Ændringer i religionen

- allerede hos David

Dertil var det heller ikke sandsynligt, at Abraham ud fra sin religion foretog en ofring på Zion ved den daværende by (Jeru-)Salem alene af den grund, at her regerede præstekongen Melchizedek, der dyrkede en helt anden - jebusitisk - religion. Og ifølge "1. Mosebog" (12,6-7) lovede Jahweh, at Abrahams afkom skulle gives landet, hvor Abraham engang havde slået lejr ved Gerizim:

-"… nær det store træ i (landet) Moriah …".

Således synes just Gerizim-distriktet i Samaria også her identisk med dette land Moriah. Alligevel lykkedes det efterhånden de senere "religionsreformatorer" at få beliggenheden af Moriah "flyttet" fra Gerizimdistriktet til Jerusalem/Zion.

Den egyptiske historiker Manetho beretter (280 f.Kr.), at ved israelitternes udvandring fra Egypten var en kanaanæisk konge af Jerusalem i forbund med Moses. Også dette indikerer, at Moses ikke kunne/ville gøre byen til israelitternes "hovedstad".

Fra Davids tid (1000 f.Kr.) er en glidende religionsændring tydelig. Især da Davids søn, kong Salomon, byggede Jahwehs tempel i Jerusalem på Zion-bjerget på jebusitten Araunas tærskeplads, som var det jebusitiske helligsted. Først på den tid - og hermed mere end 400 år efter afslutningen af israelitternes udvandring fra Egypten og deres påfølgende invasion i kanaanæernes land - blev den indtil da ikke-israelitiske, men jebusitiske by Jerusalem overtaget af Israel.

Og mens Bibelen utvetydigt angiver, at Jerusalems tempel byggedes på den oprindelige lokale jebusitterreligions hellige (tærske)plads på Zion-bjerget, bringer den netop ikke et ord om, at denne jebusitiske plads skulle være forbundet med stedet for Abrahams offerhandling.

Bibelteksterne lader forstå, at jebusitternes berømte præstekonge (og hans embedes efterfølgere?) i Jerusalem, Melchizedek - til hvem allerede Abraham betalte en religiøs skat på en tiendedel af sine værdier - ikke blot var forbundet med, men stod over Ahron-præsteskabet.

Den baggrund synes anvendt som støtte for hititterhøvdingen og ypperstepræsten Zadoks rang. Bibelen fortæller i "Salme 76" om David - ligesom senere "Hebræerbrevet" om hans påståede efterkommer Jesus:

- at han/de var "… ypperstepræst på Melchizedeks måde …".

Dette til trods for at denne Melchizedek var repræsentant for en religion af anden art end Moses' Jahweh-religion for israelitterne/jøderne. Navnet Zadok, 'retfærdig' og 'Jupiter', findes allerede i Melchizedek's navn (navnets første del betyder 'konge') - og antyder evt. også en stjernekult.

Senere hos israelitterne/jøderne ses også indflydelse fra flere religionsretninger med Jahweh og forskellige El/Elohim-guddomme, samt træk af sumerisk-babylonisk praksis.

I jebusitisk religion ses babylonisk-sumeriske træk. Dertil fortæller Bibelen, at David - der regerede som præstekonge og dermed også var landets religiøse overhoved - dansede nøgen foran Pagtens Ark. Dette kultiske ceremoniel kendes tilsvarende hos sumerernes præster i det sumerisk-babyloniske rige.

Israelitisk overtagelse af Jerusalem, der i den periode henlå i forfald med kun få beboere, blev ledet af kong David. Han ville genoprette byen - og gøre den til hovedstad. Herefter omfattede hans undersåtter dels israelitter, med evt. Jahweh-dyrkelse, dels jebusiter og hititter samt landets ældre kanaanæiske folk. I sidstnævnte grupper var der flere, der dyrkede Baal og guder med navne ofte forbundet med El og Elohim.

David ansatte en af sine høvdinge, med føromtalte navn Zadok, til den præstelige gerning at salve Salomon til konge. Salomon gjorde siden hen Zadok til ypperstepræst ved sit tempel i Jerusalem.

Denne kanaanæiske eller vel endda hitittiske Zadok blev ved en art "legal fiction" i teksterne gjort til levit, dvs. medlem af "præstestammen", hvis vigtigste familier havde aner tilbage til Ahron. - Jf. bl.a. Francis Sparling North's afhandling "Ahron's Rise in Prestige", Zeitschrift für die alttestamentliche Wissenschaft (Band 66, 1954).