Ezra - hovedmanden

bag ændringer i Bibelen

Adskillelsen mellem samaritanere og jøder - hvor det demonstreredes, at "frænde kan være frænde værst" - blev efter de to folks hjemkomst fra eksilet i Babylon (535 f.Kr.) markant ved templets genopbygning i 515 f.Kr., men også videre frem under Ezras periode i Jerusalem.

Under Ezras redaktion og udvidelse af Bibelens tekster blev denne strid manifesteret i skrift. Herved blev fastholdt for kommende generationer, hvor ugudelige og afvigende, ifølge denne samtidige jødiske politiske holdning, disse samaritanere nordpå var.

Hensigten med tekstindgrebene i Bibelen - hvoraf flest blev udført næsten tusind år efter Moses' tid - var ikke mindst forsøg på at fastholde jødisk identitet under fremmed påvirkning fra mange erobrere af Israel: Egyptere, babyloniere, persere, grækere - og siden hen romere.

Således, næsten 600 år efter David, havde Ezra samtidig med at "reformere" religionen og Bibelen også foretaget en slags "manipulation" i nogle bibeltekster. Om Ezras pålidelighed eller mangel derpå påpeges i "Encyclopaedia Judaica" (1971) - under emnet 'Ezra' - at i de af ham hovedsagelig forfattede bibeltekster, "Krønikebøgerne", har han ændret "kreativt" i slægtsregistrene. Nemlig ved at sætte sit navn ind, så han fik Zadok til stamfar - og dermed en tilsyneladende linje tilbage til Ahron - så hans egen stamtavle kom til at se mere vigtig ud.

At Ezra i al jødisk tradition står som forfatter til Bibelens to "Krønikebøger", kan hjælpe til at afsløre: - I forhold til en mere oprindelig liste har han i sin version i "1. Krønikebog" (6,1-15) af listen, som han lader ende med sit eget navn, oven i købet ladet nogle af navnene springe over. Kort sagt, Ezra synes reelt at have lavet ændringer, der kan give indtryk af at være historie"redigering".

Ikke alt hvad Ezra under de kriterier ville ønske at fjerne, var han tilstrækkelig omhyggelig med under behandlingen. De herved opståede forskelle, modsigelser og forglemmelser - som korresponderende kommentarer i rabbinerskrifterne ikke kan forklare - peger ligeledes på, at der i forskellige bibeltekster konkret er sket ændringer. Især angående Moses, hvis posthume indflydelse her ses svækket voldsomt.

Augustin beklager i år 398 i sin "Erkendelser" (kap.11, stk.3), at da Moses ikke mere lever, er det lidt svært få at vide, hvad han mente.