst Zinner, der i sin afhandling "Die Sternbilder der alten gypter", i 'Isis' (vol. 16, 1933, s. 301-325) omtalte den netop som: Verdens-aksen på stjernekortene - få år efter gravanlægget med kortene blev fundet.

Samtidig udgør Senmuts stjernekort et himmelportræt, som i realiteten er verdens ældste kendte horoskop i dette udtryks oprindelige mening, der betegnede at "læse på himlen" især for at bestemme tiden ud fra figurationer i horisonten. Ved en nærmere analyse af inskriptionerne på Senmuts stjernekort kan aflæses, at næsten alle planeterne er samlet omkring stjernen Sirius og dermed Verdens-aksen. Dette peger på en bestemt dato:

- Planeternes positioner og specielle rækkefølge ved Sirius-sektionen på Senmuts stjernekort udgør en så sjældent optrædende kombination, eftersom præcis denne individuelle form kun er forekommet mindre end fire gange inden for flere tusinde år, bl.a. i maj 1534 f.Kr. Alle år fra 2200 f.Kr. til 200 e.Kr. er i den forbindelse undersøgt (jf. analyse i Appendiks 2).

Imidlertid er denne egenskab ved Senmut-kortet ikke hidtil blevet opdaget af forskningen. Ingen synes at have undersøgt, om dets opstilling af de af egyptologerne allerede identificerede planeter på kortet er forekommet i virkeligheden, skønt netop en sådan speciel planetgruppering, som nævnt, reelt viste sig på himlen just på Senmuts tid.