Rabbinerne om astronomi i Bibelen

I flere kapitler er demonstreret kosmologisk stjerneopfattelse indlagt i det Gamle Testamente. Ligeledes vil kunne ses, at metoden reelt har paralleller med en noget lignende underliggende struktur i flere af de tekster, der kom til at indgå i det Nye Testamente. Det har forskningen ikke hidtil beskæftiget sig med, skønt det heri kunne belyse en række sproglige gåder og problemer med en ofte mindre konsistent form.

Senere brugte også apostlen Paulus stjernemæssig terminologi, både med kendte udtryk - og mindre åbenlyst (jf. nærv. kap. 22). Forbilledet for ham eller hans sekretær Lukas var simpelthen (fortsat brug af) de tidligere omtalte tekstmetoder, der er anvendt i Bibelen.

Skønt overleveringer gennem tiderne har gengivet "Moses som den store astrolog", fandt det ikke genklang senere i den kristne kirke. Og Moses' lov indeholder et forbud (5. Mos. 17,3), nemlig mod at:

-"… tilbede Solen, Månen og hele himlens hær (stjernerne), hvilket jeg ikke har påbudt …".

Den omtalte "stjernetilbedelse" er flere gange i senere tider blevet forvekslet med astrologien, der ikke har med tilbedelse af planet- og stjerneguddomme at gøre. Men det kunne alligevel inden for den kristne kirkes lære anses for en betragtelig synd.

I Moselovens forbud var døden den strengeste straf for afguderi - dog fordredes mere end ét vidnes udsagn, mindst to eller tre vidner. Det var mest til afskrækkelse, der kendes intet til, at det nogensinde var effektueret. Moses' forbud mod stjernetilbedelse og spådomsmagi var rettet mod afsmitning fra semitiske nabofolks direkte dyrkelse af Sirius i form af gudinden Astarte og hendes pæl, Verdensaksen. Esoterisk stjernelære var noget helt andet. I den jødiske verden - men anderledes hos kirken - ses misforståelsen sjældent at forekomme.

Astro-mytologisk lære fortsatte ofte uanfægtet sin udbredelse: I rabbinerskrifterne udgør de tekst-helheder, der omtaler Sol, Måne, og planeter, stjerner og stjernebilleder samt astrologi og allegorier om disse emner, ofte op til 10 pct. af de ældre rabbinske teksters indhold.