4. KAPITEL

Moses' astronomiske gravkammer

Lysstrålernes kultobjekt i sten

Tidligt i sin karriere lod Senmut udføre et hemmeligt gravanlæg til Hatshepsut, genialt godt skjult inde i en højtliggende bjergvæg. Og da han til sig selv lod udføre hele to gravanlæg, blev det seneste og hemmeligste af dem udstyret med de tidligere omtalte ældste stjernekort.

På det ene af disse kort findes den største og mest dominerende gengivelse af Verdens-aksen (axis mundi), der kendes på noget egyptisk stjernekort. Aksens betydning er hidtil upåagtet inden for egyptologien, foruden at selve afbildningen end ikke er blevet genkendt som Verdens-aksen.

Et halvt hundrede år f.v.t. lod historikeren Apion i 3. bind af sin "Egyptens Historie" (overleveret via andre oldtidsforfattere) fortælle om Moses, bl.a. i forbindelse med et specielt projekt, at:

"… i stedet for obelisker opstillede han (Moses) søjler,
hvor foden var udformet som en skulptur af en båd …".

Hertil oplyser Apion yderligere, at der var placeret en statue af et menneske på toppen af søjlerne. Uden tilstrækkeligt kendskab til egyptisk tradition og historie protesterede Josefus - i hvis værk "Contra Apionem" dette Apion-referat findes - imod Apions fremstilling.

Men det viser sig, at Apion var på sikker grund. I Egyptens såkaldte Nye Rige, hvis historiske periode starter med 18. dynasti fra cirka 1580 f.Kr., var det nyt at opstille meget store obelisker: Disse kultobjekter i sten udtrykte en repræsentation af den første (bjerg)top med de første stråler, der oplyste verden. De derfor guldbelagte obelisker (med guld på toppens lille pyramideform, men nogle forskere foreslår dem helt gulddækkede) - endda navngivet med personnavne og ofret til - havde en solkultisk funktion; og de udtrykte Verdensakse-ideen. Den type søjler Moses lod fremstille "i stedet for obelisker" kunne derfor netop være en rebus-agtig afbildning af den med lyset skabte "Verdens-akse på himlen" (omtale følger), og som udgår fra sin rod i stjernebilledet Arken/Skibet.

På gamle egyptiske stjernekort, som netop Senmuts kort, ses tilsvarende dette stjernebillede Skibet i sin tidlige form som et billede af Isis udtrykt som Sirius-stjernen stående på sit skib. Selve Skibets hovedstjerne kendes senere som Canopus ('roret', 'styreåren') ved foden af Verdens-aksen. Nær aksens top er der på Senmuts kort afbildet - ligesom i Apions beskrivelse - en menneskeskikkelse, her iført en maske, der forestiller Isis' søn Horus.

"Tilsvarende" var Senmut også kendt for netop at have planlagt og ledet omfattende arbejder med at lade udhugge, transportere og opstille kæmpemæssige obelisker. Ligeledes var han kendt for, på sine skulpturer og bygninger, at være en mester i en særlig form for skjulte rebusser - hans helt egne opfindelser - i en form, der herefter i Egypten kom på mode og dannede skole i mange følgende århundreder.