Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (168 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (168 af 170)

Sporene fra mysterielæren

 

Skriftligt, men også mundtligt, videreførtes mange af traditionerne fra Moses. En del af dem fastholdtes ved fortsat fastlagt brug i kultiske ceremoniel og recitationer, hvilket ofte sikrede deres bevaring.

Baggrunden for mange ændringer af Bibelens tekster må bl.a. søges i, at der til teksternes religiøse anvendelse senere hen ikke var brug for Moses' mere private problemer omkring den tabte faraotrone. Den senere overleverede bibelversion blev da redigeret til at være et religiøst skrift.

Denne sene slutkonstruktion var i den form oprindelig til brug hos jøderne under og efter deres babyloniske eksil fra 500-tallet f.Kr. Herefter fremstår Ezra - med Moses' lære - som en art restaurerende "religionsstifter", ligesom senere Paulus i nogen grad med Jesu lære.

Senere igen, også samtidig med hellenismen (cirka 330 f.Kr. til 330 e.Kr.), gengav egyptiske, græske, romerske og også enkelte jødiske forfattere oplysninger om den store Moses og hans lære. Da Bibelen i sin senere form altså ikke var indrettet på at være en Moses-biografi, kom disse informationer til at overleve "uden for" Bibelen, bl.a. i de rabbinske skrifter. Viden om Moses mindskedes hos almenheden. Siden udvikledes et særligt, kirkeligt idealiseret billede af Moses.

Det, der var tilbage efter den proces, udsattes for skiftende religiøse og religionspolitiske fortolkninger, alt efter forestillingsverdenen på de pågældende tidspunkter.

Den Hebraiske Bibels tekstsamling endte som resultat fra bevaret udvælgelse og tradition om end tidligt debatteret blandt jødiske farisæere - mens senere de kristne biskopper holdt afstemning om det Nye Testamentes indhold. Med viden herom vil fundamentalister ikke kunne hævde, at hele Bibelen bogstaveligt er "Guds ord", hvad den i øvrigt heller ikke selv påstår. Dog, meget af dens oprindelige ånd fornemmes fortsat i mange tekstdele.

I alt dette blev Moses næsten glemt: a) I det jødiske præsteskabs hemmelige mysterier fremhævedes i stedet Ahron, og i den ydre religion David. Jesus forsøgte at bryde dette. b) I mange mysteriekulter i antikken blev Moses fortrængt eller glemt. Bl.a. søgte Philo at sætte ind mod det. c) I middelalderens og renæssancens mysteriekulter blev Moses i stor udstrækning "glemt"; det søgte Pico della Mirandola at ændre ud fra "Corpus Hermeticum"s og Moses' fælles egyptiske baggrund. d) I oplysningstiden fra 1600-1700-tallet blev Moses igen fortrængt, nu til fordel for Salomon og Hiram hos frimurerne eller for andre mestre hos rosenkreuzerne.

Havde Moses ikke bragt "visdomsguldet" ud af Egypten og ladet det ifølge Bibelen "stivnakkede folk" være dets kustoder (i flere tusinde år), ville næppe meget fra disse "begravede pund/talenter" have overlevet.

Bibelforskning i nutidig teologisk eller videnskabeligt regi, ses ofte foretaget uden hensyn til det forhold, at alle store gamle verdensreligioner i mange tusinde år var stærkt kosmologisk orienterede.

Religion ses bl.a. forklaret ved, at "en oprindelig tro udformedes til en religion". Men også antropologiske studier har vist, at det hyppigt kan forholde sig omvendt - snarere en kultisk mysterielære, der så blev til en folkereligion. Ikke mindst mysteriekulter transporterede en særlig art viden gennem flere årtusinder. Og da religion, filosofi og videnskab - engang anset som tre sider af ét begreb - senere skiltes, opstod konflikt mellem religionen og et videnskabeligt verdensbillede.

Skønt en del af en arv fra Moses synes bevaret, er der både i fortid og nutid begået flere "attentater" på Moses og hans lære netop på områder, hvor denne lære har linjer bagud til spirituelle videnskabers traditioner i Egyptens fortid. Men i de bevarede tekster i og uden for Bibelen vil, som demonstreret, flere dele af et vitalt historisk forløb stadig være mulige i nogen grad at rekonstruere og lade "genopstå" - til inspiration i nutiden. Indicierne for eksistens af en oprindelig mysteriekultisk overbygning på Moses' religion - er fremlagt til videre forskning.

Moses blev, overalt tydeligt, den tidligste "personlige" brobygger mellem Egyptens kultur og ånd - og det vestsenitiske kulturbillede: En syntese, der prægede de senere antikgræske og jødisk-kristne idéer. Begge retninger indgik også i grundlaget i europæisk kultur (med dennes keltisk-romerske præg) og hermed bestandigt i Vestens idéhistorie.

I det efterfølgende bind 5 om Moses afdækkes flere ukendte sider og usædvanlige forløb i denne historiske personligheds virke - med særlige eftervirkninger i efterfølgende tider …

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth