Moses' faraonavn fundet
i en inskription?
På Sinai, hvor Moses opholdt sig under sit eksils sidste del, er der ved det lille egyptiske tempel - som nævnt Jethros sandsynlige opholdssted - i Serabit el-Khadims kobber- og turkis-minedistrikt (jf. kap. 5) fundet verdens ældste alfabetskrift. Det er denne specielle skrift, der kendes som det oprindelige grundlag for de fleste alfabeter i verden siden hen.
Det pågældende Sinai-alfabet er baseret grafisk på egyptiske hieroglyffer, der er en billedtegnskrift, men baseret lydmæssigt på egyptiske enstavelsesvokaler, og her tilpasset oldsemitisk sprog ("proto-kanaanæisk"). Det stammer fra præcis Hatshepsuts og Moses' tid. Bibelen er det første og ældste værk skrevet med alfabetskrift. En række oldtidsforfattere tilskriver Moses opfindelsen af alfabetet. I 1923 tydede en fremragende semitolog, tyskeren Hubert Grimme, navnet 'Moses' i en af indskrifterne, men blev stærkt modgået og endda hånet for det af flere forskere.
En inskription på en af stedets små sfinksskulpturer (No. 345) er både på egyptisk og semitisk. Mellem sfinksens poter ses et Horus-navn for en farao og som prædikatet til dette navn ordene "… elsket af Hathor, turkisens gudinde …". Men Horus-navnet tilhører ikke nogen (kendt) farao.
Derfor forsøgte den tyske egyptolog Kurt Sethe cirka 1925 at datere den pågældende som en af de obskure konger i 13. eller 14. dynasti, men siden hen er alfabetopfindelsen mere præcist dateret til omkring 1500 f.Kr. i 18. dynasti. Den semitiske inskription er næsten ordret oversættelse af den egyptiske. Det afføder følgende spørgsmål: Hvilken 18. dynasti-farao nåede ikke at blive kendt? - samt tog ophold på Sinai og havde behov for at få sin navnededikation oversat til, og kunne endog selv anvende, semitisk sprog og alfabet? - Hvilken anden end den både ifølge rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne faraoudnævnte Moses?!
Det var netop en forbandet og umulig situation for ham, der ikke bare kunne komme og kræve sit navn tilbage: et navn, der nu blev identificeret med en farao, der "tilsyneladende" havde avanceret naturligt fra at være prins; så hvem ville herefter støtte den fordrevne tronkandidat?
Den magiske forbandelse, der skulle udslette hans officielle identitet, blev fra starten hjulpet til opfyldelse. Den storstilede udslettelse af navne portrætter, billeder, statuer, gravkamre og sarkofag var en aktion, der skulle "nedbryde" ham samt fjerne mindelser om, at dette navn og denne status nogensinde havde eksisteret: - En aktion der ikke i hele Egyptens historie er set hverken før eller siden i et så voldsomt omfang mod nogen enkeltperson. Denne frygt for ham bestyrker, at han har haft overordentlig stor indflydelse bl.a. ved netop at have en royal status.
_________________________________
RESUMÉ:
- I større omfang end nogensinde før destrueredes Senmuts navn, statuer og billeder, hvilket synes at demonstrere hans for regimet så farlige kongelige baggrund.
- Billeder af Tuthmosis III ændredes påfaldende, da Senmut forsvandt.
- En anden aldrig før set handling var, at Tuthmosis III skiftede navn - få år før sin død - på en sådan måde, som om han ikke ville dø under en fremmeds (Senmuts?) navn, men tog sit eget oprindelige navn tilbage.
_________________________________
|