Derudover er det interessant, at Moses' ophold i første omgang på Sinai fandt sted hos Jethro, der var præst og synes at have resideret her i det øde Sinais eneste tempel. I kobber- og turkisminerne omkring dette lille tempel i Sherabit el-Khadim findes dette verdens ældste alfabet inskriberet, især i mineskakternes klippevægge. Rabbinerskrifterne omtaler, at Jethro gemte Moses i (Sinais) klippeskakter. Og templet var som nævnt dedikeret til den egyptisk-kanaanæiske stjerneforbundne kult for himmelkoen Hathor/Balith samt Sirius-stjernen. Flere indicier i det følgende kan antyde dele af en særlig sammenhæng mellem skrift og kosmisk lære (bl.a. symboliseret ved oksen).

Af de Sinai-inskriptioner, der er tydet, er flere af dem åbenlyst kultiske. Fra begyndelsen var sandsynligvis det egentlige formål med (Sinai-)alfabetet især at bruge det som hemmelig skrift. Allerede Hubert Grimme var inde på tanken om denne form for dets anvendelse.

Da Moses igen var på Sinai - nu under ørkenvandringen - omtales i Bibelen for første gang overhovedet brug af skrivning, nemlig da han med israelitterne passerede Dof'ka, dvs. 'udsmeltning'. Ud fra antallet af dagsrejser kan det fremgå, at det har foregået omkring Sherabit el-Khadim, hvor kobberudsmeltning ifølge arkæologerne udførtes lige uden for kobbermineskakterne - de gamle slagger kan stadig findes her.

I Bibelen omtales Moses' lovtavler som første gang præsenteret netop på Sinai. Det er den ældste omtale, hvor det kan udledes, at alfabetet var anvendt, idet der ikke kendes anden skrift i israelitternes historie. Det var derfor også den eneste historiske mulighed for at indføre skriften umiddelbart, fordi ingen skrifttraditioner hos dette netop nye folk kunne blokere for denne nye opfindelse. Mosebøgernes ældste dele har lige fra starten været skrevet med alfabetet.

Når "indskrift" omtales første gang i hele Bibelen, er det også i forbindelse med Moses og Sinai, i "2. Mosebog" (32,16-18):

-"… Lovens tavler var Guds tavler, og skriften var Guds skrift indgraveret i tavlerne …"; - og ligeledes om lovteksten på:

-"… stentavler, der var beskrevet med Guds finger …".

Moses ansås her for at have fremstillet "Guds skrift" og har som andre betydningsfulde opfindere oplevet "guddommelig" inspiration.

Skriften, "Lovens bogstaver", kunne som "Guds skrift" betragtes som hellig - og derved også som magisk. Den blev i den opfattelse også anvendt til magi. Bibelen oplyser, at Moses forordnede, at Lovens tavler skulle opbevares i Pagtens Ark, der ligeledes opfattedes som både hellig og magisk. Den egyptiske baggrund slår også igennem her - jf. den "Egyptiske Dødebog"s oplysning om en lignende inskription:

-"… dette kapitel findes på alabasterpladen under dette steds ophøjede konge, guden Thoth, og var skrevet af gud(en) selv …".

Efter tilsvarende princip omtales - bl.a. i "1. Krønikebog" (18,2) - Pagtens Ark med lovteksterne som værende "Guds fodskammel".