Igen, med Moses' religion i to lag - en mysteriekultisk retning for indviede, og en folkereligion - var det epokegørende, da Moses, som den første, indlagde folkereligionen så mange elementer fra mysteriekulterne, især fra egyptisk religionskult.

Det synes især at være i denne nu fortrængte to-delthed, at der kunne søges nogle årsager til, at der i de enkelte bibeltekster kan optræde forskellige betegnelser for israelitternes gud samt varierede udgaver af love og beretninger. De ældste bibeltekster er i nutiden blevet opfattet som forskellige kilder fordelt i tekster om hhv. Jahweh og Elohim/El - om end med meget usikre grænser. Sådanne tidlige litterære hypoteser om bibelteksterne opstod længe før videnskabelig arkæologi udvikledes - og synes i det meste ikke støttet af fundene (jf. Appendiks).

Tekster forbundet med Jahweh har bl.a. beskrivelse af Jahweh som en flamme. Undertiden er han repræsenteret ved en budbringer, eller i åbenbaring (f.eks. hos Job) ofte i en drøm. Jahweh ses også i symbolske beretninger, f.eks. om Paradisets have - alle træk passer til mysteriekult; ligeså gør hele "Jobs Bog" (netop tilskrevet Moses' forfatterskab).

- Angående Elohim: Han "blev set" af de ældre israelitters råd. Han talte ansigt til ansigt med Moses. Han skrev Loven på tavler. Han optrådte med ild og røgskyer; i det hele som i et ydre mysteriespilregi.

I "2. Mosesbog"s kapitel 18 omtales, at der blev afholdt rituelt måltid med Ahron og alle Israels ældste. Dette pagtmåltids ledsagende slagtofre og brændofre blev ikke givet til Jahweh, men til Elohim, ifølge den Hebraiske Bibels nøjagtige ordlyd. Den amerikanske forsker Aelred Cody netop påviser i sin afhandling "Jethro Accepts a Covenant With the Israelites", i Biblica (49, Roma 1969), at flere Moses-teksters omtale af ofringer er forbundet med Elohim og et pagtmåltid, men når et pagtmåltid omtales uden samtidig offerhandling, er det i forbindelse med Jahweh.

Generelt går Jahweh imod at lave gudebilleder - Elohim går imod kult for husguder og imod tyrekult. Jahweh virker eksklusiv (mysteriekult), mens Elohim synes "populær" (folkereligion). Men ofte kan disse forskelle næppe tillægges særlig betydning, da betegnelsen/navnet Elohim også andre steder jævnligt kan bruges for omtale af Jahweh.

I rabbinernes tradition fortolkes de to gudsbetegnelser teologisk som Guds to hovedformer for udfoldelse: Jahweh er udtryk for barmhjertighed - og Elohim for retfærdighed, også i Bibelens ældste "monoteisme" - bl.a. i "2. Mosebog" (6,3) - kendtes Elohim som skaber og dommer.

Navne-dobbeltheden kan ses også som en magisk-religiøs forstærkelse i Moses-teksterne. Disse synes i den to-delte religion at være skabt som ét hele fra starten, fordi de med deres flere indbyggede lag af betydninger skulle kunne bruges til begge niveauers religionsudtryk, hvor disse ikke var skarpt adskilte, men havde mange ens/fælles forhold.

Babylonisk præg i bibelteksterne er af delvis sen dato. Forskningen har mest været optaget af denne yngre side, som bl.a. derfor hurtigere blev mere forskningstilgængelig frem for det ældre egyptiske præg.

Teologiske forskningshypotesers påstand om "mange kilder bag Bibelens tekster" udløste forvirring. En medvirkende årsag til påstanden kan være, at spor af to-delingen i Moses' religion ikke bemærkes.

Foreløbig har ingen hypotese passet for Mosebøgernes fordeling af Jahweh og Elohim. Derfor bør ved siden af den mysteriekultiske vinkel undersøges nøje for de mange oprindelige egyptiske spor. Disse er hidtil undervurderede, men kan endnu findes inden for jødisk, kristen og islamisk religion.

_________________________________

• Én-gud-idéen, kendt i Egypten endda før 2500 f.Kr., fokuseredes igen på Moses' tid. Moses valgte at uddybe Amon-Re-dobbeltprincippets ene side, mens den senere farao Akhenaton udvalgte dets anden side.
• Karakteristisk mysteriekultisk religionstradition samt oprettelse af et præsteskab foruden en ypperstepræst-institution indførtes af Moses hos israelitterne for første gang - det hele var efter egyptisk forbillede.
• Moses' religion synes oprindelig opbygget ligesom den tids andre religioner, nemlig i to niveauer: en mysteriereligion og en folkereligion.
• De to niveauer i Moses' religion synes i flere tilfælde afspejlet i bibelteksters forskelligt fordelte brug af gudsnavnene Jahweh og Elohim.

_________________________________

Tv.: Jahwehs 4-bogstav-navn er ikke
opfundet af senere tiders præster,
men kendes tidligt. Findes bl.a. på
Mesha-stenen, 900-tallet f.Kr.

Th.: Jahweh-navnet ses i ældre og
yngre udgaver af hebraisk skrift.
Den øverste er fra Mesha-stenen.