Beskyttet bag kodeskrift

Også Francis Bacon, der endda hyldede sin konge, James I, ved at titulere ham som "Corpus Hermeticum"s hovedperson, Hermes Trismegistos, blev få år efter udsat for mærkelige anklager af voldsom karakter; dommen fældedes, men udøvedes ikke og var tydeligt en konstruktion.

Om visse emner anbefalede Francis Bacon at meddele sig allegorisk eller i fabler - f.eks. som hans værk "Det Nye Atlantis". Som yderligere en skjult meddelelsesform opfandt han en cifferskrift kaldet Biliteral.

En udløber af bl.a. hermetikernes kodetydning var en mere udbredt anvendelse af udtrykket hermeneutik, der oprindelig fra græsk stod for 'fortolker af teksters esoteriske mening'. Senere brugtes dette udtryk mest af teologer om den (deres) rette fortolkning af Bibelen. (Alkymistisk influeret ses et lignende begreb, bl.a. i moderne konservesindustri: "hermetisk lukket" - heraf hermetik, 'konserves').

Mens "Corpus Hermeticum"s tekster med deres forfinede niveau blev udbredt, sank kirken på samme tid ned til et stade af primitiv grusomhed: I 1484 udsendte den katolske kirke ved pave Innocens VIII "Heksebullen". Denne pavelige bulletin gav inkvisitionen fuldmagt til at pågribe, anklage og henrette enhver mistænkt for magi og kætteri. - Kirken beskyldte også hermetiske eksperimenter med kemi og medicin for at være trolddom, og bekæmpede dette væsen. Her havde kirken svært ved at forklare Moses' aktion ved "Egyptens ti plager" med andet end "Guds mirakler, som det ikke anstod sig for mennesker at søge at efterligne".

Ligesom oldtidens okkulte tekster med tydning i flere lag, har renæssancens hermetikere og alkymister skjult tekstinformationer. I flere tilfælde skriver Tycho Brahe selv - bl.a. i sine breve - at han benytter sig af kodeskrift: "et hemmeligt alfabet eller forskydning af bogstaverne", eller: "hemmelige omskrivninger", hvori han kan skjule meddelelser f.eks. i form af allegorier, kun tydelige for indforståede.

Bag i sin bog "De Nova Stella" om supernovaen, informerede Tycho Brahe på et hemmeligt plan, i en versificeret latinsk gengivelse af en episode med astronomiens muse - en tekst som ved nærlæsning afslører ham som deltager i et mysteriespil. Heri formanes han til at gøre mere for astronomiens forsømte videnskab end for alkymi. (Jf. nærv. kap. 2)

Ligeledes kunne information skjules i illustrationer. Det ses også i Brahes selvbiografi "Astronomiæ Instauratæ Mechanica" (1598). - Og der kunne efter bogtrykkerkunstens opfindelse, ca. 1440, bruges koder ved i et bestemt system at indsætte "uegale" bogtryktyper. Dette blev ivrigt anvendt af Brahe - og derefter f.eks. i Shakespeares første værker.

"Corpus Hermeticum"s ånd mærkes stærkt, da Giordano Bruno under den katolske kirkes inkvisitions-retssag mod sig åbent erkendte sig som tilhænger af den opfattelse: At "den universelle natur er afglans af en skjult guddommelig kraft, en synlig fremtrædelsesform for den usynlige guddom". idéer, også protestantisk fundamentalisme var imod.

Det er forståeligt, at Tycho Brahe og flere ligesindede måtte beskytte visse af deres tekster med kodesprog - både mod profanes indblik, og ikke mindst mod at blive angrebet for hermetisk observans.