|
|||
Niveau : Vidende Du er her : Skabende Meditation » ARTIKLER » Meditation ved fuldmåne » Fuldmånemeditation Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | næste Relaterede artikler : FULDMÅNEMEDITATION - FOR VIDENDE (Vidende) |
|||
|
|||
Falsk selvbevidsthed
En forblændelse, der ofte opstår, er, at Løven på et tidspunkt overbetoner sin begrænsede personlighed og overhovedet ikke har kontakt med sin sjæl. Det er et midlertidigt stadie, som ethvert menneske skal gennemleve, før det begynder på discipelskabets vej. Når fasen kulminerer, er stoltheden og egoismen meget stærk. Løven er så opslugt af sin egen selvforherligelse, at kærligheden aldrig når længere end til dens egen navle. I Løvens måned skal alle derfor kæmpe en kamp mod Løvens lavere tendenser, som er magtsyge, stolthed og selvtilstrækkelighed. Løven kan være et meget materialistisk tegn, hvor status og magt spiller en stor rolle. Når gennemsnitsmennesket identificerer sig med sin personlighed, er det egocentrisk i sin selvopfattelse. Det er et niveau, hvor Solen symboliserer personlighedens bevidsthed. Det eksoteriske motto lyder sådan: ”Og ordet lød: Lad andre former være til.Jeg hersker, fordi jeg er”.
Det er ikke svært at høre den selvcentrerede tone, men den skal en dag ofres, når man hører sjælens kalden.
Og derfor lyder det esoteriske nøgleord sådan: ”Jeg er det, og det er jeg”.
Nu er Solen symbol på sjælsbevidstheden. Opgaven i Løvens måned er at vise sandt lederskab og finde de opgaver, der afspejler den aktuelle styrke, som er en forudsætning for vækst. Månedens meditationsemne lyder sådan: ”Må kærlighedens kilde finde en åben kanal i os”.
Solen i hjertetUnder Løvens fuldmåne og i perioden, hvor Solen ”bevæger” sig gennem Løvens tegn, får man mulighed for at opleve et glimt af sin egen guddommelige oprindelse. Det sker, når man i meditation kontakter Solen på de indre planer, for mennesket er en sol i sin inderste natur. I Løvens måned vil det derfor være særligt gavnligt at meditere på ”Solen i hjertet”. Det gør man ved at sætte sig ned, lukke øjnene og visualisere en lysende, gylden sol, som fra hjerteregionen oplyser hele auraen og sender sine varme og kærlige vibrationer ud til hele menneskeheden. Gør man det, styrker man forbindelsen til sit eget guddommelige ophav og bliver samtidig en ”sol” for de mennesker, man omgås. På et langt senere tidspunkt i udviklingsfasen vil den indviede få mulighed for at kontakte energier fra Sirius. Djwhal Khul fortæller: ”August måned, hvor Løven hersker, tilhører Hundestjernen eller Sirius, og derfor er Sirius i nær forbindelse med Løven. Løven styres i kosmisk forstand (og helt bortset fra vores solsystem) af Sirius. Sirius er hjemstedet for Den Store Loge,[1] som 5. indvielse giver mennesket adgang til, og som indvielsen fører mennesket til som en ydmyg discipel. Senere, når den nye verdensreligion er grundlagt og fungerer, vil man se, at den store månedlige ceremoni ved fuldmånen i august bliver dedikeret til at skabe kontakt med kraften fra Sirius via Hierarkiet. Hver af årets måneder vil senere − baseret på nøjagtig astrologisk og astronomisk viden − blive dedikeret til det stjernebillede på himlen, der hersker over en bestemt måned, på samme måde som Sirius hersker over Løven … Indflydelsen fra Sirius mærkes ikke bevidst før efter 3. indvielse”.Alice A. Bailey: Esoteric Astrology, p. 299
_________________________________ [1] Dvs. Den Store Loge som planetens Hierarki er et spejlbillede af. _________________________________ |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |