Stjernelære var idéstudium

på Europas universiteter

Endda sent fremme, tæt på 1830, kunne man ikke blive læge uden at have studeret astrologi (jf. at f.eks. influenza betyder 'influeret af stjerner'). Dertil ansås kropsvæsker og sindstilstand at have indbyrdes relation med planeterne. Læger skulle udføre åreladning under hensyntagen til Månens faser, da dens periodiske træk mærkes i væsker, hvilket man kendte fra iagttagelser af forøget højvande under nymåne og fuldmåne.

De fleste lærestole - men ikke det næstældste, Paduas Universitet - var altid underlagt den katolske kirke. Foruden til lægestudiet hørte astrologi længe til studierne for at blive jurist og teolog. Dette især fordi astrologi var et vigtigt idéstudium til at forstå antikkens tankegang inden for disse uddannelsers obligatoriske fag: klassisk filosofi.

En helhedsvision eksisterede stadig i renæssancen; bl.a. hos Paracelsus, Tycho Brahe og Kepler, men blev ikke senere videreudviklet, da kirke og videnskab begyndte at gå i hver sin retning, fordi kirken nu fordømte renæssancens nye videnskaber. Den holdning påvirkede fortsat efter forskellige retningers brud med den romersk katolske kirke - og f.eks. helt frem til 1880erne forbød selve Englands straffelov astrologi.

Da moderne naturvidenskab fødtes i slutningen af renæssancen, ændredes fokus, idet astrologien, der var blandt de væsentligste grunde til beskæftigelse med astronomi, efterhånden forkastedes til fordel for matematisk observations-astronomi. Men den egyptisk-græske astronom Ptolemæus' nu kasserede verdenssystem ansås fejlagtigt for ubrydelig samhørigt med astrologien. Filosofien bag forsvandt. Ligeledes forsvandt mystikpræget alkymi til fordel for teknisk orienteret moderne kemi.

Det sidste astrologiske fakultet ved en universitet-institution i Europa fandtes endnu ind i 1800-tallet: ved Erlangen Universität (protestantisk), hvis lærestol i astrologi bestyredes af professor Ernst Pfaff (d. 1827). Fakultetet ophørte definitivt ved hans fratræden i 1825.

At det ikke er muligt for vesterlandske forskere nord for den 36. breddegrad ved selvsyn at iagttage Verdensaksens fulde udstrækning til dennes nederste pol (med den for stjernetraditionen så betydningsfulde stjerne Canopus), er problematisk. Den kan ikke ses nord for Sydspanien (den arabiske stjerneobservationspost i Fuengirola) og Rhodos (Hipparchus' udkigspost). Ved skrivebordsforskning mistes visuelt store sammenhænge bag religionernes kosmiske verden. Tjekkiets præsident, forfatteren Vaclav Havel i Prag (Tycho Brahes eksil), udtalte i 1995:

-"… I dag ved vi uendelig meget mere om universet, end vore forfædre gjorde, og dog er det, som om de havde en langt dybere indsigt, der er gået tabt …".

Uden koordination med præmisser i gamle religioners opfattelser begyndte forskningen at betragte bibeltekster mest som "litteratur" og at forske meget ud fra nutidige litteraturteorier (jf. Appendiks).

_________________________________

• Den stjernemæssige idéverden hos mysteriekulternes lærdomme var en integreret del af oldtidens kulturer og - den oldkristne kirke.
• Kendskab hertil ansås nødvendigt for at forstå underliggende lag i Mosebøgerne og f.eks. Paulus' sidste rejse og "Johannes' Åbenbaring".
• Frem til 1800-tallet forelæstes astrologi på europæiske universiteter - som en del af den klassiske baggrund i teologi, filosofi og medicin.
• Der synes tidligt at mangle en sådan nøgle til bibeltekstuniversets alternative udtryk for en fælles underliggende virkelighed.

_________________________________

Planche 05 - Den-hemmelige-religion

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Shabaka-stenen, en sort basaltsten inskriberet med ældgamle egyptiske visdomstekster, der nær var blevet udslettede, da man i nyere tid havde hugget i den og brugt den til møllesten. - En del af indholdet genkendes senere i det egyptisk-græske visdomsværk "Corpus Hermeticum", der i Europa fik en afgørende betydning for renæssancen.