I astromytologien var Æselhoven et andet navn for stjernen Canopus ved foden af Verdensaksens (axis mundi's) stjernelinje hen over himlen - et rodpunkt anset som forbundet med magiske kræfter, herunder seksuelle kræfter: Bl.a. i hieros gamos-ritualet ("ægteskab med guden") udført ved foden af en søjle/pæl/(akse) i kultrummet. - Mere om Verdensaksen i kap. 15 og 16 (og også bind 1's kap. 10, samt bind 2's kap. 4).

Om end æslet ikke umiddelbart har med jødisk religionsudøvelse at gøre, er der dog mindelser om dets særlige magi i rabbinerskrifternes oplysning om, at "Kain slog sin bror Abel ihjel med en æselkæbe" - i øvrigt en handling der ligner ritualmord.

Det Gamle Testamente omtaler Samson som naziræer, 'en udvalgt', dvs. indviet medlem af en særlig israelitisk sekt - og også, at han "ved Guds indgriben" slog tusinde fjender ihjel med en æselkæbe.

Hvorfor der netop brugtes en æselkæbe har flere forbundne årsager. Æselkæber med skarpe sten indsat med beg i kæbebenets tandrodshuller er fundet ved Jordens ældste kendte by Jeriko. Disse æselkæber med "savtakskær" har i tidernes morgen været anvendt som høstsegl til den tidligste dyrkelse af korn, en slags vild hvede (emmer), hvis kerner sidder så løst, at de let vil tabes ved indhøstning, hvis ikke stråene skæres uden problemer netop af et takket skær. Og med dette udstyr kunne æselkæben lige såvel anvendes som et effektivt våben.

Ligeledes ses Kain med det krumme og skarpe æselkæbe-høstsegl optræde i de indviedes lignelser i astromytologien om stjernebilledet Orion, der stadig senere afbildes tilsvarende, blot med seglet som et krumsværd dannet af den buede stjerneformation ved hans ene arm.

I himmelområdet omkring Verdensaksens nederste del kendtes der i oldtidskulturerne et stort stjernebillede, Æslet (forsvundet på nutidens stjernekort og decimeret til et hestevæsen, Enhjørningen). Æslet har "Isis' stjerne" Sirius som hjertet og Canopus som venstre forbens hov (Jf. Fandens hov er på venstre ben). Æslets 'Haledusk' var et babylonisk udtryk for Plejaderne. Æselørene er stjerner, der stadig hedder Nordlige og sydlige Æsel (Asellus borealis et australis).

Dette stjernebillede Æslet overlejrer en stor del af stjernebilledet Arken/Skibet ved Verdensaksens rod. Den gamle verdens opfattelse af makrokosmos som værende genspejlet i mikrokosmos - "som i Himlen således også på Jorden" - fremtræder efter samme princip, også når indvielsesritualet for et kongebarn foregik i en ark/et skib, og for en voksen ved et æsel. Dette fordi disse forhold mytologisk var forbundet med samme himmelområde ved Verdensaksens fod, hvad enten det sted opfattedes som stjernebilledet Arken/Skibet eller stjernebilledet Æslet. Bl.a. omtales i "1. Mosebog" (49,11):

-"… et voksent æsel og hunæslets føl bundet til vinstokken …".

Netop denne bibelteksts billeder er, af bl.a. Josefus, omtalt for at være en reference til stjerner og stjernetegn som symbol for Israels 12 stammer - og vil her tydeligvis netop gengive stjernebilledet Æslet fæstnet til Verdensaksen ("vinstokken") og forbundet med Solen:

- Jerusalems ældste kendte præstekonge Melchizedek red på et æsel, ligesom senere Jesus, i samme by. Der var mytologisk sammenhæng mellem Solen og det til Verdensaksen forbundne stjernebillede Æslet.

Tre dage før Jesu korsfæstelse, red han - ifølge evangelierne - på netop 'hunæslets føl' (jf. føllet ved vinstokken), hvilket udtryk på hebraisk er aton, men det var også det egyptiske navn for 'Solen' og 'Solguden'! Jesus blev her hyldet som den nye konge, da han red gennem Jerusalems østport ved påsken, der altid var forbundet med fuldmåne ved forårsjævndøgn: Dvs. tidspunktet hvor Solen ifølge den tids sprogbrug gik gennem "himlens østport": forårsjævndøgnspunktet. Jf. "Johannes' Åbenbaring", der visualiserer himlen som Jerusalem med sine 12 porte. Forårspunktet på Solens bane markeredes på himlen af det østligste dyrekredstegn, Vædderen, - og just Jerusalems østport hed Vædder- eller Fåreporten.

Plutarch satte den magiske og kraftfulde æselhov i direkte forbindelse med forhold omkring Alexander d. Stores død, der forekommer at have et umiskendeligt mysteriepræg med kongedrab - en ritualofret konge. Der var tale om en dødelig gift indsmuglet i en udhulet æselhov. Alexander døde maj-juni 323 f.Kr. under mystiske omstændigheder, indledt ved tidspunktet da Solen i forsommeren passerede Verdensaksen ud for Æselhoven-Canopus på himlen.

Den græske digter Æsop's fabler, hvoraf flere omtaler særlige æsler, bl.a. i forbindelse med udøvelse af astronomi, var under overfladen ikke barnlige historier, men bl.a. astromytologier fra kulternes lære. Jf. senere f.eks. "Tusind og Én Nat"s fortællinger, der indeholder flere lignelser overleveret fra babyloniske mysteriekulter.

Hos den græske matematiker Euklid af Alexandria (200-tallet f.Kr), der var grundlægger af læren om plangeometri - geometri hørte også med til den filosofiske lære i kulterne - handler "femte læresætning" i hans første bind af "Elementerne" om den ligebenede trekant. Den figur kaldtes senere for "æselbroen". På engelsk hedder et malerstaffeli med lige høje ben samlet i topvinkel stadig easel. Forbindelsen genkendes her:

- Stjernebilledet Æslet's hov: Canopusstjernen (alternativt dets hjerte, Sirius-stjernen), var i himmelgeometrien vinkeltoppunkt for en ligebenet trekant, Æselbroen. Dens vinkelben opfattedes som betydningsfulde forbindelser til særlige punkter på Solens banecirkel, ekliptika, med fremtidige jævndøgnspunkters markering for nye tidsaldre. (Jf. kap. 21).

Sammenfattende fremgår konkret, at æslets symbolik typisk tilhører indvielseskulterne. Som det skal blive klart, kan sporene desuden følges til nogle ikke-alment kendte mysterier bag Moses' religion.

_________________________________

• I mysteriespil hos babyloniere, egyptere og senere grækere og romere ses anvendt en iklædning af dyreskind med ben med hove eller klove - til brug af de deltagere, der bl.a. skulle forestille behornede satyrer eller naturguden Pan.
• En skildring, 1200 år efter Moses, nævner at i Jerusalems Tempels indre ses en statue af Moses med en bog og ridende på et æsel.
• Rabbinerskrifterne kommenterer Bibelens beretning om Kain, der dræbte sin bror - og fortæller, at hans våben var et æsels kæbeben.
• Stjernebilledet Æslet i himmelområdet ved stjernen Sirius spillede en betydelig rolle i oldtidens stjernelære og mytologi - og synes også have relationer til flere emner i Bibelen, hvor æsler optræder på særlig måde.

_________________________________

Tv.: Den egyptiske gud Seth
som pælsat ("korsfæstet").
Fra Dendera-templet.

Th.: Den romerske officer
Alexamenos' indvielse -
korsfæstet iført æselmaske.
Fra en væg i Quirinale, Rom.