Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (68 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (68 af 86)

18. KAPITEL

Gravenes tale

 

Hatshepsuts gådefulde forsvinden

 

Forståeligt nok må Hatshepsut være blevet svækket ved, at hendes højre hånd Senmut blev sat ud af spillet. Men styret under hendes regime har trods alt været så fast, at først 4-5 år efter Senmuts forsvinden havde Tuthmosis III fået ændret situationen så meget, at han kunne overtage den totale magt uden risiko. Denne manøvre kulminerede, som omtalt, med den omtalte arrangerede udvælgelse i Amontemplet af ham selv til at være farao.

Kort tid herefter døde Hatshepsut - her i 1487 f.Kr., og hun havde da regeret godt 22 år efter Tuthmosis II. Rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s. 95) omtaler, at Faraos Datter døde under "dramatiske og mystiske omstændigheder". Her er der tegn på en intrige, som skulle fjerne hende fra magten, hvilket i disse høje cirkler har været gennemført diskret, ved at - igen - en dødsdom blev udstedt under et mysteriespils proces. Morderne har i så fald ment sig været beskyttede, ved at de udførte det som et rituelt drab.

En jødisk overlevering, bevaret i arabiske skrifter og gengivet i ovenfor nævnte kilde (II, s. 95), lader forstå, at "Bithja, faraos datter", omkom ved et giftattentat i forbindelse med besynderlig indgriben "fra engle". De sidstnævnte var rabbinernes "oversættelse" af fremmedartede (egyptiske) gude-udklædte deltagere:

"… hun blev givet en drik, og da hun havde smagt den, døde hun uden smerte …".

Dette vil stemme fint overens med de historiske forhold, som de amerikanske egyptologer George Steindorff & Keith Seele beskriver i deres værk "When Egypt Ruled the East" (Chicago 1957, s. 41-46) - med stort set samme tidsregning som i nærværende bog - således:

"… (Hatshepsut) havde det usædvanlige held at have en person som Senenmut til rådgiver og rigsforvalter… Men tilsidst kom også Tuthmosis' tid. Det lykkedes ham at omstyrte Senenmut, og med ham at udstøde Hatshepsuts ikke ubetydelige og brilliante forsamling af følgetropper. Således omkring 1482 f.Kr. fik hun hvad vi mener, var en unaturlig død… Og nu lod kongen med fuld kraft sin hævn ramme de efterladte, som i livet havde modarbejdet hans ambitioner …"

Ved med et komplot at forsøge dræbe Egyptens konge og indsætte en ny hersker var en ikke ukendt, men naturligvis skjult, fremgangsmåde. F.eks. menes nogle omdiskuterede røntgenfotografier af farao Tutankhamons mumie at vise læsioner fra skjulte slag i baghovedet. Mens en "haremskonspiration" med komplot mod Ramses III (cirka 1194-1163 f.Kr.) blev afsløret i samtiden. Ligeledes efter omstændighederne kan Hatshepsut være død i utide - og uden at have tilstrækkeligt sikret sig selve anbringelsen i sit gravanlæg.

Således skulle hendes mumie placeres i hendes fars første gravanlæg for at vente på at blive lagt i sin kongelige sarkofag i deres officielle kongegrav i Kongernes Dal, når dette var færdigt; det store projekt, der især var beregnet for Tuthmosis I og hende selv.

Nu opstod en forvirret situation. Der er ingen spor af nogen begravelse. Helt uhørt for Egyptens overhoved! Hensigten var tydeligt, at hun helst skulle glemmes hurtigst muligt. Ikke mindst da liget også så bemærkelsesværdigt siden forsvandt sporløst; det er aldrig blevet fundet.

Alene dette, at det kunne se ud som et kongemord - hvad der på baggrund af det hidtil passerede næppe kan herske tvivl om - vil da have været yderligere incitament for Tuthmosis III til at holde sig på afstand, i Memphis eller ude på sine ekstraordinært mange krigstogter.

Omstyrtelsen af Hatshepsut bragte, trods al forsigtighed fra Tuthmosis III, landet ud i en række krige i nabolandene, og her måtte han nedkæmpe oprør, der truede Egyptens interesser: En politik i slående modstrid med Hatshepsuts hovedsagelige fredsdiplomati gennem mere end 20 år. Den amerikanske egyptolog John A. Wilson skriver i sit værk "The Burden of Egypt" (Chicago 1951, s. 175-177), at:

"… der var et valg at træffe, og de to forskellige partier valgte forskelligt… Hatshepsuts klike… og Thutmose III's klike. Den kongelige familie stod delt …"

"… Beviset for Thutmose III's hævngerrige raseri er tydeligt. For eksempel marcherede tilhængere af hans parti ind i Deir el Bahri templet, brækkede statuer af Hatshepsut ned og kastede dem omkuld i mindre stykker i et nærliggende stenbrud … Den favoriserede Sen-Mut forsvandt også fra historien … Fredspartiets forsvinden var pludselig og voldsom…".

At det gik netop galt, er af enkelte senere forskere blevet betvivlet uden at tage flere afgørende omstændigheder ved denne faraos politiske forhold i betragtning.

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth