Statskup ved Tuthmosis III's

mysteriespil i templet

Efter et par år med de spidsfindige magtovertagelsesmanøvrer nødsagedes Tuthmosis III til mere åbent at overtage magten, bl.a. for at stå stærkt som hærens øverste leder over for rigets ydre fjender. De sidstnævnte havde uundgåeligt opdaget, hvordan det stod til i toppen hos Egyptens ledelse - og samlede sig i nord til store oprør. Kun en aktiv, kompetent farao kunne standse dem.

Tuthmosis III og hans samtidige har efterladt sig en overordentlig fyldig dokumentation i form af inskriptioner. Dette gør, at han er en af de bedst beskrevne faraoner i midten af andet årtusinde f.Kr. Uanset propagandaindhold giver det et sikkert grundlag på en lang række områder i denne forskning; men der er f.eks. ikke skrevet en monografi om ham - og alle de mange vidnesbyrd om denne farao har hidtil ikke været fremlagt i et grundigere samlet forløb.

Den amerikanske egyptolog James Henry Breasted udgav for mere end 90 år siden "Ancient Records of Egypt, Historical Documents…" (vol. 2, Chicago 1906), en kæmpe oversættelsessamling af inskriptioner fra 18. dynasti (1585-1210 f.Kr.). Af Breasteds og senere undersøgelser vil fremgå at Tuthmosis III aldrig blev udpeget som tronarving, før han blev farao.

Hos Amon-præsterne, som Tuthmosis III selv havde været tilknyttet en del af sit yngre liv som præst, har han også kunnet forberede sit dramatiske og raffinerede coup d'état. I en af sine senere bøger, det i store træk stadigt kendte værk "A History of Egypt" (New York 1910, s. 268) gengiver Breasted ud fra Tuthmosis III's inskriptioner denne - også i lyset af senere forskning fortsat anerkendte - episode:

"… På den årlige festivaldag for 'fødslen af guden Amons billede' skete der noget særligt, mens mængden tilkendegav sin akklamation. Tuthmosis III, der ved denne lejlighed stadig optrådte som præst, befandt sig med sine kolleger i Tuthmosis I's tempelhal - hvilken han bl.a. til dette formål havde fremmet genopretningen af."

"Præsterne bar nu guden rundt ved begge sider af hallens kolonnade, som om guden kiggede efter nogen - hvorefter guden til sidst standsede foran den unge prins (Tuthmosis III). Denne kastede sig, så lang han var, på gulvets stenfliser foran guden. Men guden fik ham til at rejse sig, og udtrykte sin vilje ved at få ham placeret med det samme på "kongens opholdsplads", hvilket var det ceremonielle sted, hvor kun farao selv måtte stå under celebreringen af tempelritualet. Farao, der blot et øjeblik forinden havde brændt røgelse for guden og havde givet denne et stort offer, blev således suspenderet ved den samme guds vilje, der her med klarhed var blevet offentligt bekendtgjort. Tuthmosis III's femfoldige navn og titel blev øjeblikkelig bekendtgjort …".

Dette foregik i den meget omtalte tempelgård - hvor Senmut havde rejst Hatshepsuts obelisker - den blev her brugt til Tuthmosis III's formål.

Og "farao", som Tuthmosis III omtaler at støde fra tronen ved kuppet, kan kun være Hatshepsut, her evt. en præstelig stand in, idet hans far Tuthmosis II, og farfar Tuthmosis I, for længst var døde. Dette afgørende punkt overses ofte i egyptologien, hvor forskere endda har hævdet, at Hatshepsuts faraotitel kun var et udslag af hendes egen propaganda!

Angående orakelsvar fra gudebilleder vides det fra senere beretninger, at man opfattede det således, at guden under forløbet selv steg ned og indgik i gudestatuen. Kongen spurgte guden, og præster oversatte spørgsmålet; for der blev efterhånden udviklet et eget "præstesprog", som kun præsterne kunne forstå - og som forøgede deres magt.

At guden - som citeret - kunne bevæge sig rundt og udpege den nye farao, indgik i den rituelle handling, som udførtes ved at guden som statue på en bærestol blev båret af otte eller flere præster. Og til spørgsmål i det tilfælde at gudens svar var "ja", gik de i takt et par skridt frem - og ved et "nej", gik de baglæns - jf. bl.a. ifølge egyptologerne Demaré og Cerny (: "Oracles", jf. Bibliografien: 8,1). Et nej f.eks. var tydeligt - de gudebærende præster har i denne mimiske koreografi nærmest veget tilbage, en afstandtagende bevægelse ligesom at reagere over for noget væmmeligt, som man bestemt skal afstå fra. Dette har været af psykisk stærkere virkning på tilskuerne.

Og eftersom forløbet var bestemt på forhånd, kunne præsteskabet i de perioder, hvor det sad på magten, her i princippet dirigere meget af kongens politik.

Efter dette kup blev det den herved fortrængte Hatshepsut tilladt at (over)leve lidt endnu; uroligheder ønskedes fortsat undgået. Da der i tiden efter kuppet ikke længere var megen aktivitet omkring hende - f.eks. mindre byggeri fra hendes hånd i den periode - kunne det tyde på, at hun gradvis blev isoleret og i det skjulte bevogtet, så at hendes domicil ved den efterhånden indskrænkede administration i Theben mere og mere tog karakter af et "gyldent bur". I så fald reelt en uofficiel husarrest.