Himmelgeometriske mysterier

I græsk astromytologi nedsteg den højeste gud Zeus - i skikkelse af Svanen ved Lyra øverst på Verdensaksen - langs denne akse og befrugtede den jordiske Leda (ionisk for 'kvinden'), symbol for Sirius, dvs. placeret i lige sigtelinje "neden for" Paradis' himmelcirkel/ekliptika. Deres afkom blev Tvillingerne - disse stjerner findes netop placeret ved stedet, hvor Verdensaksen krydser denne himmelcirkel.

Efter lignende principper blev en særlig forståelse lagt i, at ud fra "Faderen" som det højere guddommelige princip - her stjernegruppen Svanen og Lyren - fører Verdensaksen som basislinje (hypotenuse) fra stjernen Lyren ned til "Moderen", Sirius. Dvs. en perfekt pythagoræisk trekant med topvinkel (der er retvinklet) i "Sønnen"/prinsen, nemlig Løvens' hovedstjerne Basiliskos/Regulus, hhv. græsk og latin for 'lille konge' ("kongesøn, prins"). Basilisken er en af himlens fem mest lysende stjerner, og er den eneste af de "klassiske" stjerner placeret direkte på ekliptika.

I den esoteriske himmelgeometri angiver Faderens tal 3, dvs. længden af trekantsiden over for Faderens vinkelspids. Moderens tal er 4 og udgør trekantsiden mellem Faderen og Sønnen. Sønnens tal er 5 og følger størstedelen af Verdensaksen som forbindelsen (hypotenusen) fra Faderen til Moderen. Med Faderen i himlen (Paradis), Moderen udenfor (i det jordiske), og Sønnen lige på himmelcirklen (med "et ben i hver lejr") - fremstår denne Søn, "kronprinsen", mennesket, dvs. Menneskesønnen, som halvt jordisk og halvt guddommelig. - Idéen om Faderen i centrum og Sønnen på cirklen ses endnu sent i 1600-tallet.

Jesus kaldtes for Menneskesønnen, og omtalte sig selv i lignelser som "kongesøn". Den sommerdag, hvor Solen passerer stjernen Basiliskos/Regulus, dvs. 'den lille konge' eller "(konge)Sønnen", er en sandsynlig dag for Jesu fødsel. Det har desuden kunnet ses i tråd med evangeliernes omtale af hans kongelige slægt bagud til kong David. (Først 350 år efter Jesus' æra bestemte kirken, at fødselsdagen skulle fastsættes på Mithras' fødselsdag ved vintersolhverv 25. december). Basiliskos/Regulus befandt sig - regnet fra jævndøgnspunktets datidige placering - på selve ekliptika-cirklen just på grænsen fra Krebsen til Løven.

Ydermere på samme "Basiliskos-dag" indledte Sirius/Store Hund de 30 "hundedage" - som de stadig kaldes - efter at Sirius havde været forsvundet i 70 dage og nu igen kom over horisonten: Og den pythagoræiske trekants Faderen, Moderen og Sønnen kunne da observeres samtidig ved solopgang (mens Solen passerer/dækker Basiliskos). Dagen var især markering af det egyptiske nytår, cirka 20. juli - der i romersk kalender var Tammuz-festen, kaldet "Adams dag": en synkretisme, jf. romersk brug af andre religioners elementer. idéen var importeret fra Babylon.

Jesus kaldtes "menneskesønnen" og "frelseren"; Paulus kaldte ham "den anden Adam", og Pilatus kaldte ham "konge". Endnu en konge, Alexander d. Store er født også netop 20. juli; Alexander betyder 'menneskets frelser'. Ligeledes kunne det give Julius Cæsar prestige, at også han var født særdeles tæt ved den dato.

I alle store religioner har princippet "Faderen, Moderen og Sønnen" eksisteret, og i Moses' religion synes dette symbolikladede koncept nødvendigvis også at have eksisteret - i hvert fald i den hemmelige lære.