Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (93 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (93 af 170)

20. KAPITEL

Arkens og kurvens hemmelighed

 

Kurvens okkulte indhold

Et særligt højdepunkt i mysteriefesten, uanset kulten var græsk, romersk, persisk etc., var, når de såkaldte "hellige ting" fremvistes ved på et bestemt tidspunkt at blive taget op af en sivflettet lågkurv eller (en) ark.

Dette foregik ved nogle ritualer i mysteriernes såkaldt psykodramatiske proces (jf. også illstr. s. 128). Her indgik netop "fra kurven til kisten": fra fødsel til død - i et nøje timet moment - for at en forberedt og programmeret psykisk effekt hos kandidaten skulle lykkes optimalt.

De "hellige ting", der blev taget op af kurven eller arken, kunne være "Osiris' phallos". Eller "Jomfruens spire eller skud": på egyptisk christ (.hes-t), dvs. 'spire' (eller 'scepter'), der var et kornaks, ofte af guld. Jf. indflydelse fra egyptisk kultpraksis; samt Esajas-citatet, der i kristen tradition blev til forudsigelse om Jesus: "spire/skud, der vokser på Davids stamme". I kurven kunne det være barnet - "stjernebarnet", en dukke udformet som et "gudebarn" kaldet Jao-Bacchos eller Io-Bacchos; formen Jo genkendes ved egypternes månegud Jah samt israelitternes korte form af Jahweh-navnet.

Clemens af Alexandria havde - inden han blev kristen og senere kirkefader - selv været "en myste", dvs. et indviet mysteriekultmedlem. Han fortæller om "den hellige formel ved mysterierne", at:

-"… jeg fastede, jeg drak af blandingsdrikken, jeg tog op af kisten og berørte det. Jeg lagde det i kurven og derfra atter i kisten …".

At den vise Moses i Egypten oprindelig havde ligget ligesom gudebarnet Horus i en flettet kurvekiste/ark med låg, var af mægtig betydning i disse kultiske indvielsesmysterier. "2. Mosebog"s tekst (2,1-10) om Moses i den lille ark på Nilen bruger det hebraiske udtryk tebat for 'ark'.

Det ord kendes på egyptisk som tepet eller debait og på græsk taibe, der igen blev det græske navn Theben for Øvre Egyptens hovedstad No, hvor guderne ustandselig blev båret i procession i kister og i små både. Arken med Moses var da på én gang kiste og båd. Det nævnte hebraiske tebat for arken på Nilen er også brugt for Noahs ark - de to eneste gange det ord bruges i hele Bibelen (ikke at forveksles med Pagtens Ark, 'aron).

Selve ordet ark (arc) betyder på flere sprog også 'bue' - som i regnbuen og Buestjernen, der viste sig ved arken. De indviede bygmestre - hvoraf "frimurer"begrebet er opstået - kaldes med et græsk forbundet udtryk arkitekt og er delvis et oprindeligt babylonisk udtryk (teqnu). Tilsammen betyder det 'øverste bygmester'. Mens "ark" også indgik i latinsk arkanum, der betyder 'hemmelighed'. Det 4. af de 7 trin i de græske mysteriers kulter hed kistophoros, 'den, der bærer kultladen (kisten)'.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth