Den nye - genfødte

- fra kurven/arken

Den Hebraiske Bibel kalder den lille ark med Moses, tabat gome, dvs. 'kiste/ark af papyrus' (genitivisk). Den blev tætnet med zafeth, 'beg'.

Selve tætningen af denne ark med asfalt og beg adskiller sig fra omtalen af Noahs ark, som var blevet bygget af træ af arten gofer, der så fik et ordspil med kofer, der var et andet hebraisk ord for 'beg'.

Men zafeth, 'beg', importeredes fra Kanaan ("La Recherche", fevr. 1990) og affødte et egyptisk ord, også på Hatshepsuts og Moses' tid: sifet - det egyptiske navn for et olieprodukt, både i form af 'beg' og som 'salveolie' især til præparation af de afdøde i kisterne. Blandt Bibelens forskellige ord for 'beg' kunne Moses-tekstens valg af det egyptiske zafet netop hænge sammen med Osiris-ritualets kiste eller ark i den oprindelige hændelse.

Egypterne anvendte en sådan kiste eller "kassekuffert" til at opbevare og transportere gudebilledstøtter, gudestatuetter, ved religiøse optrin. Bl.a. et ritual velkendt fra den egyptiske mytologi, der foregik ved at gudinden Isis' indgriben lod gudebarnet Horus som ny konge genopstå fra den afdøde kongegud Osiris' ark (kiste), der sejlede på Nilen.

Der synes ved episoden med Mosesbarnet i arken på Nilen tilsvarende at være opført et mysteriespil. Kongehus og højtstående var udklædt som guder - med Faraos Datter i en hovedrolle som Isis, der bader i floden - og med symbolsk gennemlevelse af gude/kongebarnets ankomst.

Mysteriespil-akten ses også i rabbinerskrifternes omtale (Baring-Gould, II, s. 76) af, at Faraos Datter konkret betegnede episoden som:

-"… den hellige handling på floden …".

Idet Isis lod Horus opstå genfødt fra Osiris' kiste, fremgår det "tilsvarende" af bibelteksten, at det er Faraos Datter, der åbner arken, så at barnet, den nye konge, kunne "opstå" fra arken.

Noahs ark opholdt sig 40 uger på vandet, og først nu så Noah dagslyset efter at have været lukket inde i hele den tid, dvs. svarende til normalt 9 måneders graviditetsperiode, hvor et foster er omgivet af fostervand. I kulterne foregik dåben ved, at kandidaten fik hele kroppen og hovedet neddukket i vandet. Det var en renselse, men kunne desuden opfattes symbolsk at være omgivet af fostervandet, inden genfødslen derefter blev gennemspillet i kultens regi.