Omkring personen Job eksisterer der i Mellemøsten en betydelig tradition, der almindeligvis har været underkendt i bibelforskningen. Ligeså om Jethro, findes der, i hvert fald endnu i nyere tid - bl.a. også ifølge hans kollega ("Hiob") "Enzyklopaedie des Islám" (Band 1, Leipzig/Leiden 1913) - en solid arabisk tradition om Job hos muslimer og druzere.

Job, arabisk Aiyub, er i traditionen tilknyttet Jordanflodens østbred i det tidligere udstrakte land Edom, der ofte delvis indgik i Syrien. Nær hans bosted (Uz) omkring Nawa - på det sted der bl.a. i "Joshuas Bog" (15,7) omtales som En-Ro'gel - findes en lokalitet, som araberne stadig kalder Bir Aiyub, 'Jobs brønd'.

Og i nærheden, ved Hammam Aiyub, dvs. 'Jobs badested' - findes den kilde, hvor Job ifølge traditionen fik sit helbredende bad. Her opførtes senere af araberne en "Jobs moske" på Maqâm Aiyub, dvs. 'Jobs hellige sted' (nuværende Maqâm Shaikh Sa'd).

Navnet Job eller Hiob er en transskription fra hebraisk Ajwb. Men, ligesom i Jethros tilfælde, er det ulogisk ved den (iflg. rabbinerskrifterne) oprindelig højtstående egypter og faraorådgiver Job - der først sent bosatte sig i et semitisksproget land - at hans navn Job behandles af senere kommentatorer, som om det var et hebraisk navn.

Især er dette ikke rimeligt, da navnet på dette sprog oven i købet har en nedsættende og forvrøvlet betydning som henholdsvis 'fjendtligsindet' eller eventuelt 'hvor fader?', sådan som forskellige hebraiske og vesterlandske leksika også angiver.

Det er ikke atypisk, at kristne såvel som jødiske tekstfortolkninger kan fremstå meget bibelintroverteret, når mange forhold i Bibelen tit forsøges bekræftet ud fra Bibelen selv, altså cirkulært, mens "den egyptiske faktor" bag mange bibeltekster overses. I rabbinerskrifterne er Job egypter, og hans navn ligeledes egyptisk. Mysteriekultindvielser opererede med et koncept for psykisk eller åndelig genfødsel, og den initierede person fik ved den "fødsel" et nyt eller ekstra navn.

I Jobs tilfælde - efter de gennemgribende prøvelser, hvorunder Job stod fast og viste sig "ren og uangribelig" - vil hans egyptiske navn da være givet ham som Uib, (A)uib eller A-ia-ab, alle egyptisk for 'uskyldig', 'ren' og 'ceremoniel renselse'. Den mening er bevaret i det arabiske ord ayyab, der indgår i Jobs navn på arabisk, Aiyub, og betyder 'den, der gør bod' (det indebar at rense sig for fejl, "synd").

Hvad der yderligere demonstrerer en egyptisk tradition tilknyttet Job er, at på hans tilflugtssted - i det dengang egyptisk beherskede område øst for Jordanfloden - findes Sakhrat Aiyub, dvs. 'Jobs sten', Stenens inskription er netop egyptisk (et minde dateret til senest et århundrede efter Jobs tid). Også Jobs efterfølgere har kunnet bære hans titel:

- Job som evt. historisk person og især hans egyptiske præg støttes også af det faktum, at navnet/titlen Job (Ajwb, Aiyub) brugtes af egypterne i formen A-ia-ab eller Aiabu, bl.a. hos konger og personer med regentstatus i Palæstinas (Kanaans) egyptisk dominerede distrikter. Det genspejles i Bibelens "1. Mosebog" (36,31-34) og "1. Krønikebog" (1,43-45), der omtaler "en kong Jobab af Edom før Israels kongers tid", og er hermed også rimeligt nær eller inden for Moses' æra.

Ydermere, i Tell el-Amarna tavlerne, cirka 1400 f.Kr., (brev nr. 256, linje 6 og 13) omtaler egypterne en person med dette navn, en "konge" af byen Pi-hilim (bi-hilim/bihishi), den egyptiske benævnelse for den gamle by Pella: Dvs. præcis i "Jobs distrikt" ved Jordans østbred 30 km sydvest for førnævnte Nawa. Det betydningsfulde sammentræf er ikke hidtil blevet observeret og udforsket.

På samme tavler nævnes denne konge eller hersker med dette egyptiske navn A-ia-ab ('Job') at være vasal af den egyptiske konge. I arabisk tradition er bevaret, at Jobs hustru hed Rah-me, altså igen et egyptisk navn. Teologisk forskning har uden begrundelse hidtil afvist forbindelse mellem Jobs navn og brevene.

Der er en mangfoldighed af forskellige sproglige elementer i "Jobs Bog", hvoraf flere kan genfindes i sprog fra Ugarit i Syrien samt fra Babylon og især i det aramaiske sprog. Denne righoldighed har ledt enkelte forskere - uden skyldigt hensyn til rabbinerskrifternes eller de arabiske overleveringers materiale om Job - til den konklusion, at "Job aldrig har eksisteret", eller "Job kun er en symbolsk eller litterær figur". Men megen af den tvivl vil netop være opstået på grund af lidt problematiske oversættelser af "Jobs Bog" til semitisk sprog fra et egyptisk forlag.