Identifikation af Moses med

historisk person acceptabelt?

I teologisk forsknings historie har det ofte været anset for en betænkelig sag, hvis nogen ville forsøge at identificere Moses med en kendt eller mindre kendt konkret person fra en passende historisk periode. Der er en forståelig afstandtagen til den type forslag, der med en afstand nu på 3.500 år søges fremstillet på en måde, som mange vil anse som værende alt for konkret.

Alligevel har forskellige forskere i tidens løb sat sig ud over denne holdning og offentliggjort deres forsøg på at udpege historiske, kendte personer, hvortil nogle omstændigheder i større eller mindre udstrækning passer med visse af de overleverede informationer om Moses.

Som nævnt (kap. 1) findes et sådant forsøg bl.a. i den egyptiske egyptolog Ahmed Osman's værk "Moses, Pharaoh of Egypt" (London 1990), der lader Moses optræde i forbindelse med den gådefulde farao Akhenaten.

Dette sker også i "The Moses Mystery" (N.Y. 1996) af Gary Greenberg, der er præsident for Biblical Archaeological Society i New York. Og f.eks. i Hans Werdings "Moses war Tutenchamun" (1995)

Et nyt forsøg ses hos Osmans tyske kollega fra Berlins egyptologiske Museum, Rolf Krauss, der fra nyere fund af hieroglyftekster har rekonstrueret dele af et livsforløb for en egyptisk prins, Masesaja Amenmesse, hvis far evt. var farao Seti II. Hos Moses havde faderen giftet sig med sin faster. Det træk ses netop også hos Masesaja Amenmesse, der var guvernør i Nubien og i øvrigt gift med en lokal prinsesse - og etablerede (cirka 1204 f.Kr.) et væbnet statskup mod tronen i Theben; tronen kom i tre år under hans kontrol som "farao", men det endte med nederlag.

I sine foredrag (1999) viser Krauss, at oldtidsforfattere og rabbinerskrifter omtaler, at Moses var regent i Etiopien/Kush i en årrække og var her gift med en lokal prinsesse inden sit endelige oprør mod Egypten.

Men tidsalderen for disse iagttagelser hos Krauss ligger cirka 200 år senere end sporene fra Joshuas invasion og passer heller ikke til, at Israel(!) allerede fandtes i landet Kanaan ifølge en inskription af Masesej Amenmesses eventuelle bedstefar, farao Merneptah. Hos Krauss findes kun en vis navnelighed samt de få punkter med eventuel lighed med Moses' ophold syd for Egypten.

Derimod støttes nærværende bogs tesis af det overvældende antal specificerede overensstemmelser mellem Moses og Senmut, og forholdet til Tuthmosis III. Om end her foreligger langt flere facts og indicier end „til at vinde en retssag“, kunne det dog være ønskeligt med yderligt flere oplysninger til et mere fuldt mønster. F.eks. om de problemer og endda ydmygelser Senmut må have mødt, med sin viden om sin høje herkomst, hvorved han bestandig måtte optræde diskret med dette forhold af hensyn til Hatshepsuts langsigtede strategi for ham.

Som demonstreret, kunne Senmut sagtens optræde i de ydre roller som netop kronprinser også havde, altså som bekendt hærfører og som guvernør over Nedre Egypten. Der skal en usædvanlig og stærk psyke til så længe, i op til 40 år, at kunne leve et så både emotionelt, mentalt og psykisk krævende dobbeltliv; og til derefter at kunne modstå at få "stjålet sin eksistens" ved det omtalte dobbeltspil fra Tuthmosis III-gruppen.