Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (55 af 86)


Oldtidens Moses var oprindelig en egyptisk faraoprins, der blev udstødt som tronkandidat, og som ved sin mystiske forsvinden fik sit eftermæle destrueret.

GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (55 af 86)

3. D E L

 

Gåden-om-faraos-datters-søn-18-Ove-von-Spaeth

Hatshepsuts skibe lastes til hjemturen med rigdomme
fra hendes Punt-ekspedition.

 

15. KAPITEL

Flugten

Begivenhederne ved ypperstepræstens mystiske død

 

En opsummering af forløbet af attentatet kan være hensigtsmæssig ved dette stadium. Det vides, at Senmut forsvandt i tiden mellem Hatshepsuts regeringsår 16 og 17. Ifølge bogens presente farao-tidsregning funderet på astronomiske data indledtes hendes regering 1510/1509 f.Kr; attentatet mod Senmut skete da i 1494/1493 f.Kr.

Til sammenligning var Moses - bl.a. ifølge flere rabbinerskrifter og det Nye Testamente - op imod 40 år, da han måtte flygte. De 40 år efter hans fødsel i 1534 f.Kr. betyder, at det netop var omkring 1494 f.Kr., at han skjulte sig og forlod Egypten. Ligeledes ses også tiden for Senmuts forsvinden i 1494/1493 f.Kr. at være i overensstemmelse hermed.

Forinden var Senmuts plejeforældre døde under den omtalte terroraktion. Og samstemmende ses - ifølge oldtidens kirkehistoriker Eusebius (433c) - at den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos i Alexandria for mere end 2.000 år siden gengiver fra en ældre overlevering, at:

"… Moses' plejemor døde, inden han flygtede fra Egypten …".

Dette ses også i Ginzberg's "Legends of the Jews" (vol. 5, 1925, s. 401, note 61) - og det passer således præcist med skæbnen for den kvinde, der ammede Senmut.

Der er fra Hatshepsuts periode bl.a. fundet mængder af materialer med påskrevne angivelser af regeringsår og nøjagtige månedsdatoer for religiøse fester. Desuden bærer f.eks. potteskår og byggematerialer dato for arbejdernes påbegyndelse eller afslutning af et bygningsværk. Fund af sådanne dateringer specielt i forbindelse med hovedpersonernes handlinger og værker viser sig at kunne bidrage i Senmut/Moses-dramaet til præcist at angive forløbet og begivenhedernes rækkefølge.

Det er ved nøje at sætte disse oplysninger i indbyrdes relation, at det hidtidige skjulte forløb viser sig: Først forsvandt Neferure sporløst, og derpå døde Senmuts plejeforældre og nærmeste omgivende personer, mange heraf tilhørende husstanden. Alle var her døde så pludseligt og på én gang, tydeligvis ved en terroraktion.

Det var denne situation, der efterfølgende mundede ud i, at en af konspirationens hovedmænd, ypperstepræsten Hapuseneb også pludselig døde - hvorefter Senmut forsvandt fra Egypten ligeså pludseligt - begge hændelser kort efter hinanden i Hatshepsuts år nr. 16. Og netop på den tid har processen med skinhenrettelsen med bandlysningen og fredløshed samt fratagelsen af hans officielle identitet været udført.

Og netop også i samme år 16 begyndte Tuthmosis III for første gang at optræde offentligt i inskriptioner (mere om dette følger) med sit navn sammen med titlen som faraoregent sidestillet med Hatshepsut!

En ypperstepræst blev snart igen indsat og tilhørte naturligvis helt og holdent Tuthmosis III's parti. Inden det næste skridt blev taget, var Senmut/Moses på vild flugt langt bort fra de sammensvornes rækkevidde.

I Senmuts hemmelige grav blev arbejdet afbrudt for altid. Af en sidste inskription i gravanlægget - måske er den endda foretaget af Senmut selv - nåedes kun at blive indkradset:

"… På den 29. dag i den 4. oversvømmelsesmåned …".

Herefter hørtes der ikke mere til Senmut.

Artikel-Gåden-om-faraos-datters-søn-Ove-von-Spaeth
Download-fil: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN - Ove von Spaeth