Det hermetiske helhedssyn

Blandt Moses' mange love og forordninger er der en del, der bygger på samklang med den store verden, naturen, kosmos. Samklangen, "holismen", findes i næsten alle ældre kulturers religioner som helhedsforståelse. I "Corpus Hermeticum" udtrykkes ligeledes tanken om "den ene, der ligger bag alt" - verden hænger sammen som én stor organisme, formidlet ved én substans, ånd, og alt gennemtrænges af og er Gud, og hver enkelt del indvirker på de øvrige og påvirkes selv af dem.

Dette var en helhedstænkning, der blev genoptaget af renæssancens filosoffer og naturforskere.

I det Platoniske Akademi i Firenze, ledet af Massilio Ficino - hvis oversættelse af "Corpus Hermeticum" skyllede som en befriende bølge over Europa - blev også hans elev, den italienske encyklopædist, filosof og mystiker Pico della Mirandola, inspireret af dette værk.

I sit manifest om den ny humanistiske ånd samt Hermes/Thoth, jødisk mysterie- og magilære, kabbala og talmagien og stjernelæren lod Mirandola dette indgå i én stor afhandling "900 Konklusioner" (1486). Heri indgik læren fra Moses, Pythagoras, Zoroaster (Zarathustra), Platon, Plotin, Jesus og idéer fra jødedom, kristendom og islam i ét.

Blandt de ældste jødiske traditioner findes overleveringerne om, at Moses modtog kabbala sammen med de ti bud, og at han anså kabbalas lære for at være alt for hellig og også lidt farlig, hvorfor han lod den "indbygge som et skjult forløb" i de 5 Mosebøger - og skabte tradition for mundtlig forklaring til indviede. Ordet kabbala har både udmøntet kabale ved brug af spillekort samt kom til at have relation til magi eller hemmelige aktiviteter, undertiden også af negativ art.

Især fik Pico della Mirandola i 1400-tallets Norditalien åbnet den kristne verden for særlige elementer i og bag Moses' lære: bl.a. i den jødiske kabbala. Herfra gav undersøgelser, tolkning og inspiration sig mærkbart udslag også hos teologer, bl.a. Agrippa von Nettesheim og Luthers teologiske medarbejder Philipp Melanchton. Og foruden at indgå i tekster af den hermetisk-medicinske pioner, den schweiziske læge Paracelsus - genfindes emnet senere hos Milton og Goethe.

I dag tænker ingen på, at "Corpus Hermeticum" netop synes at have bidraget til den italienskfødte Christoffer Columbus' første ekspedition til Amerika. Hans samtidige biografist, biskop Las Casas, og Columbus' søn, historikeren Fernando Columbus, påpegede begge en udveksling af breve mellem Columbus og lægen og hermetikeren Paolo Toscanelli just i Firenze - basisstedet for værkets virksomme indflydelse:

- F.eks. i værkets Traktat 9, afsnit 19, omtales at rejse til Indien (som altså blev Amerika) ved at drage over havet, hvad der ellers mentes umuligt før Columbus. Men Toscanelli havde, kort efter udgivelsen af "Corpus Hermeticum", rådgivet Portugals konge om dén vej.

Sammen med sin korrespondance med Toscanelli er disse akter kopieret i detaljer i Columbus' eget eksemplar af pave Piccolomini's bog: "Historia Rerum" (nu i Sevillas bibliotek). Columbus medbragte den på alle sine rejser. Af Columbus' navigationspapirer fremgår hans viden om astronomi og dertil vitterligt om hans astrologi. Den belæste Columbus bestyrkede sine idéer og citerede uafladeligt sin yndlingsteolog Augustin, der var kendt for sin værdsættelse af "Corpus Hermeticum".

Videnskabshistorikeren Thomas S. Kuhn påviser i sin "Copernican Revolution" (1985) også Copernicus' tætte kendskab til "Corpus Hermeticum".

Hvad angår Tycho Brahe, efterlod denne hermetiske polyhistor sig af forskellige årsager mindre skriftligt om de filosofiske og åndelige emner - set i forhold til sin kæmpemæssige videnskabelige produktion. Men hans store optagethed af emnerne viser sig i mangfoldige forhold.

Tycho Brahe kaldte sit observatorium-slot, Uraniborg, for "mit filosofiske hus", og brugte mysteriekultiske betegnelser for dets to største rum, som de senere netop ses benævnt i den store pyramide, hhv. "kongens kammer" og "dronningens kammer". Og han lod - ligesom Medici'erne i Firenze - opstille et særligt kendemærke, en opsigtsvækkende Hermesstatue.

Tidligt ændrede Tyge Brahe sit fornavn til Tycho ved en "latinisering" af det græske navn for skæbnens gud(inde) Tyche. Det var her i hermetisk ånd at tilstræbe kosmisk samklang med sit astrologiske fødetegn, der i hans tilfælde også var benævnt som "skæbnens stjernetegn", Stenbukken.

Det hermetiske helhedssyn delte Tycho Brahe med sit forbillede inden for alkymi, Paracelsus - begge betonede de jordiske og dermed alkymiske stoffers analogi med himmellegemer. Blandt Hermeslærens grundsætninger findes: "som foroven, således også forneden", og "makrokosmos afspejles i mikrokosmos" eller bibelsk "som i himlen, således også på jorden". Det indgår i Tycho Brahes esoteriske univers og i hans kendte valgsprog:

-"… Ved at se oppe, ser jeg forneden. Ved at se forneden, ser jeg oppe …".

Idet de himmelske eller astronomiske forhold ansås som et spejlbillede af jordiske (og herunder f.eks. alkymien) sigtede hans arbejde på at opnå en nøjagtig viden om himmellegemers forudsigelige - "mekaniske" - bevægelser for at kunne forbedre den prognostiske del af stjernelæren.

Denne lære opererede ved en tidsfremskrivelse af et situationsbillede af jordiske faktorer, aflæst i forhold ved himmellegemers kalkulerede fremtidige positioner: I sin bog om opdagelsen af supernovaen giver Tycho Brahe ved det princip varsler om Europa, og i teksten sætter han på hermetikeres vis Bibelen ind i også ikke-kirkelig, større sammenhæng.

Mange flere personer inspireredes, idet rosenkreuzerne og frimurerne siden hen lod sådanne idéer, sammen med interessen for den stadig så gådefulde egyptiske visdom, medinddrage i deres systemer.

I England blev Francis Bacon inspireret af rosenkreuzernes lære. - Og en Oxford-uddannet læge, Robert Fludd, en filosofisk arvtager til John Dee, Elizabeth I's hofastrolog, udgav 1616 et forsvar for rosenkreuzerne, hvem han som hermetiker kunne støtte. Han pointerede her, de var de sande kristne og Hermes Trismegistos' åndelige efterkommere.