Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (138 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (138 af 170)

Corpus Hermeticum og skabelsen

 

Værkets tekster er præget af mysteriekultiske forhold, især Traktat 5. Bl.a., den usynlige gud er mest synlig gennem alt det skabte, hvilket - hidtil upåagtet - ordret ligner afsnit i "Jobs Bog" (f.eks. dens kap. 38).

De ældste dele af "Jobs Bog", 1400-tallet f.Kr., har i al hebraisk, samaritansk og kristen tradition Moses som forfatteren. Ligeledes blev Hermes Trismegistos (Thoth) i "Corpus Hermeticum" på visse punkter jævnført med Moses. I senantikken sattes Moses i berøring med indholdet, der også associeredes til ham på forskellig måde. Ifølge rabbinerskrifterne kaldtes Moses bl.a. også for Thoth hos egypterne.

Det er ligeledes næppe bemærket, at dele af "Corpus Hermeticum"s omtale af skabelsen er næsten ordret som i "1. Mosebog".

Også i den egyptiske skabelsesberetning, i den thebanske teologi fra før 2000 f.Kr. - ifølge Kurt Sethe's "Amun und die acht Urgötter von Hermopolis" (Par.123, s.62, Berlin 1929) - findes, netop i lighed med de tidligste skabelsestrin i Bibelen, dette udtryk:

-"… efter mørket at skabe lys …".

"Corpus Hermeticum", især Traktat 1 ("Poimandres"), omtaler dette tilsvarende - og beskriver det fysiske univers' skabelse ved "den herved frembragte lyd" som et brøl fra ild, hvorved logos er åbenbaret (1,4-5):

-"… og fra lyset kom et helligt ord …".

Dette skabelses-udtryk/ord, hvis genpart er mdw-ntr i de egyptiske tekster, identificeredes - igen ligesom i de indiske Veda- og Vedanta-tekster - som "en guddommelig intelligens" tilstede før eller uden for skabelsen. "Ordet" defineres i tæt sammenhæng med lyset, som udspringer derved. I realiteten kunne den ældste idé om logos stamme fra Egypten.

Og i Traktat 1's afsnit 17 omtales menneskets skabelse ved liv og lys:

-"… ved sjælen kom livet, og ved ånden kom lyset …".

"Corpus Hermeticum"s særlige budskab genkendes også i det af kristne gnostikere yndede Filipsevangeliet: I erkendelse af egen guddommelig natur kan mennesket hæve sig over døden. Ligeledes i "Corpus Hermeticum"s Asclepius-del, afsnit 6, fremgår:

-"… mennesket er et stort under … et levende væsen der i sin natur overgår guderne, som om det selv er gud …".

Selv om den egyptiske religion havde dybder fuldt på niveau med den erkendelsesfilosofiske kerne i de gamle indiske religioner, er de dybder næsten ikke udforsket eller erkendt. Men en kultur havde ikke kunnet overleve i de mere end 3.000 år, som det er tilfældet med det gamle Egypten, hvis den - som det ikke sjældent gives indtryk af inden for moderne egyptologi - kun har haft en forvirrende eller mager åndelig lære med tilbedelse af nogle tomme stenfigurer. Naturligvis har ingen befolkning i en sådan udviklet civilisation kunnet overleve at sulte åndeligt i så mange tusinde år.

Vigtige egyptiske gudsbetegnelser var dobbelte: en usynlig/immateriel og en synlig/fysisk side. Ptah-Nun ('skaber-rummet') er skaber af og fader til universet. Universet er "sønnen" Atum, 'altet', og kan ses som et udtryk for logos-idéen. I "Corpus Hermeticum"s Traktat 8, afsnit 1, siges det ligesom andre steder i værket, at kosmos er Guds søn - nemlig at:

-"… Verden er den anden gud …".

Disse idéer i det egyptiske koncept ligner i nogen måde det, der senere skulle blive et stort dilemma inden for kirken: Striden om "Kristi to naturer", en usynlig/guddommelig og en synlig/menneskelig. Kirkefaderen Origenes kaldte ham det 'antageligvise' menneske Jesus.

Bag det hele, med dobbeltheden og mangfoldigheden i enheden, omtaler værkets Traktat 11,10 den egyptiske monoteisme-idé om "kun én gud, én sjæl, én verden, ét liv, ét stof, én guddommelighed" (af kirken senere udtrykt: deus unus, anima unas, mundus unus etc.) således:

-"… det er klart, at der er en, der har skabt dette, og at det kun er én …".

Dertil omtales i Traktat 14,2 at "der er én, der skabte dette og er ikke selv blevet født" - i øvrigt en nøjagtig parallel til de gamle indiske teksters beskrivelse: At den skabende er - og er da det eneste virkelige, og dermed evig og derfor ikke selv skabt ("evig og skabende, og er uskabt").

Læren om én gud bragte Moses i virkeligheden med sig fra Egypten, hvor idéen om (kun) én skabergud reelt vides kendt allerede før 2500 f.Kr. Det er i 1500-1400-tallets Egypten - samtidig med Moses og faktuelt længe før farao Akhenatons form for monoteisme (henoteisme) - at der igen mærkes tendenser til at prioritere "én gud", den første gud/skaberen, foran alle andre guder.

I det Nye Testamente fortælles i "Apostlenes Gerninger" (17), at mens Paulus var i Athen, talte han om et alter for "en ukendt gud", som de lokale folk ærede (jf. nærv. kap. 22). Han lod forstå, at hans budskab omhandlede samme gudsbegreb, idet denne ukendte gud var:

-"… Gud, der har skabt verden … han, der giver liv og ånde …".

Præcis denne opfattelse kendes tilbage til Egyptens største gud Amon - der også optræder i "Corpus Hermeticum". Amon betyder 'hemmelig' - og var hos den eksklusive del af den egyptiske kulturkreds i flere tusinde år den usynlige og, i en bogstavelig forståelse heraf, "ukendte" gud.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth