Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (87 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (87 af 170)

19. KAPITEL

Stjernemysterier udbredt i Bibelen

 

'Paralleller' mellem det Gamle og Nye Testamente

Betegnelsen testamente er et græskinspireret latinsk ord, bl.a. for: 'pagt'. Gamle Testamente betyder den gamle pagt - den såkaldte gudspagt, nemlig en kontrakt som Moses overbragte til israelitterne. Mens de kristnes Nye Testamente var den nye pagt, som Jesus bragte.

Forholdet mellem den gamle og nye lære - bl.a. ud fra Paulus' "1. Korinterbrev" (10,1-11) - ansås at være, at Moses er forbundet med Lovens indstiftelse og retfærdigheden, og Jesus med Lovens opfyldelse og nåden. I Johannesevangeliet (1,17) betones "parallellen" også, men i lidt ændret form. Der blev tidligt ligeledes lagt vægt på de to tekstsamlingers forekomster af "paralleller" i sætninger og i indholdets betydninger.

I det Gamle Testamentes indledning mister mennesket adgangen til Livets Træ, men "får den tilbage" i det Nye Testamentes slutning. "Verdenstræet", Verdensaksen, er her: først og sidst - en kosmologisk faktor. Idet Bibelen også brugtes som et mysterieskrift, ansås "stjernemysterier" i det Gamle Testamente at findes "tilsvarende" i det Nye Testamente.

Rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s. 71) omtaler supplerende til "2. Mosebog"s beretning, at forinden Moses' fødsel i Egypten havde Gabri-el ("Jordens engel", jf. den egyptiske Jordens gud Geb), varslet undfangelsen over for hans mor. I parallelt perspektiv angiver evangelierne, at Gabriel gav Maria budskabet om hendes undfangelse af Jesus.

Gennem tiderne gik kirken videre og videre i opfattelsen af paralleller mellem de to testamenter. Derfor kunne oversættelser af det Gamle Testamente ses tilpasset, hvorved disse paralleller (ofte kunstige) skulle demonstrere, at hele det Gamle Testamente også kunne ses som én stor forudsigelse for indholdet i det Nye Testamente.

Den nye pagt ønskedes set som bekræftelse og forlængelse/udvidelse af den gamle. Men som bekendt opstod der ved dette skifte hyppigt strid blandt tilhængere af det gamle og det nye (de jødiske kristne).

Igen, ligesom Zadoks præsteskab i Jerusalem, og siden hen Ezra, ændrede i Moses' religion, blev også kristendommen ændret - især efter slutningen af 300-tallet f.Kr. - til mest at være en folke- og statsreligion.

Zadoks egentlig judæisk-levitiske præsteskab havde før Ezras tid fremtvunget, at religionens hovedsæde blev templet på Jerusalems Zionbjerg hos Judas efterkommere, judæere/jøder. Dvs. ikke på Samarias Gerizimbjerg hos Josefs efterkommere, sådan som Moses' beslutning lød, ifølge Bibelen. Senere hos de kristne opfattedes paralleller i Bibelens beretning om, at allerede Juda forrådte Josef - og en af Judas efterkommere forrådte Joshua ved at stjæle israelitternes fælles guld og i sit telt gemme det, nedgravet under teltstangen (allegori for himmelteltet og Verdensaksen og en guldskat ved dens rod), for at "Juda" ville have monopol på den kultiske viden "guldet" og skjule det hos sig selv. Og endelig at disciplen Judas (dvs. 'jøde') forrådte Jesus (hvis hebraiske navn var Joshua ligesom Moses' efterfølger).

I egyptiske kulter blev "vand forvandlet til vin" af Osiris. I græske kulter lod gudesønnen Dionysos vand forvandle til vin. Og "gudssønnen" Jesus forvandlede vand til vin ved brylluppet i Kana. Jesus kunne i den relation ses som "logos-sønnen", der "ledte vejen til Paradis":

- Tilsvarende førte Moses, hvis navn betyder 'sønnen' (egtl. 'barn'), de udvalgte ind i "Kanaans (rørets, Verdensaksens) land". Begge stod de som ophøjede vejledere inden for "den store lære". Foruden at Moses og Jesus i traditionen var forbundet med den skjulte lære.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth