Tradition om Moses som forfatter

til Jobs Bog

Indholdet af "Jobs Bog" synes i sin kerne at være bygget på virkelige hændelser hos Job, men formaliseret i gengivelse. I de ældste hebraiske bibeltraditioner hos jøder, samaritanere, kristne, græsk ortodokse, katolikker og andre - var det altid betragtet som kendsgerning, at "Jobs Bog", i det mindste dens ældste dele, var skrevet af Moses.

Ifølge rabbinerskrifterne havde han personligt bekendtskab med Job, fra tiden i Egypten. Det kan være medvirkende til, at en bog om Job er indsat i Bibelen, skønt han ikke tilhørte israelitterne. Bogens ældste dele er nærmere Mosebøgernes hebraisk end nogen anden bibeltekst!

Også den gamle syriske bibeludgave antyder en tilknytning til Moses' forfatterskab, idet "Jobs Bog" er sat lige efter Mosebøgerne. Moses er "Jobs Bog"s forfatter også ifølge Talmuds "Babha Bathra" (14b):

-"… Moses skrev sit værk, (og) "Balaam-delen" og "Jobs Bog"… ".

Hvis der ikke menes de dele i Mosebøgerne, der især omhandler Balaam, kan der evt. have eksisteret et særligt skrift af Moses om Balaam.

En af de betydeligste hebraiske eksperter med hensyn til Job er N.H. Tur-Sinai (H. Torczyner), som i sin omfattende afhandling "The Book of Job - A New Commentary" (Jerusalem 1957) har analyseret hver en linje i digtet og kom til det resultat: Job levede samtidig med Moses og Balaam. Men denne forsker mener også at kunne påvise bearbejdning af flere af teksterne, foretaget under jødernes eksil i Babylon.

Den omtalte bearbejdning har da bevirket, at flere toneangivende forskere har fokuseret så meget herpå, at de herved ignorerede: 1) temaer og udtryk var meget gamle, 2) den jødiske tradition om selve forfatterskabet, 3) rabbinerskrifternes oplysninger og arabiske overleveringer, og 4) alle de stærkt egyptisk prægede spor.

Derefter, ved ikke videnskabeligt dokumenterede begrænsninger er værket fejlagtigt dateret til jødernes eksil i Babylon. Efter samme recept som for Moses er Job blevet reduceret til en "litterært opfundet person", der påstås aldrig at have eksisteret i virkeligheden.

At i hvert fald de ældste dele af "Jobs Bog" kan være skrevet af Moses, passer direkte til Moses' egen egyptiske baggrund: Forfatteren viser kendskab til egyptiske dyr som flodheste og krokodiller. Desuden Moses' evne til at skrive hymner og kvad - hvilket også ses fremgå af Mosebøgerne. Og dertil hans stjernekundskaber, jf. de egyptiske stjernebilleder i "Jobs Bog". Og endelig hans, ifølge rabbinerne, fra barndommen personlige bekendtskab med Job ved faraohoffet.

Oldtidsforfatterne og rabbinerskrifterne omtaler Moses' vidtstrakte kundskabsområde. Præcis som "Jobs Bog"s forfatter viser han - ud over stjernelæren og andre nævnte områder - også kendskab til bl.a. meteorologi, minedrift og metaludvinding (se nedenfor) samt administration og lovgivning. Foruden det helt enestående, at Moses optrådte i diskussioner med Gud - og til tider opponerede stærkt imod ham - ligesom Job i dette kvad også netop gør det.

I "Jobs Bog"s kapitel 19 vises der sammenligning med følelsen af ensomhed og forladthed på steder med minedrift. Dette specifikke forhold må ses i sammenhæng med, at Moses også tilskrives netop den erfaring. Herom nævner rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II), at Moses under sit ophold hos præsten Jethro på Sinai levede skjult i lang tid i isoleret ensomhed i "skakter i klipperne". De eneste skakter i den lokalitet er kobber- og turkismineskakter nær det egyptiske tempel på Sinai, i Serabit el-Khadim.

Endda på 3.400 års afstand har mængden af indikationer og deres helhed i sig selv vægt, idet de fremlagte forhold demonstrerer, at der i realiteten - dvs. med vor forøgede arkæologiske og tekstforskningsmæssige viden - intet er i vejen for, at oplysningerne i "Jobs Bog" kan have reflekteret konkrete historiske personer og hændelser: Ikke alene forhold af mysteriekultisk art - men emner, som langt ud over dette tilmed er både eksistentielt og menneskeligt dybt bevægende.

_________________________________

• Stednavne og lokale traditioner i landområdet syd for Golan er forbundet med Job og synes at passe med steder, hvor hans opholdssted beskrives at være. Dette kan tilmed passe med Tell el-Amarna-brevenes oplysninger om, at en konge/lensherre Job (Aiub) levede her. Ydermere korresponderer det med, at Bibelen omtaler Jobs kolleger som "konger".
• Folkestammer eller klaner, der i Bibelen omtales at leve på Jobs tid, og som 1.500 år senere beskrives af Ptolemæus, kan stadig identificeres i nutiden blandt stærkt tradititionsbevarende klaner på den Arabiske Halvø.
• Ligheden mellem dele af et oprindelig egyptisk oldtidsværk "Corpus Hermeticum" og "Jobs Bog" i udtryk, stil og emner er hidtil upåagtet - ligesom ved eventuelle lighedstræk hos deres forfatteres baggrund.
• At anse handlingens hovedperson Job for ren fiktion er en urealistisk undervurdering af flertusindårige traditioner. Derimod vil "Jobs Bog" med dets hidtil oversete mysterieindhold kunne forstås med større realitet ud fra, at Job - ligesom Moses - oprindelig havde en egyptisk såvel som mysteriekultisk baggrund.

_________________________________

Egyptiske stjernebilleder med forbindelseslinjer/snore (i Seti I's gravanlæg 1295 f.Kr.). Stjernebilledmotiver som Løve, Skorpion(gudinde), Tyr, ses her langt før hellenismen.