Forskningens holdningsændring

til Moses' rolle

Det var en bedrift i udforskningen at få påpeget og indkredset afvigelser i teksternes strukturer. Dog, disse videnskabsfolk optrådte som sprog- og litteraturforskere frem for arkæologer, antropologer og religionsforskere. Den betydelige egyptiske andel af grundlaget i de ældste bibeltekster blev ikke taget tilstrækkeligt i betragtning. Det har medvirket til mange tydningsproblemer og misvisende tolkning. Og religionsstudierne har kun utilstrækkeligt udforsket f.eks. mysteriekulter.

Bibelen udgør en blanding af ældre og nyere stof overleveret i vekslende kvalitet. Og dette at Bibelen således også rummer "bearbejdede" krøniker, var et faktum, der helt frem til for mindre end hundrede år siden skulle omgås med varsomhed i næsten alle kristne lande.

Et eksempel fra det protestantiske Danmark er, at indtil Grundlovens indførelse 1849 kunne der endda formelt gives dødsstraf for at gå imod kirken - bl.a. er flere præster blevet landsforvist. Så sent som i 1906, hvor Grundloven havde fungeret i mere end 50 år med sin ytringsfrihed og religionsfrihed, blev en person dømt - efter straffelovens paragraf 156 om blasfemi mod den danske "statsreligion". Straffen var otte måneders indespærring i Forbedringshuset for på offentlige møder bl.a. at have hånende sagt om Bibelen, at "den blot er baseret på en krønike".

Hvis ortodokse blandt Bibelens læsere var opmærksomme på, hvor mange gange der er foretaget ændringer i bibelteksterne (enkelte bibeltekster er end ikke på hebraisk, men f.eks. aramaisk), var der næppe tale om, at "hvert ord i den hellige skrift er helligt". Dog er det bemærkelsesværdigt, at der i tilfælde af indgreb er bevaret så meget.

For blot 200 år siden (før år 2000), da interessen steg for udgravninger af oldtidslevn i Mellemøsten, sporedes fra starten ængstelse ved den risiko, at de nye fund eventuelt kunne opfattes som modsigelser til Bibelen på visse punkter. F.eks. da de første fund af babyloniske kileskrifttavler efterhånden kunne tydes. Indholdet fik den tyske forsker Josef Hager i 1801 til i en afhandling om tavlerne at fremsætte en ny teori om tolkningen af navnet Babel (Babylon), dvs. lidt anderledes end i "1. Mosebog" (11,9), og så sig nu nødsaget til at skrive:

-"… Det var bestemt aldrig min mening at tvivle på Moses' autoritet, hvis religiøse bøger jeg respekterer, og hvis morallove jeg ærer …".

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Moses selv var en mytefigur uden historisk realitet, har hans eksistens hidtil været taget for givet, fordi vi så længe i vor kulturhistorie har været vant til, at Moses' eksistens var et nærmest indiskutabelt faktum hvilende på Bibelens autoritet. Forskningen - som nævnt først etableret i 1800-tallet - kom ud fra den daværende tilvante opfattelse til at kredse om enten at opfylde, eller andre gange i modsat fald modbevise, et forudbestemt facit, nemlig kirkens efterhånden klichébetonede opfattelse af Moses-figuren.

Men den af forskningen påståede opdeling af teksterne har så igen ført til, at nogle retninger og skoler mener, at Moses-figuren er et kunstprodukt, enten en fiktiv person eller en person i en delvis opdigtet rolle. Eller f.eks. at han, hvis han alligevel skulle have eksisteret, måske kun har levet på Sinai, men ikke i Egypten.

Derfor må forskningen først igennem en proces, hvori Moses' reelle eksistens analyseres. Herudfra må hans reelle status søges.

Endnu et ældre "attentat på Moses" blev udført ved jødiske præsters og skriftlærdes behandling af bibelteksterne (fremlægges detaljeret nedenfor): - den delvis egyptisk prægede religiøse baggrund hos Moses skulle ikke være for fremtrædende. Seneste "attentat" er udført af nutidens litteraturteoretiske forskere (jf. Appendiks), startet før tilstrækkelige arkæologiske data forelå til at danne realistiske konklusioner.