Frihedens præsident, frimurerne

- og egyptisk symbolik

I 1700-tallet var samfundets ledere, ligesom i oldtiden, ofte obligatorisk medlem af mysteriekultiske broderskaber, især frimurere.

Frimurerne indførte egyptisk "symbolik", og især på den tid ses deres udgave heraf særligt udformet. Frimurerisk inspiration tilføjet egyptisk præg ses i operaen "Tryllefløjten" komponeret 1791 af Mozart, der selv var frimurer. Goethe var logemester hos frimurerne og var optaget af esoteriske og kosmologiske emner, og var kendt for sit helhedssyn og sin indsigtsfulde naturforskning. Af interessen for oldtidens Egypten inspireredes han i 1795 til at skrive en fortsættelse til "Tryllefløjten".

Fra den egyptiske interesse blev der en udbredt brug af en hieroglyf, som viser et øje (Horus' øje), der, også alment, i Vesten skulle symbolisere Gud eller hans retfærdighed. (En anden hieroglyf: en bi, fra nederegyptisk kongetitulatur, blev, noget overfortolket, brugt af Napoleon som hans kejserlige våbenmærke og regentsymbolik).

Mange ledere af de nye stater i Nord- og Sydamerika i 1700-tallet tilhørte den tids akademikere. Her var George Washington, Thomas Jefferson og mange andre i USA's tidligste regeringer frimurere.

Disse USA's fædre skrev deres lands konstitution, der til forveksling på flere punkter ligner frimurernes fundamentale konstitution: Især om den enkeltes frihed i tanke og tale samt ansvar for egne handlinger, alt ud fra kristent grundsynspunkt. Man udvandrede til Amerika netop for at undslippe den gamle verdens undertrykkende magtudøvelse mod individet, bl.a. en hård stavnsbinding. Jefferson, senere USA's 3. præsident, siger i sin "Act for Establishment of Religious Freedom" (1785):

-"… såvel verdslige som gejstlige lovgivere og magtudøvere (i deres) ugudelige arrogance har søgt at herske over andre ved at … indføre og fastholde falsk religion over det meste af verden til alle tider …".

Man var ikke imod kristendom i sig selv, en frimurer skal være kristen.

Det lykkedes de nye amerikanerne at skille staten fra kirken, men ikke at skille staten fra religion. Og man lagde, forståeligt, ekstra vægt på friheden - så meget, at det kan true med at gå stærkt ud over ligheden.

Frimurernes overvældende fascination af egyptisk symbolik har lige fra nationens begyndelse udvirket, at den store Cheops-pyramide med den manglende top afbildes i USA's nationalvåben. Pyramiden findes nu på hver eneste 1-dollarseddel i verden.

Senere betalte frimurere for at få et af Egyptens religiøse monumenter, en stor obelisk, transporteret over og opstillet i New York i 1885, og regeringens repræsentanter indviede den ved et frimurerceremoniel.

Stjernelærens mytologiske symbolik ses i mange af de nyere staters nationalflag med stjerner på - USA's flag var det første, netop inspireret fra frimurernes idéverden. Indtil da havde intet nationalflag stjerner på. Dette kom på mode, men senere helt uden "kultisk" forbindelse. F.eks. først så sent som op til år 1900 blev der ved den mode sat en stjerne ved halvmånen i Tyrkiets flag - senere efterlignet i nyere islamiske stater.

Stadigvæk - lige fra beskrivelser af de egyptiske riter hos frimurerne til hebraisk kabbala og rosenkreuzernes alkymi - findes der frem til 1800-tallet næppe en bog om disse emner, der ikke nævner Salomon og Hiram og ikke mindst traditionens linjer bagud til Moses.