Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (64 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (64 af 170)

2. D E L

 

Den-hemmelige-religion-17-Ove-von-Spaeth

Den-hemmelige-religion-18-Ove-von-Spaeth

Mysteriekultisk "cista" el. kurv med låg - med magisk formål; (mønt fra Ephesus) se kap. 20. Nederst: Stjerner ansås for magiske. En jødisk oprører hed Bar Kochba, 'stjernesønnen'. Hans mønt, 132 e.Kr., viser en stjerne over Jerusalems tempel; se kap. 19.

 

15. KAPITEL

Moses bag mysterierne

 

Gnosis

De højere indvielseskulter inden for forskellige religioner i Egypten og de østlige Middelhavslande samt i Babylon, Persien, Indien og Kina var i årtusinder kun til anvendelse for et indforstået fåtal - og var ofte delvis eller undertiden helt hemmelige institutioner.

Men i 600-300-tallet f.Kr. skete der noget usædvanligt, nemlig omfattende ændringer, da den kultiske viden blev åbnet for større grupper end blot præster og elite.

Det er et faktum, at ca. 600-300 f.Kr. var en dynamisk periode i verdenshistorien, med intens udfoldelse af nyorienterende åndelig aktivitet. I denne omvæltende epoke dannedes spirituelle/filosofiske/religiøse skoler:

- I Kina af filosofferne Lao-tze (taoisme) og Kung-fu-tze (konfucianisme); i Indien af Mahavira (jainisme) og Gautama Buddha (buddhisme) samt Patanñjali (Vedanta-lærens Yoga Sutras), foruden at Mahabharata-teksten gav reform til hinduismen; i Persien reformerede Zarathustra den parsiske gud/djævel- og ildreligion; hos grækerne leverede Pythagoras, Solon, Sokrates, Platon og Aristoteles mysterieviden, etik og rationel filosofilære.

Inden for samme periode fremstod de fleste af jødernes profeter. Og jødiske lærde kunne under deres eksil i Babylon i 500-tallet f.Kr. opleve åbning af de førhen mere tillukkede babyloniske mysteriekulter. Ved jødernes hjemkomst, hvor Jerusalems tempel blev opbygget igen, blev Bibelen (om)redigeret og udvidet af den jødiske præst Ezra fra Babylon.

Eftervirkningerne af alt dette, samt indflydelse fra bl.a. buddhisme og fra egyptisk-græske idéer, bredte sig i Mellemøsten og blev bl.a. basis for gnosticisme (af græsk gnosis, 'erkendelse', 'viden').

Alt dette beredte jordbunden, også i jødedommens regi, og var stærkt med i det samlede billede bag Johannes Døberens og, derpå, Jesu virke.

De gamle egyptiske mysteriekulter fortsatte deres lære - tusind år efter Moses - ind i Alexandria-tiden ca. 330 f.Kr. til 400-tallet e.Kr. Også her var der sket en opblomstring af forskellige religiøse og kultiske retninger, hvoraf nogle var tilknyttet den gnostiske lære.

Indvielsesritualerne til kulternes højere trin var indrettet på at tilvejebringe en udvidet erkendelse, så det for de involverede personer skulle gøres muligt at kunne opnå en form for opfattelse af en videre tilværelse efter døden. Cicero, der havde deltaget i de romerske kulter, udtalte om en fra disse kulter opnået indre erkendelse:

-"… vi har gennem dem ikke alene lært at leve med glæde, men også at dø med bedre håb …".

Det lyder næsten som noget fra den kristne lære - ikke overraskende, idet tilmed den kristne lære i flere oprindelige grene var mysteriekultbetonet. De specielle grene opløstes efterhånden, da kejser Konstantin d. Store i 312 e.Kr. valgte kristendommen som favoriseret religion i Romerriget - hvor den cirka 80 år senere blev mere en statsreligion - i konkurrence med især den udbredte Mithras-kultlære.

Dåben havde sin oprindelse i kultiske renselsesceremonier, hvorfor det vakte bestyrtelse, også hos jøderne, at Johannes Døberen døbte offentligt. I de første århundreder herefter fandtes der i indvielsen til kristendom fortsat elementer fra mysterierne. Kirkefaderen Chrysostomos, ca. 390 e.Kr., har i en prædiken beskrevet selve dåben som:

-"… de respektindgydende mysterier, det er forbudt at tale om …".

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth