Det genfundne Corpus Hermeticum

Et særligt forløb vedrører værket "Corpus Hermeticum": Via nyplatoniske tekster, der sammen med manuskripter om græsk filosofi og videnskab var erobret (især i syriske klostre) ved den islamiske okkupation af Mellemøsten, bidrog værket via nestorianske og monofysitiske kristne araberes oversættelser som igangsætter for arabisk-islamisk videnskab.

Også her, under islam, blev værkets egyptiske Hermes tidligt accepteret, og kaldt 'profeten Idris' (der ses omtalt allerede i Quranen, Sura 19,57).

Fra disse hermetiske kilder udviklede islamiske shi'iter og især sabere (sabiere) en filosofisk okkultisme. Og den siden så berømte sabiske forfatter, matematiker og astronom Thabit ibn Qurra (d. 901) oversatte andre hermetiske værker, bl.a. et med titlen "Om Hermes' Love".

Tiden omkring 1000 e.Kr. var skelsættende i den gamle verden. Korstog mod islamisk besatte lande skabte fra starten i 1096 islamisk fundamentalisme og fjendskab mod Vesten. Kort forinden, i 1054, var kirkens store skisma årsag til sin splittelse i en romersk katolsk og en græsk ortodoks del.

Fire år forud for dette, i 1050, bevirkede den tiltagende fundamentalisme hos det ortodokse islam, at værket ikke længere kunne anvendes åbent i Baghdad. I præcis samme år 1050, da de fleste af teksterne havde været næsten "glemt" i Europa mere end 500 år, dukkede de pludselig op i den kristne byzantinske hovedstad, Konstantinopel. Her benævntes værket "Poimandres" eller "Corpus Hermeticum". Men herefter gik der yderligere 400 år, før disse tekster (igen) kendtes i Vesteuropa.

Sandsynligt har sabere fra Baghdad, eller andre derfra, alle under fundamentalistisk pres med deres manuskripter søgt tilflugt i Konstantinopel. Den episode synes at have genoplivet kendskabet til værket med hermetiske skrifter. - Længere tilbage havde værket været udbredt i Konstantinopel: Før Alexandrias enorme oldtidsbibliotek nedbrændte "for altid" i 644, efter den islamiske invasion af Egypten, var flere af de gamle manuskripter kopieret eller direkte overflyttet (ofte ved tvang, beslaglæggelse og tyveri) til den byzantiske kejsers bibliotek i Konstantinopel.

Men netop i det nævnte år 1050 kom den store genopliver af interessen for Platon, grækeren Mikaelos Psellos i Konstantinopel, i besiddelse af det beskadigede Hermes-skrift. Det kunne højst sandsynligt være præcis den samling, der kom fra Baghdad, men vides ikke med sikkerhed. Igen blev indholdet reddet, idet han fik det bevaret ved at lade fremstille afskrifter.

Senere, da også Konstantinopels/Byzans' eget bibliotek blev destrueret efter islamisk erobring af byen i 1453, skete det - atter mirakuløst - at sådanne vigtige manuskripter med den gamle viden undslap.

Siden blev også andre af antikkens manuskripter reddet, nu fra ødelæggelse både ved kristne hæres invasion i islamisk Sydspanien og den efterfølgende kristne spanske Inkvisitions destruktive regime. Flere spanske jøder tog deres gamle manuskripter med på flugten, og her blev mange tekstoverleveringer reddet til Italien. Især blev en af de indflydelsesrige bystater, republikken Firenze, et sikkert fristed.