Arkens dobbelttydning

Den for egypterne vigtigste stjerne, Sirius, blev også i gnostisk-kristne og andre retningers mysteriespil personificeret i rollen som Isis. Det blev i senere mysteriers udgave til - efter den delvise "af-egyptificering" af Moses - at Sirius nu i stedet blev identificeret med Moses' påståede "søster" Miriam, senere kaldet Maria. Sirius blev også kendt som (Jomfru) Maria Stella (og også "marina stella", 'Havets stjerne').

Foruden Bibelens og mysterieteksternes sproglige mystik og mange ordspil for stjerner og Verdensaksen, der forbinder disse med Noahs og Moses' ark, fremgår i det rabinerskrifterne, at også Noahs hustru hedder Miriam. Her bliver der igen relationer til Sirius.

I kulterne kunne det fremstilles, at Sirius, nu "søsteren" Miriam, befandt sig blandt rør/siv (kana), dvs. også Verdensaksen - ved floden, der er stjernebilledet Eridanus/Floden ved stjernen Canopus, Arken.

Og Levi-kvinden, der ifølge Bibelen giver Moses mælk, befinder sig også ved stedet: Af roden i ordet levi findes - ud over allusionen til 'Månen' - også betydningen 'hvid' og 'mælk'. Mælkevejen, der følger Verdensaksen hen over himlen, var både i Egyptens og Mellemøstens astromytologier opkaldt efter 'mælk'. F.eks. hos grækerne fik Zeus som nyfødt gudebarn mælk fra geden Capella, kaldet Amalthea, 'sundhed', der er en af de større stjerner ved "mælkestrømmen" på himlen.

Betydningen af Buestjernen Sirius oven over arken skulle Noah se som pagtstegnet for: "ingen ny syndflodsoversvømmelse". Men der er oprindelig en yderligere dobbelthed, der også viser hen til den egyptiske baggrund, idet Sirius i det gamle Egypten var nøje forbundet med Nilens oversvømmelsesperioder, både kalendermæssigt og mytologisk.

I Egypten fik kirkefaderen Origenes fik mange informationer af lærde jøder. Fra den viden hævder han, at det netop ikke var meningen, at Bibelens fortælling om Noahs ark skulle forstås bogstaveligt:

-"… alene foderet til elefanterne i de mange måneder i arken ville være et kæmpe problem …".

I nogle tolkninger ses der på visse målforhold ved arken og forhold ved den store pyramide ved Giza. Den er ikke en kongegrav, men mysterieindvielsesrum, og er derfor uden et eneste vægmaleri eller inskription, der ellers var i alle kongegrave. Den har indgang oppe på siden. På hebraisk er tsohar: Noahs arks 'indgang/luge/lysåbning' eller 'tagrygning' med gavltrekant: arken set som en tresidet prisme/pyramide-form.

I Egyptens tradition for at templerne opbevarede hellige gudebilleder i særlige kister brugt i procession til lands og på floden, genkendes episoden med Moses som et gudebarn i den lille ark på Nilen. Samt at Moses' "hellige tekst" Torah (Loven) blev opbevaret i Pagtens Ark. Denne var konstrueret med "et sæde" ovenpå, "Jahwehs tronstol", så israelitterne uden at krænke billedforbudet alligevel kunne bære en kiste med Jahweh (skønt usynlig), ligesom egypterne gjorde med synlige guder. Jahweh var placeret direkte på Loven, jf. at egypternes guder kan ses opstillet på "lov og ret", ovenpå en målestok, maat, 'sandhed', 'ret', 'lov', 'vedtaget mål' (jf. lign. i engelsk rule: 'regel', 'regere' og 'målestok').

I kulterne kunne gudens (Jahwehs) placering/sæde på arken anses at have et himmelsk sæde som den hellige stjerne Sirius' placering "oven på" Canopus/Arken, hvilket kunne være dette specielle motivs baggrund inden for Moses' hemmelige lære. Idet Moses var stærkt imod decideret dyrkelse af stjerner, har det været selve den kosmiske idé bag dette billede, det først og sidst handlede om.