Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (40 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (40 af 170)

10. KAPITEL

Stjerner og mysteriespil i Jobs Bog

 

Mysteriespillet med Djævelens advokat

Blandt Bibelens forskelligartede skrifter er "Jobs Bog" af en særlig art, der har det mest mærkværdige og gådefulde indhold. Ifølge samtlige traditioner om forfatterskabet, er "Jobs Bog" oprindelig skrevet af Moses. Det vil i så fald vedrøre især de ældste tekstdele.

"Jobs Bog" er et omfattende digt eller kvad omhandlende en særlig og afgørende periode i den forhenværende faraorådgiver Jobs liv.

Rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s. 52, 60) oplyser, at denne faraorådgiver Job af Uz under lignende omstændigheder som sin kollega Jethro flyttede langt bort fra faraos hof - uden for den magtfulde, tredje rådgiver Balaams rækkevidde. Derpå levede Job som præste-høvding, "guru" og godsejer i Uz, nær den nuværende by Nawa i Syriens Golan-distrikt ved Edom-områdets nordgrænse, dengang i 1400-tallet f.Kr. en egyptisk behersket stødpudestat. På samme måde fremgår det af "Jobs Bog" i den græske bibelversion, "Septuaginta", at Job var en tilflytter i Uz.

Denne Job af Uz er hovedpersonen i "Jobs Bog", der fremstår som Verdens ældste kendte "personbeskrivende" episke værk. Her introduceredes noget dengang helt nyt inden for oldtidens litteratur: menneskets indre kampe og lidelser - som et hovedtema, inkluderende spørgsmålet om livets mening samt om 'uretfærdighedsbegreber'.

Det emneområde synes inspireret af de i Mellemøsten endnu ældre udvekslede idéer og forlæg. Bl.a. kendtes det fra Indien og i nogen grad fra Gilgamesh-epos'et fra Sumer samt en tekst fra Babylon, "Ludlul bel nemeqi", 'Jeg vil prise Visdommens Herre', der beskriver en enkeltpersons lidelser måske endda mere forfærdelige end hos Job.

I hebraisk litteraturtradition er dele af "Jobs Bog" blandt de ældste tekster - og noget unikt. Men i Egypten kendtes tidligt den anvendte form for dialog om filosofisk-religiøse emner. Ligeledes det store spørgsmål, som bliver behandlet i "Jobs Bog" - om hvorvidt det gode sejrer over det onde i denne verden - kendtes også i samme type fremstilling både hos egypterne og hos perserne. "Jobs Bog" indeholder dertil mange elementer, der senere genkendes hos gnostikerne. I den senere kristne tradition ses Jobs egyptiske fortid ikke nævnt.

I "Jobs Bog" beskrives, hvordan Job (da han boede i ovennævnte syrisk-jordanske område) udsattes for voldsomme prøvelser. Af indholdet fremgår, at "modstanderen"/Satan optræder som den ene part i spillet mellem gud og djævel - nøjagtig som det kendtes med guden Seth fra de egyptiske mysteriespil. I kvadets begyndelse (1,6) præsenteres de pågældende dramatis personae:

-"… Så indtraf den dag, da gudesønnerne kom og stillede sig foran Jahweh, og blandt dem kom også Satan …".

Det kendes fra lignende mysteriespil og indvielser, at de medvirkende var udklædte eller har båret maske i overensstemmelse med sådanne roller. Den her citerede mis en scéne, der antyder en opstilling såvel som rollefordeling blandt de tilstedeværende af kultens indviede, bestyrker, at der også var tale om et kultisk spil, et mysteriedrama.

Navnet Satan findes kun få gange i hele den Hebraiske Bibel, nemlig i "1. Krønikebog", "Zakarias' Bog" og især i "Jobs Bog".

Navnet findes oversat i det Nye Testamente, der i sin græske tekst anvender udtrykket diabolos (djævelen), dvs. 'bagvaskeren', hvor det f.eks. af "Peters 1. Brev" (5,8) karakteristisk fremgår, at der er tale om en modstander ligesom i en retssag, nemlig en antidikos, 'en modsiger'. I oprindelig egyptisk form optræder guden Seth (Sethos) som modstander ved retssagsagtige prøvelser af f.eks. en person, der skulle kultisk indvies, eller en sag der skulle afvejes. Den dag i dag bruges officielt en Djævelens advokat ved en af Vatikanets domstole.

Dette navn Satan, som det forekommer i den Hebraiske Bibel, er afledt af et rodord, der næsten tilsvarende betyder 'at modstå', 'at være eller opføre sig som modstander'. Det er stavet stn, oprindelig med de tre hebraiske (konsonant)bogstaver sjin, teth og nun. Den "egyptiske faktor" skinner også igennem her, idet ordet både i betydning og udtale åbenlyst forekommer som videreførelse af navnet og rollen for den egyptiske gud Seth. I Egypten er fundet præsternes store masker (til hovedet og hele overkroppen) til mysteriespil-optræden som Seth.

Hvad enten det drejede sig om indvielse, orakelsvar eller andet i mysteriekultisk regi, spillede de involverede deres roller som guder, og hvad disse repræsenterede på godt og ondt. I senere tider kan rollerne ses i mere forenklet opfattelse som dæmoner, engle, feer m.v.

I spillet blev rollerne givet deres udtryk ved, at en sådan gud, engel eller dæmon talte direkte til den person, som indvielsen eller oraklet drejede sig om. Den egyptiske Seth er eksempel på en oprindelig form, hvor "en gud" indeholdt flere sider - og ikke bare var decideret "ond" eller "god" (jf. også israelitternes Jahweh der både fristede og straffede David). Senere kendes f.eks. den oldpersiske mere polariserede opfattelse af Gud og lyset kontra djævelens mørke magter.

Hvad der også understreger, at baggrunden for handlingen var mysterieindvielse, er, at Satan spiller en så betydelig rolle i "Jobs Bog", at han her optræder i 14 ud af de i alt 18 gange navnet Satan forekommer i hele den Hebraiske Bibel. I ritualet med denne optræden af "djævelens advokat" i "Jobs Bog" findes der på samme måde en forsvarer. Han omtales i Job-tekstens kapitel 19:

-"… min genløser lever og vil (som en forsvarer) til sidst fremstå over støvet …".

F.eks., ifølge "3. Mosebog" (25,25) var "en genløser" den, der "som en bror" garanterede (også retsligt) for en anden person.

I det Nye Testamente, Lukasevangeliet (4,1-13), omtales, at djævelen forsøgte at friste Jesus, bl.a. i en situation da de befandt sig oppe på templets flade tag, hvor Jesus afviste hans tilbud. Dette var et kendt trin inden for mysterieindvielse: Aspiranten sagde nej - som forventeligt, men det hørte med, at ritualet alligevel skulle udføres i praksis. Afslaget skulle fremsættes bevidst og ikke være en selvfølge. Djævelen var mere end en mytologisk skikkelse, f.eks. beskyldte Jesus jøderne, Jakobs slægt, for at "have djævelen til far" - i Johannesevangeliet (8,44).

"Jobs Bog" har i årtusinder været til stor inspiration. Her har en i værket indlagt mysteriekultpræget dialog mellem Gud og Satan, hvor sidstnævnte endog optræder som agent provocateur, sat sig spor senere hen i verdenslitteraturen:

Et eksempel herpå er Goethes "Faust", hvor Gud - ligesom over for sin tjener Job - udspurgte Mefistofeles (Satan) om sin tjener Faust, og Mefistofeles overtaler da Gud til at overgive ham Faust for at sætte denne på prøve. Parallelt med "Jobs Bog" omtales også Guds forhold til Mefistofeles - og dennes forhold til Gud.

I selve "Jobs Bog" anvendes både Jahweh-navnet - men kun i de indledende og afsluttende samtaler - og den anden gudsbetegnelse, Elohim. Denne er den vanlige anvendelsesform af det gudsnavn. Mere usædvanligt anvendes der i teksten også entalsformerne El og Eloah.

Foregangsmænd inden for psykoanalysen såsom C.G. Jung og Adler har beskæftiget sig med Job og hans betydning. I spørgsmålet om forholdet mellem Gud og Job (Hiob) gav Jung i sit værk "Die Antwort auf Hiob" (Zürich 1952) sin opfattelse ud fra "Jobs Bog":

-"… Jahweh er et fænomen og ikke et menneske …".

Eksistensen af "det onde" opfattes i "Jobs Bog" også som et helligt mysterium. Job bærer seks store "fristelser" med heroisk tålmodighed - og den syvende, med påvirkningsforsøg fra Jobs besøgende "kolleger", bliver hans største prøvelse. Disse venner prøver på hver sin måde at overbevise Job om, at han nok selv er skyld i de forfærdelige situationer, han er kommet ud i, mens Job mener sig uretfærdigt behandlet.

Her optræder det mellemøstlige, typiske præg fra den såkaldte "kontraktteologi", dvs. det koncept at man sammen med guden indgår "en pagt" - efter model af en vanlig handelsmæssig kontrakt - hvor mennesket følger undertiden strenge regler og udfører visse ritualer, og guden betaler med velstand og fred for ulykker og fjender. Kongerne havde sådanne traktater med deres underkonger, vasaller, ligesom guden indgik pagt/traktat med sin "undergud", kongen. Når Job mener at have opfyldt det han skulle, ser han det som en krænkelse, og dybt uretfærdigt, at hans gud alligevel lader ulykkerne komme ind over ham.

Først når han ikke længere er opfyldt af forurettelse, gives der plads hos ham for at se hændelserne - stor ulykkelighed, sygdom og jordiske tab - som udtryk for en højere meningsfuldhed. Ved de erkendelser, som han herved opnår, ændres hans "niveau", så at han ud fra dette erfaringsstade på mere værdifuld måde kan leve med livets goder, familie og forskellige rigdomme, som han herefter får tilbage igen.

Job skulle således gå videre end folkereligionens kontraktteologi og nå frem til et niveau, der her er ækvivalent med en mysteriekultisk lære på avanceret trin. Job havde ufrivilligt måttet give afkald på meget, men endte med at lade denne tilstand hjælpe sig videre. Job gennemgik den ikke ukendte proces at måtte nedbrydes for at kunne ophøjes.

Lignende ses f.eks. senere, i det Nye Testamente, i det hårdere forløb da Jesus symbolsk måtte dø, endda ligesom en forbryder, og herefter fremstå som genopstanden. Og modsat - da en rig yngling kom til Jesus og havde opfyldt alle regler og bud, men nu spærrede for sig selv ved ikke at turde give afkald på noget for at gå videre på sin ønskede kurs.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth