Kursen markeret på himlen

Kirkefaderen Clemens af Alexandria var stærkt påvirket af sin baggrund fra de græske mysteriekulter. I kodeform - og gemt i en mere almen tekst om opdragelse - røber han i sit værk "Pædagogus" (III,59,1) om et af de omtalte "segl", der giver adgang ("opdragelse") til den højere lære:

-"… Jeres Segl skal være Duen, eller Himmelskibet som de styrer imod, eller Musiklyren, som det er optegnet af apostlene-Fiskerne …".

Her genkendes himmelskibet som stjernebilledet Arken (Noahs ark) med stjernen Argos/Canopus som styreåren ved agterstavnen - i græsk stjernemytologi hed dette skibs styrmand Canopus; Lyren er stjernebilledet Lyren øverst på Verdensaksen; styringen/kursen følger her særlige himmelgeometriske sigtelinjer.

Seglet betød "dåben" - og havde forbindelse over til "duen", Helligåndens symbol. Duen kaldtes også Bethlehemstjernen (Andromedagalaksen) og var babyloniernes navn for stjernen. (Det gik af brug og må ikke forveksles med en helt anden stjernes senere navn Columba, 'Duen').

Idet Moses' navn var egyptisk og betød 'barn', indgik undfangelsen af Moses som "gudens barn" i arken/kurven i de egyptisk-græske kulters begreb "logosbarnet". Dette barn opfattedes som 'spire' (egyptisk christ) eller frugt af "den åndelige hieros gamos-akt".

Kirkefædrene anvendte en kristen kultisk forklaringssymbolik: at Jomfru Maria blev befrugtet gennem øret ("øre" var almindelig talemåde for 'forstå'), ved at Guds udsending, ærkeenglen Gabriel, her indgav logos fra Gud om, at Jesus skulle fødes. Denne forklaring i et filosofisk billedsprog blev taget bogstaveligt af ikke-kultiske kristne.

Det blev siden hen opfattet som konkret mirakel, hvorved undfangelsens biologiske proces - i senere teologi anset for "besudlet" - kunne undgås. I kulterne ansås dét, Maria hørte, at have "vægten" af logos.

Cirka 600 e.Kr. begyndte Mohammed sit virke og ville bl.a. indføre visse reformer i jødedommens praksis, som han mente var blevet en afvigelse fra Abrahams og Moses' lære. I begyndelsen, da Mohammed ledte bønnen i sit gårdhus i Medina (Jathrib), blev bønnerne rettet mod Jerusalem. Men da de fleste jøder i Medina ikke modtog hans forkyndelse, eller ligefrem modarbejdede ham, ændrede han bede-retningen, der nu blev vendt mod Mekka, hvor den hellige sorte sten i Kaaba'en findes.

Kaaba'en er orienteret mod stjernebilledet Skibets/Arkens hovedstjerne Canopus, dvs. ved foden af Verdensaksen på himlen. Dette beskrives af en arabisk forfatter fra Yemen i 1100-tallet. Ifølge islamisk tradition blev Kaaba'en grundlagt til helligsted af Abraham. Ældste historiske reference beretter, at da stedet var blevet ødelagt af en brand, lod Mohammed det genopbygge - i første omgang med træ fra et strandet byzantinsk skib i Djudda og overdraget af kaptajnen Bakhum, en koptisk kristen. Også her ses idéen om "skibet" forbundet med en helligdom.