Det Platoniske Akademi

I Firenze var der dannet en filosofisk orienteret "skole" ud fra især den gamle viden, således reddet fra både øst og vest. Denne vidensamling blev et af hovedgrundlagene for renæssancens udvikling af et nyt menneskesyn, religionssyn og ny filosofi - med genoplivning af oldtidens tanker og idéer, og også med en styrkelse af interessen for alkymi og astrologi.

Femten år før den islamiske erobring af Byzans rejste den byzantiske kejser Konstantin XI til Italien for at samle hjælp mod truslen - og måtte som betingelse tilpasse sin græsk ortodokse kirke til den katolske. Han ankom i 1439 med mange byzantinere, bl.a. fra den græske by Mistras der længe gav husly til det Platoniske Akademi, verdens ældste akademi, på den tid 1800 år fra dets grundlæggelse i Athen.

Blandt disse folk var den nær 80-årige filosof Georgios Gemistos Plethon (død 1452) og dennes elev Bassarion, der nu blev romersk kardinal. Begge forblev i Italien. Med sin store viden om græsk filosofi og nyplatonisme inspirerede Plethon nu Firenzes magtfulde ledende skikkelse Cosimo de' Medici (1389-1464). I 1439 støttede den velhavende Cosimo de to byzantineres overflyttelse af "skolen" - nu som det Nye Platoniske Akademi - og beordrede sine handelsfolk og agenter rundt om i Middelhavsområdet til at opkøbe værdifulde gamle skrifter til sit biblioteks samlinger.

Derfor udsmuglede en græskkyndig munk Lionardo da Pistoia, i 1460, det specielle manuskript "Corpus Hermeticum". Han havde overtalt et makedonsk kloster, midt i et tyrkisk erobret Byzans-distrikt, til sit opkøb af manuskriptet - og undslap med det, forbi tyrkerne, til Firenze.

I Firenze afhændede Lionardo da Pistoia værket - en afskrift fra Psellos' manuskript - til Cosimo de' Medici, der betaget af indtrykket ønskede inden sin død at kunne læse det på et sprog, han forstod. Han lod dets oversættelse fra græsk til latin forestå af det Platoniske Akademis leder, Massilio (Marsiglio) Ficino og nu gå forud for alle manuskripter, især Platon, som Cosimos litterære stab arbejdede med.

Dette foregik i en periode, hvor beherskelse af græsk sprog ofte var næsten forsvundet i Vesteuropa efter kirkens opsplitning fra sin græske del 400 år tidligere. Noget kunne let tabes ved oversættelse til latin. F.eks. er det ved en af værkets udredninger sket, at det græske hylæ, 'materien', er oversat som 'det fugtige' - men i et oprindeligt egyptisk forlæg omhandler det selve jorden/materien, der her er iboende fugtig. Når et grundelement nu oversattes som en tilstandsform, tabes pointen.

Ydermere advarer et kapitel i værket selv netop mod det farlige ved at oversætte det fra egyptisk. Tilmed har det siden 700-tallet stort set været glemt, at værkets ene hovedperson, (lægen) Asclepius, blot var grækernes navn for den egyptiske læge"gud", den lærde arkitekt Imenhotep.