|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118 | 119 | 120 | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 | 143 | 144 | 145 | 146 | 147 | 148 | 149 | 150 | 151 | 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 | 158 | 159 | 160 | 161 | 162 | 163 | 164 | 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Det friere menneske
Vestens åbne tendenser for individuel tankegang ses støttet af troen på én gud, én skaber, én "ejer" bag individualismens samklang med "det frie initiativ". Det førte netop til udvidet demokrati og almen anerkendt ejendomsret - alt grundlagt på tillid, etik og individuel ansvarlighed - samt til fri marked og økonomi bag vestlig velstands blomstring: Ikke muligt uden den nye tekniske udvikling og - de såkaldte vestlige værdier. Det særlige for vesterlandene var også frihed i kunsten, med vægt på den enkelte kunstners individualitet. Den frihed og hermed også den ikke så gamle trykkefrihed, der er tale om - nemlig fri oplysning og frihed under ansvar til at udtrykke sig - viser sig efter erhvervelsen at være så tæt knyttet til individet, at en fjernelse ville opleves som nær at få berøvet sin eksistens. Renæssancen ændrede forholdet mellem stat og kirke for altid. Den amerikanske frihedskrig fra 1776 og den franske revolution i 1789 er blandt de første og blodigste udslag iværksat på grund af de nye frihedsideer. Den vesterlandske større religionsfrihed kunne skabe konflikter ved sine holdninger, der senere ses i form af begrebet menneskerettighederne - f.eks. når briterne i Indien greb ind i en anden religion og humant forbød enkebrænding samt religiøse ritualmord. I Vestens udvikling har det i Nordeuropa haft afgørende betydning, at friheden førte til opløsning af systemet med den urgamle selvtilstrækkelige familieklan-struktur, der kunne begrænse den individuelle frihed, fremdrift og videre personlighedsudvikling. Et af grundlagene for sand frihed og individualisme er kvindens ligestilling, der tidligere blev stærkt modarbejdet af kirkens religionssyn. Kvindefrigørelse var en konsekvens af idéerne om det frie menneske - som nævnt med-betinget af med den højt udviklede økonomiske styrke, igen fra de nye tekniske resultater. Den - enestående i historien - nye frihed hos vestverdenens mennesker er et gode, der bevidst bør hæges om. Over for religiøse traditioner står en sociologi, der vil hævde, at religionen er opfundet for at kunne styre masserne. Religionsfrihed gjorde religion til et privat anliggende. Afskaffelsen af religiøse herskeres undertrykkelse lukkede snart op for, at menneskets frihed igen kom i fare. Bureaukrater, kommissærer, teknokrater, såkaldte eksperter og en hær af behandlere og cirkulæreudstedere definerer, kontrollerer og styrer massens og her den enkeltes tilværelse. Renæssancens menneske fandt i antikkens beretninger en vis bekræftelse på, at et civiliseret liv med kultur og skønhed kunne eksistere. Et omdiskuteret spørgsmål er, hvorfor den store udvikling ikke er foregået i en anden civilisation end Vesteuropas: - Kina havde inden for teknik tidligere end Europa (og Egypten) en stærkt udviklet metallurgi, og Kinas nabo Korea havde bogtryk med løse bogstaver 400 år før Gutenberg. Østens kulturer havde åndelige centre, bl.a. i form af mysteriekulter, men synes ikke at have haft en overlevelsesdygtig kosmologi. Hos islam visnede den egyptisk-græske arv, da fundamentalister lukkede for videre fortolkning af læren. I jødisk kultur havde Moses oprettet en tradition for at udbrede læsning og at diskutere teksterne (dog uden fuld sikkerhed mod fundamentalisme). Men til alle tider var menneskets frihed til oplysning blandt dets mest essentielle behov. I Moses' religion praktiseres styre og religionen i et hele. Men senere fik de kristne - efter Jesu ord om at give kejser og guddom hver sin del - mulighed for at adskille stat og religion. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118 | 119 | 120 | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 | 143 | 144 | 145 | 146 | 147 | 148 | 149 | 150 | 151 | 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 | 158 | 159 | 160 | 161 | 162 | 163 | 164 | 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |