Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (106 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (106 af 170)

22. KAPITEL

Paulus-rejsens mysterier

 

Paulus og stjernerne

Ligesom de indbyggede ekstra lag i det Gamle Testamentes tekster (jf. kap. 17) synes lignende skjulte lag at kunne findes det Nye Testamente.

I det følgende kan demonstreres, at de på samme måde udgør referencer af bl.a. astronomisk karakter. Herunder med et koncept, der på et spirituelt plan som et mentalt visualiseret "himmellandkort" har kunnet ses som projektion af en indre rejse i sindet.

Da Mohammed indstiftede den islamiske religion, mente han, som nævnt, at jøderne på hans tid omkring 600 e.Kr. på visse punkter havde tabt den rette forståelse af Moses' lære. Men allerede 600 år forinden ses jødiske sekter i strid med det jødiske præsteskab om sådanne problemer. Blandt disse jødiske sekter var også de første kristne grupper.

I det Nye Testamentes "Apostlenes Gerninger" blev den jødisk-romerske Paulus forkynder af den kristne lære. Han var tidligere elev af en berømt ekspert i Torah og astronomisk kalenderberegning, rabbi Gamaliel.

På en rejse til en græsk kristen forsamling tilkendegav Paulus, at han anvendte citater af græske digtere, her Aratos (ca. 310-240 f.Kr.). I sin prædiken (17,28) på Areopagos, 'Mars-højen', i Athen citerede Paulus fra 5. vers af Aratos' esoterisk-astrologiske digt "Phainomena". Forinden havde Paulus på dette sted anerkendt et alter, der på esoterisk vis bar indskriften: "Til en ukendt gud". Han brugte dette udtryk til overfor sine tilhørere at forklare forståelsen af sit gudsbegreb. Desuden førte han samtaler med stedets epikuræiske og stoiske filosoffer.

Umiddelbart synes dette at citere mindre folkelige forfattere næppe velvalgt over for menneskeskaren, der ikke kunne formodes at være velbevandret i mysteriekulternes astro-mytologiske kodesprog. Men talen har netop samtidig skullet forstås på en helt anden måde. At dét var hensigten med at bruge just dette Aratos-citat - som senere kirkens mænd, f.eks. Clemens af Alexandria og Eusebius af Cæsarea også anvendte - synes bestyrket, da yderlige andre af oldkirkens fædre som Hieronymus, Chrysostomos og Oecumenius i samme ånd har anvendt referencer til dette digt af Aratos.

Om selve anvendelsemåden hos Paulus kan det ikke afvises, at han var indforstået med astro-mytologiske eller astrologiske forhold. I "2. Korinterbrev" (12,2) fortæller han om en af sine bekendte, der:

-"… blev rykket op til den 3. himmel …".

I forbindelse med kulternes stjernelære kan resumeres, at Paulus i "Apostlenes Gerninger" omtales som "teltmager", hvilket i kultisk terminologi ville forstås, som at hans mission også havde at gøre med "himmelteltet". Dette var et ikke uvanligt udtryk for himlens stjernemønstrede dække med Verdensaksen som den betydningsfulde teltstang.

Senere, i "Apostlenes Gerninger", i afsnittet om Paulus' berømte rejse til Rom, viser sig også en anden side indbygget i tekstens konstruktion - den skal fremdrages i det følgende. Hans rejse kan opfattes forbundet med mysteriekultisk lære: En spirituel rejse som "symbolsk, indre rejse".

De pgl. kapitler 26-28 i "Apostlenes Gerninger" angiver, at Paulus sejlede med et skib, hjemmehørende i Alexandria. Men ved øen Malta - hvor havstrømmen splittede sig i to forløb - løb skibet uhjælpeligt fast på et skær. Derved mistede skibet styreåren og fik agterstavnen knust. Alle blev reddet ind på Malta. Her uskadeliggjorde Paulus en giftslange.

Til den videre rejse efter det alexandrinske skibs forlis, stadig ifølge "Apostlenes Gerninger" (28,11), benyttede han igen:

-"… et skib fra Alexandria ved (eller hos) Tvillingernes tegn (parasemo Dioscuri) …".

"Tvillingernes tegn" var et velkendt astronomisk/astrologisk udtryk. Det ses bl.a. i ordforklaringen i videnskabshistorikeren Otto Neugebauer & H.B. van Hoesen's "Greek Horoscopes", fra American Philosophical Society (Memoirs, vol. 48, 1959). Dette har hidtil været de fleste bibeloversættere fremmed; ofte har det i stedet været gengivet, som om Tvillingerne var konstrueret som en galionsfigur, skønt afbildninger og beskrivelser fra antikken af en sådan type skibsfigur ikke var karakteristisk.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth