Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (39 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (39 af 170)

Den første profet

 

Gennem tiderne er Moses kendt som "den første profet" overhovedet - og hos jøder, samaritanere og muslimer tilmed som "den største profet".

Ligeledes i rabbinerskrifterne, Qumran-teksterne, gnostiske og mandæiske tekster og hos oldtidsforfatterne. Flere profeter var samtidige med Moses: Miriam er den første "profetinde" i Bibelen (på et tidspunkt bestred hun Moses' autoritet). Ligeledes Ahron og en særlig gruppe i Juda-klanen (de blev i øvrigt engang afvist af israelitterne, ifølge rabbinerskrifterne), nemlig:

-"… Zerahs fem sønner, der arbejdede blandt dem som profeter …".

Med Moses som den store profet banedes vejen for særlig indflydelse for sene tiders profeter, hvilket - også ved disses virke - bidrog til, at Moses' lære fremstod som en mere usædvanlig religion.

I Bibelen berettes om profeter, der irettesatte Israels konger for ikke at følge Moses' Lov - og som varslede, når folkets fremtid var truet. Derfor - ved reaktionen "at slå budbringeren ihjel" - blev nogle profeter stenet. Allerede Moses var truet af denne livsfarlige risiko.

Senere omtales profeter at stå i lære som "profetsøn" hos en ældre profet. Kong David havde profeten Gad knyttet til sin stab. (Jf. at Alexander d. Store i sin stab havde en indisk yogi med lignende særlige evner, ifølge Plutarchs detaljerede beskrivelse).

Philo lader i sin Moses-biografi de orakeludtalelser, som Moses fremførte, inddele i tre kategorier: - de profetier der blev udtalt af Gud "in person" med Moses som fortolker, og de der blev givet som svar på Moses' spørgsmål, samt de der blev udtalt gennem Moses i trance. Philo lader forstå, at i flere tilfælde forekom orakelsvarene som en blandingsform af disse tre nævnte grupper.

Som en profet eller et orakel, der også var en kongeagtig leder, var Moses i den situation, at hans udsagn, profetier, visioner og "himmelske samtaler" blev nedskrevet til læsning i eftertiden.

I den gamle verden blev hellige mænds og magikeres evne til forudsigelser også kaldt mirakler. Josefus, der i sin fremhævelse af Moses' status som profet er på linje med Philo, ønskede at skelne, så Moses ikke sammenlignes med disse andre kategorier, og hævdede:

-"… (Moses' profetier) udsprang af Guds forsyn og magt …".

Moses profeterede om en kommende stor profet i senere tider, ifølge "5. Mosebog" (18,15-18). 4-500 år senere blev det efter David ændret til, at det var en messias (ha-mashi'ah, dvs. 'kongesalvet') - og senere tilmed "en udfrierkonge". Men sådan var Moses' ord ikke! I det Gamle Testamente er "den salvede" aldrig brugt om en (fremtidig) frelser/konge. Sandsynligt er det fra en sen indflydelse fra Babylon - egyptiske konger blev ikke salvet. På babylonisk er her et ordspil, idet 'hellig' og '(salve)olie' kan være samme ord. Ifølge Moses er denne profet "fra deres (folkets) midte", ikke "vores midte": Moses var af anden afstamning.

Den senere jødiske sekt (essæerne?), der er kendt fra Qumran-teksterne, kan have været klar over ovenstående ændring, som de så prøvede at gøre acceptabel. De opdelte "den kommende": en kongelig messias ligesom David - og præstelig messias som Ahron. Når Jesus-tilhængere anså Jesus for den kommende profet, betegnede de ham som "messias".

Senere i oldtiden ses Moses flere gange sammenlignet og identificeret med Thoth og med den egyptiske gudeskikkelse eller guddommelige vismand, som grækerne kaldte Hermes Trismegistos. Da Moses døde, blev han ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne begravet ved Nebobjerget (16 km øst for Jordanfloden). Nebo er babylonisk for visdommens og kommunikationens gud, ligesom Thoth, Hermes, Merkur. Navnet Nebo kommer af nabu, 'at kalde', 'navngive' og 'meddele'.

Nebo findes også i arabisk - tilsvarende navi i hebraisk - begge i betydning 'profet' (græsk for 'forkynde'), Guds talsmand. Det giver ekstra mening ved dette bjerg (i Bibelen også benævnt efter sin højeste top, Pisgah), hvor desuden profeten Balaam - Moses' fjende - konspirerede med Moabs konge om at profetere en forbandelse mod israelitterne.

I dag ses der i den vestlige verden både hos mindre ortodokse jøder og kristne ingen særlig tendens til at betone den profetiske side af Moses' virke frem for religions- og lovstifteren Moses. Men i islam omtales han stadig med vægt som profet ligesom Mohammed.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Kirkefædrene berømmede de egyptiske orakler og deres forudsigelser.
  • Influeret fra Moses' egyptiske tradition betegnedes de hebraiske præster som kohen, dvs. 'bistå guden som formidler af gudens orakel'.
  • Ifølge Josefus fandtes en ubrudt tradition fra Moses og frem til templets ødelæggelse, angående ypperstepræstens varselslodder og 12 himmelforbundne ædelsten, med astrologisk symbolik, til varselstagning.
  • Jethro hjalp Moses til, ud fra særlige valg, at skabe et styresystem.

_________________________________

 

Den-hemmelige-religion-14-Ove-von-Spaeth

Mennesket skabtes af ler, iflg. den symbolske beretning i Bibelen. I en mere ældre beretning fra Egypten skabes mennesket også af ler - på guden Knums pottemager-drejeskive.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth