Himmelstige med Mithras-kultens spiritueller indvielsestrin - 'op til lyset' - relaterer til planeter og stjernebilleder. Se s.214.

Fra neden: Jordiske elementernes verden af bl.a. ild (et alter der ikke ses på billedet), vand/vase, og luft/Tvillingernes stjernehatte. De 7 grader: - "Ravn" (del af Jomfruens stjerner) og Merkurstav; - "Mysteriebrud" med Venus' brudekrans og brudelampe; - "Soldat" med Mars' krigerudstyr; - "Løve" med Jupiters tordenkile, ildskovl og sistrum; - "Perser" med sværd og segl under Månen, - "Heliodromus" med kuskepisk og Solens fakkel; - "Fader" med Saturns segl, stav og ring samt magernes visdoms-hue. (Den separate tekst øverst var til minde om den person, der etablerede kultrummet. - Gulvmosaik i Ostia, 200-tallet e.Kr.).

23. KAPITEL

Den religiøse arv fra Egypten

Fra Jethros mysterieoptrin til gnostisk lære

Den begrænsning, at mysteriekulter inden for oldtidens civilisationer var eksklusive, forbeholdt en inderkreds, kunne i nogen grad beskytte mod udvanding af den gamle spirituelle viden og dens anvendelse.

Den voldsomme ekspansion inden for Orientens kultiske virksomhed ved 500-tallet f.Kr. førte til at omfatte større grupper også uden for en præstelig og kongelig inderkreds. Der blev udviklet delvis fornyelse og også mangfoldighed, men af vekslende kvalitet. Ved 100-tallet e.Kr. var udbuddet af religiøse fraktioner i højkonjunktur - og der fremstod mange selvbestaltede "guru'er" med indbyrdes afvigende retninger.

I Bibelen findes mysteriekultiske islæt, også før Moses, helt tilbage til Abraham og hans slægt ved 1900 f.Kr. I "1. Mosebog" (27,11-23) berettes realistisk om et kultisk ceremoniel, hvor Jakob, iført en dyreham af skind fra gedekid (jf. nærv. kap. 2), modtog sin gamle far Isaks velsignelse, et ritual til overførelse af slægtens magiske kraft og beskyttelse.

En af de mere afgørende mysteriekultiske begivenheder for Moses personligt var, da han - under sit ophold hos Jethro på Sinai - deltog i optrinet ved den brændende tornebusk og her oplevede en igangsættende erkendelse ud fra Jahweh-navnets betydninger.

De gamle bibelskrifter om Moses' lære var et fundament for Jesus og følgelig for kristendommen, der tilmed synes at have været påvirket af jødernes også mundtligt overleverede kultiske træk fra Moses.

I begyndelsen, da mange kristne grupper var indrettet på mere kultisk måde, kunne man ikke gå lige fra gaden ind og modtage de højeste visdomme, men måtte som ved alle andre indvielsessteder først gennemgå læretid og nogle kultiske processer. Det er en senere illusion, at den ældste kristendoms udøvelse var speciel folkelig. Det gjaldt blot dele af den. Den græske forfatter Pseudo-Dionysios af Areopos omtalte netop, at adgang til de kristne kulter foregik gennem tre trin/grader.

I disse kulter kan dele af en oprindelig viden fra Moses overlevet, via Jesu og hans virke. Det var situationen, da kejser Konstantin d. Store i 313 gav religionsfrihed (Tolerance-ediktet), men dog ønskede enhedsreligion i Romerriget. Hans favoritter blandt flere trosretninger var foruden den udbredte romerske version af Isis-kulten især den dengang ofte "obskure" kristne religionskult samt den udbredte mysterielære, Mithras-kulten, kristendommens største konkurrent, tæt på prioritering.

Det var et rent politisk valg af en "bedst egnet religion"; f.eks. havde de kristne den fordel, at kvinder kunne deltage på lige fod med mænd, mens de var helt udelukket fra Mithras-kulten. Men Konstantin var ikke selv kristen og blev først på sit dødsleje 337 e.Kr. overtalt til at blive døbt. Da kristendommen af anti-oprørspolitiske årsager blev statsautoriseret religion - det stadfæstedes i 392 - foregik der undertrykkelse af andre kulter. Selv Oraklet i Delphi fik kirken lukket allerede her i 390'erne.