|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118 | 119 | 120 | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 | 143 | 144 | 145 | 146 | 147 | 148 | 149 | 150 | 151 | 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 | 158 | 159 | 160 | 161 | 162 | 163 | 164 | 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Gnostikernes arvtagere- bl.a. manikæerne
Kirkefaderen Origenes havde - fra jødiske lærde - hævdet, at mange bibeltekster ikke bare skulle tages for pålydende eller bogstaveligt. Også heri anes, at Moses havde stiftet en religion i lighed med andre store religioner med et øverste mere skjult niveau for indviede. Den side, bevaret gennem tiderne, ses også bestyrket i et genfundet gnostisk skrift, nu kaldet "Johannes' Apokryfon". Det hævder, at skabelsesberetningen ikke helt betyder hvad Moses bogstaveligt har skrevet, men har en skjult mening, der nu kun kendtes gennem gnostisk åbenbaring. Igen, den skabelsesberetning, som Moses har gengivet i Bibelen, var af egyptisk oprindelse - og var ud fra den tradition opfattelig i flere niveauer. Gnostikere, kristne og manikæere var alle influeret af egyptisk ånd og tanke. De har bl.a. kunnet få et kendskab i værket "Corpus Hermeticum", der i traditionen menes delvis forbundet med Moses. En religion med stærkt præg af syrisk eller østlig gnosticisme og kristendom var manikæismen, som kirkelæreren og -faderen Augustin (354-430) i en årrække tilhørte, før han blev kristen. Læren grundlagdes i 300-tallet e.Kr. af profeten Mani i Mesopotamien (Irak). Mani havde inkluderet gnosis og videreudviklet gnosticismen til dens yderste, og fik indflydelse på religiøs tænkning helt ud i kinesiske lande - ad silkevejen, ligesom tidligere da buddhistiske idéer udbredtes. Læren fik også en fortsat indflydelse hos de senere kristne kulter i netop Frankrig. Dele af de koptiske ('egyptiske') kristnes lære, der var influeret af gnostikere, synes senere at have overvintret - for, som nævnt, at dukke op igen bl.a. i Sydfrankrig, især i Languedoc, omkring år 900 e.Kr. Læren ankom fra Egypten - via Armenien, Syrien og Storbulgarien - og var undervejs influeret af den oldpersiske Zarathustras filosofiske religionsretning, der lærte om den evige konfrontation mellem lyset og mørket, Gud og djævel, det gode og det onde, et "yin-yang-forhold". Den idé blev overført helt unuanceret og opfattet som en kamp mellem ånd og materie - hvorved den fysisk-materielle verden nu af fanatiske grupper blev opfattet bombastisk som værende kun af det onde. Tilhængerne, bugomiler, opkaldt efter Bogomil, deres særlige bulgarske formidler af læren, blev stærkt forfulgt, bl.a. sendtes korstog imod dem fra den katolske pavekirke. Deres efterhånden fundamentalistiske oldtidskristendom overlevede i Bosnien. I 1400-tallet ved tyrkernes erobring af landet gik mange af den bugomiliske kirkes tilhængere - for at bevare deres jordbesiddelser - over til islam (og kaldes nu bosniakker). |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118 | 119 | 120 | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 | 143 | 144 | 145 | 146 | 147 | 148 | 149 | 150 | 151 | 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 | 158 | 159 | 160 | 161 | 162 | 163 | 164 | 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |