|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Egyptens mystik » Moses-mysteriet Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118 | 119 | 120 | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 | 143 | 144 | 145 | 146 | 147 | 148 | 149 | 150 | 151 | 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 | 158 | 159 | 160 | 161 | 162 | 163 | 164 | 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | næste Relaterede artikler : DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (Begynder) GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN (Begynder) DEN FORSVUNDE TRONARVING (Begynder) PROFETEN SOM UKENDT GENI (Begynder) |
|||
|
|||
Moses repræsenteret af Hermesi Sienas katedral
I "Corpus Hermeticum", der også influerede gnostisk lære og platonisk visdom, opfattedes Thoth/Hermes som Moses' samtidige. I en del henseender optræder han nærmest som Moses' dobbeltgænger, der gjorde flere lignende ting, som Moses kendes for i traditionen: Udstede love, undervise ud fra sin visdom samt praktisere magi, alkymi og stjernelære. Ved iøjnefaldende paralleliteter og associationer demonstreret i senantikken - bl.a. da kirkefædre ønskede at "sidestille" tekster fra "Corpus Hermeticum" med tekster i Bibelen og evangelierne - men også i renæssancen, ansås Moses på visse måder opfattet på niveau med værkets forfatter. I Bibelen optræder Moses som arkitekt (tempelteltets konstruktion) såvel som læge/healer (bl.a. i episoden med slangen på pælen i ørkenen) - dvs. samme forhold som hos værkets anden hovedperson, lægeguden Asclepius, (den egyptiske arkitekt, lægegud og astrolog Imenhotep): Et ikke urimeligt indtryk af, at Moses som initieret forfatter fik noget af stoffet i sine tekster fra fælles egyptiske kilder. Især er det bemærkelsesværdigt, at læren om det specielle gudsbegreb, som Moses videregav gennem sin beskrivelse af Jahweh-navnet, også udtrykkes i "Corpus Hermeticum"teksterne. Renæssancens lærde kunne overveje en eventuel sammenhæng. Den egyptiske gud Thoth forbindes med skrift, astronomi og højere visdom, dvs. just hvad rabbinerskrifter og oldtidsforfattere udtrykker om Moses. En ofte set identifikation mellem Moses og Thoth/Hermes er tidligt overleveret, bl.a. af den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos i Alexandria cirka 100 f.Kr.: -"… de egyptiske præster ærede Moses som en gud og kaldte ham Hermes (grækernes udgave af Thoth), fordi han kunne læse de hellige bogstaver (hieroglyfferne) …". Grækerne opfattede Thoth som en gudeagtig stor personlighed, "Hermes Trismegistos, den ypperste egyptiske vismand og skriftens opfinder" - ligesom senantikkens forfattere kaldte Moses for selve alfabetets opfinder. Det er bemærkelsesværdigt, at verdens første alfabet er fundet (1904) i huler på Sinai, et af Moses' opholdssteder ifølge rabbinerskrifterne - og nu dateret til 1500-1450 f.Kr., dvs. netop fra Moses' tid. Traditionen om Thoth/Hermes Trismegistos' lighed med Moses fik stor betydning allerede i gnostisk-kristen lære og var dermed kendt endnu så sent som i 1500-tallet - dvs. 3.000 år efter Moses. Således findes i Italien i selveste katedralen i Siena - inde på den plads hvor Moses skulle forventes blandt de øvrige patriarkbilleder - et stort mosaikbillede (fra 1488) af Hermes Trismegistos. Han ses, igen som Moses, at overrække loven til folket, ligeledes på lovtavler, her med en let forkortet tekst fra Asclepius-sektionen i "Corpus Hermeticum". Hermes Trismegistos ansås, i lighed med Moses, at have levet 1500 f.Kr. og kaldes endda på billedet, i en indskrift under sine fødder: -"… Hermes-Merkur, Moses' samtidige …". Thoth og/eller Hermes Trismegistos var også lægekunstens beskytter. Dette blev af oldtidens og renæssancens skribenter ligeledes relateret til Moses, bl.a. ud fra episoden i ørkenen med slangen om pælen - et symbol som en Hermes/Merkur-stav. Endnu en 'lighed' med Thoth(/Hermes) viste sig, idet Moses ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne døde og blev begravet ved Nebobjerget (18 km øst for Jordanfloden) - Nebo (der senere også betød 'profet') er semitisk for skriftens og visdommens gud, der på egyptisk hed Thoth og på græsk Hermes. I Egypten blev dele af "visdomslæren" bevaret, ikke alene i oversættelse til græsk, i form af "Corpus Hermeticum", men indgik også i nogle retninger af gnostikernes lære, og blev derfor her gengivet på "ny-egyptisk", dvs. koptisk. Ved et fantastisk held blev nogle af disse skrifter genfundet i Egypten i 1945 (mere herom senere). I renæssancen fik den genfundne viden fra oldtiden til senantikken de bedste betingelser i Firenze, da denne by (og Venedig) blev både kulturelt, økonomisk og politisk verdenscenter. Her blev "Corpus Hermeticum" trykt og udgivet i 1471 og udkom i løbet af de følgende 170 år i hele 22 udgaver - og vakte enorm begejstring i mange generationer. En stor bølge af inspiration herfra - både til filosofisk teologi og især til astrologi og alkymi - prægede Nicolaus Copernicus, Giordano Bruno, Paracelsus, Agrippa von Nettesheim, Jeronimo Cardano, John Dee, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei, Francis Bacon, Severinus, Robert Fludd, Isaac Newton, Athanasius Kircher, Erasmus af Rotterdam, Johan Reuchlin, Gottfried Wilhelm Leibniz, Baruch Spinoza m.fl. Dvs. at næsten samtlige af de, der i renæssancen havde skabt noget særligt, også havde stiftet bekendtskab med just denne kildes særlige viden. Disse personer og deres kreds var alle fødselshjælpere for det nye verdensbillede. De stod bag et væld af fremskridt, opfindelser, nytænkning, brud med forældet lære samt en voldsom ekspansion i det hele taget inden for videnskab, filosofi, kunst og litteratur, der tilsammen formede og kendetegnede renæssancen i Vesteuropa. Alle havde de ét tilfælles: - alle havde de læst "Corpus Hermeticum". |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118 | 119 | 120 | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 | 143 | 144 | 145 | 146 | 147 | 148 | 149 | 150 | 151 | 152 | 153 | 154 | 155 | 156 | 157 | 158 | 159 | 160 | 161 | 162 | 163 | 164 | 165 | 166 | 167 | 168 | 169 | 170 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |