Stjernekortenes uopdagede meddelelse

Med denne opdagelse blotlægges nu nogle konkrete spor, der igen kan bestyrke indicierne for Senmuts skjulte baggrund og egentlige status. Men først:

Nøjere undersøgelser af andre egyptiske stjernekort vil afsløre det faktum, at på 1.500 års efterfølgende udgaver af stjernekort efter Senmuts model er planeterne ligeledes samlet omkring Sirius, men ofte i lidt ændret rækkefølge, sådan som de individuelt var placeret på himlen på just de pågældende tidspunkter, hvor disse senere stjernekort blev opstillet. Først i Egyptens seneste perioder kan de tidsmæssige omstændigheder synes mere tilfældige.

Men de tidligste korts individuelle tidskorrespondance er præcise, hvorfor dateringen af Senmut-kortet vil kunne fastlægge perioden mere nøjagtigt for Senmut og hans samtidige: Hatshepsut og Tuthmosis-kongerne.

Denne periode i Egyptens historie under 18. dynasti viser sig ud fra kortets angivelser ofte anbragt 20-30 år for sent, hvis mange egyptologers såkaldte low-datering følges, og ifølge hvilken Tuthmosis III først regerede fra året 1479 f.Kr. Men dette er atter en forbigående trend. For i egyptologiens snart 200 år er disse dateringer jævnligt søgt forbedret og derfor flyttet rundt på næsten hvert tyvende år, men stadig uden sikkert resultat.

Under alle omstændigheder kan astronomiske kontrolberegninger bekræfte, at Senmuts stjernekort er opstillet for samme tidspunkt, som episoden med Moses på Nilen fandt sted. Nemlig i begyndelsen af maj 1534 f.Kr. (jf. bind 1, kap. 13). Moses' fødsel angives i en hel række rabbinerskrifter at være sket i starten af månemåneden adar (februar-marts). Og dertil angiver "2. Mosebog" (2,2-3), at Moses var tre måneder gammel i arken på Nilen.

Episoden fandt altså sted på en dato stadig bevaret i jødisk tradition. Beregnet herfra, via rabbi Abrabanels overleverede astronomiske data kan selve året for Moses' fødsel bestemmes præcis til at være 1534 f.Kr. Jf. Abrabanels "Frelsens Kilder", kilde 12,2 (1497, trykt i Stettin 1760). At det således overhovedet skete just ved Verdens-akse-datoen er med til at belyse, at episoden med Moses' færd på Nilen er foregået ved en ceremoni, der anvendtes til at anerkende "gudens-søn" som den kommende nye konge.

Tidspunktet for udførelse af dette kongebarnsritual var stjernemæssigt fastsat af egypternes præsteskabs såkaldte "timepræster". De holdt - også for at kunne styre Egyptens kalender - omhyggeligt regnskab med bevægelsen af himlens stjernekonstellationer og især tidspunkterne for de førnævnte 36 dekan-stjernebilleders opdukken eller nedgang i horisonten. Timepræster deltog altid i vigtige religiøse ceremonier, fester og optog.

Dette har de derfor også gjort ved ritualet med Moses i arken på Nilen, hvilket afspejles i rabbinerskrifterne, idet faraos astronomer/astrologer således må have modtaget timepræsternes løbende rapporter; for ved denne lejlighed - jf. Baring-Gould's rabbinerskriftsamling (II, s. 75) - erklærede de:

"… barnet har nu mødt sin skæbne på vandet …".

Hermed viser rabbinerskrifternes overleveringer sig også i denne specifikke astronomiske sammenhæng i overensstemmelse med egyptisk praksis.

Med egyptisk traditions ekstreme forkærlighed for ordspil ville det for Senmut, der kendes som ekspert i "spielende Schreibung", være nærliggende at betone Verdens-aksen afbildet som høj 'mast' - på egyptisk sen-t ('mast', 'flagstang' samt 'basen på en obelisk'): Dvs. med udeladelse af en enkelt stavelse i navnet Senmut. Det pågældende hieroglyftegn er en grib, udtalt mu(t) og kan betyde 'mor' - så i selve navnet Senmut er der allusioner til Verdens-aksen, 'masten', men også 'moderen' (Faraos Datter). Foruden at selve denne lyd mu også betød 'vand' (Nilen).

Samaritanerne i det nuværende Israel har i deres ældgamle kalender - i traditionen indstiftet af Moses - bevaret en særlig dag i januar/februar, tre måneder før maj, dvs. ligesom det var tilfældet med dagen for Moses' fødsel. Den pgl. dag betegnes i samaritanernes ældgamle kalendertradition med (mindre udforsket) et Senmut-lignende navn: Semut, der betyder 'konjunktion' samt 'nymåne' (der reelt er en konjunktion, "et møde" mellem Sol og Måne), og omtales med dette ordvalg: at være "til minde om mødet mellem Moses og Ahron".

Ifølge Bibelen var Ahron tre år ældre end Moses - han er da født netop ved den store konjunktion (1537 f.Kr., ud fra Abrabanels data) tre år før Moses' fødsel ved nymåne. Endda en hel række af rabbinerskrifter oplyser, at begge fødtes i februar (adar) og begge ved nymåne.

Med sine stjernekort synes Senmut simpelthen at have ladet angive en afgørende vigtig begivenhed i sit liv. Nemlig øjeblikket med "kongelige" stjernepositioner, der var på himlen, da han tre måneder gammel blev indviet til og anerkendt som den kongelige arvtager.