Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (45 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (45 af 86)

Faraos forklædte herold

- var en fælde

 

Tuthmosis III havde i Hatshepsuts regeringsår 16 pludselig skaffet sig adgang til at regere sammen med hende, hvilket ser ud til at være sket i en eftervirkning af hendes (Heb-)Sed-festival, fornyelsesfesten. Så i hendes sidste seks regeringsår synes hun sat uden for reel indflydelse. Det må ses i sammenhæng med, at da de to hebræere uden frygt udtalte sig så frit over for Moses, blev han bange. For her vises det ekstra klart, i hvilket voldsomt omfang konspirationen nu havde bredt sig.

Det ville herefter blive svært for ham at undgå følgerne ved det påståede drab på den specielle "faraos tjener". Situationen stemmer overens med rabbinerskrifterne (Baring-Gould, 2, s. 83):

"… Moses afskyede (den nye) faraos venner,
men var glad for hans fjender …".

I fortsættelse beretter disse skrifter, at denne "farao trådte sammen med sine varseltagere og rådgivere" - tydeligvis den kommende Tuthmosis III og hans medsammensvorne ved hoffet og præsteskabet - der herefter "blev enige om, at Moses skulle henrettes nu".

Ud fra en samlet vurdering kan opsummeres, at det er bekræftende tydeligt, at der var arrangeret en fælde, hvor Moses ved uheld synes at have dræbt en provokerende opsynsmand ved anlægsarbejderne i nord.

Det er også tydeligt, at den dræbte person, som farao omtalte som "min tjener", må have haft en særlig status - ellers kunne et hændeligt uheld med drab på en underordnet ikke have nedkaldt "farao"s dødsstraf over Moses. Især ikke, da Moses/Senmut var temmelig usårlig ved - indtil denne fase - at have den højeste status i Egypten efter Hatshepsut, endnu mens hendes magt så småt begyndte at blive reduceret.

Men der fandtes dog en mulig udvej til at få Moses regulært henrettet, nemlig hvis bagmændene kunne arrangere at forsyne den dræbte med en embeds-identitetsplade med faraos segl, som angav, at det var faraos herold - så var sagen en anden. Dette synes at forklare de to hebræeres tilstedeværelse dagen efter, hvor de tilsyneladende har prøvet at finde liget for selv igen at sikre sig den pågældende identitetsplade, før Moses nåede at få nærmere kontakt med dette "fældende bevis" imod ham selv.

For alle gjaldt det - bortset fra farao selv - at straffen for at dræbe faraos herold ubetinget var døden. Da dette med al sandsynlighed var den eneste mulige fremgangsmåde til offentligt at kunne ramme en person med så høj en status som i Senmuts/Moses' tilfælde, synes der derfor at have været tale om drab - reelt eller fingeret - på en af faraos herolder.

At Senmut virkelig kunne rammes - om end ikke med døden - på grund af hans egen nyerhvervede heroldstatus, blev et særligt problem (se næste kap.). Jf. også fra senere tid, at de græske herolder, de løbende budbringere, var urørlige: at krænke dem var som at krænke guderne.

Faraos herolder kunne optræde som officials eller som her, som anonyme sendebud i særlige missioner; de stod inde for seglet med deres liv. Var drabet blevet udført på en falsk herold, kunne en sådan uretmæssig tilvejebringelse af et af disse registrerede segl - hvor tyveri eller falskneri ellers kunne efterprøves og fælde misbrugeren - derfor kun være sket ved accept fra en konspirerende gruppe inden for de højeste cirkler ved hoffet og præsteskabet.

Under alle omstændigheder må det have vist sig, at den dræbte kunne afsløres at være - enten reelt eller fingeret - kongelig herold. Ellers var der ingen vægtig grund til at skjule liget, sådan som det var sket også ifølge Bibelens fremstilling af episoden.

Det kan naturligvis hævdes, at en del af dette er spekulativt. Men hvis anklagen om manddrab i Bibelens Moses-beretning overhovedet skulle være farlig for Moses - når hans høje status, prinselige uddannelse og nære tilknytning til Faraos Datter tages i betragtning - så synes ovenstående handlingsforløb i princippet og med basis i de historiske facts at være noget nær den eneste realistisk legale måde, at anklagen imod ham kunne blive farlig på.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Flere urimeligheder i Bibelens kendte beretning om Moses' formodede drab på en egypter synes at have en overraskende anderledes og logisk baggrund i de egyptiske forhold.
  • Rabbinerskrifternes ældste egyptisk funderede beretninger om Moses' manglende, men her betydningsfulde, skæg er udeladt i Bibelens ellers i øvrigt ordrette udgave af samme episode.
  • Den dræbte - eller tilsyneladende dræbte - egyptiske opsynsmand synes at have haft en særlig stilling eller titel, der bevirkede, at episoden fik alvorlige konsekvender.

_________________________________

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-13-Ove-von-Spaeth

Dobbeltportræt af Senmut med skæg, fundet ved hans seneste gravanlæg.

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-14-Ove-von-Spaeth
Senmut med skæg, ostracon-afbildning fundet ved hans første gravanlæg.

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth