Efterskrift:
Miraklet ved tekstens overlevelse
"Corpus Hermeticum", med sine stærke spor fra den såkaldte "Egyptens visdom", havde siden antikken været næsten glemt og, indtil renæssancen, været mest synlig via citater hos fortidens forfattere.
En af årsagerne til, at en af de vigtigste grupper, der i renæssancens Europa forvaltede arven fra Egypten, hermetikerne, blev fortrængt eller glemt som subkultur, er, at de ikke udgjorde nogen samlet bevægelse eller nogen organiseret gruppe i offentligheden.
"Corpus Hermeticum"s ekstreme skæbnevar som en stadig sårbar overlevelse via en række uforklarlige held (endda stærkere, end da Richard Wilhelm med borgerkrigen i hælene i 1930rne i et fjernt kinesisk kloster i sidste øjeblik reddede en ældgammel udgave af den antikke "I Ching", som han, støttet af C.G. Jung, nu oversatte og publicerede). Et særligt mønster træder tydeligere frem koncentreret i flg. resumé:
Forløbet af Hermes-teksternes skæbne er netop uophørlig dramatisk: Oprindelig lykkedes det at bevare dele af original, i dag nær 5.000 år gammel, egyptisk viden, fundet på et ødelagt manuskript, hvorfra farao Shabaka lod teksten redde ved at overføre den til en stenplade. - Senere, nu i antikken, dukker teksten op i Alexandria, nu med tilføjelser, og blev siden beundret af kirkefædrene, hvoraf flere ønskedeat den blev erklæret Kanonisk af kirken.
- Derefter kom den via græsk-ortodoks kultur til Baghdad (og gav opstart til arabisk videnskab); herfra, forfulgt af islamisk fundamentalisme, blev den reddet ved at føres til Konstantinopel; - og her fandt en lærd byzantiner teksten, nu på udslidt pergament, og reddede den ved at foretage en afskrift; - og atter i fare undslap den igen, nu via et makedonisk kloster til Firenze, hvor den reddedes ved at blive opkøbt af Medicierne, der lod den oversætte og publicere. - Atter forfulgt af religionsfanatisme kom teksten til Nordeuropa, under protestantismens dog begrænsede frihed, og med-igangsatte ny europæisk videnskab.
- Ikke alle tekstdele overlevede, men meget vil kunne rekonstrueres, for i nutiden nåede egyptologer at redde farao Shabakas stenplade, inden dens tekst var ved helt at forsvinde, fordi stenen var brugt som møllesten. Hvorefter Sethe ved sit gennembrud med oversættelsen reddede den fra "glemsel". - Og ad atter andre veje blev yderligere en tilhørende tekst, kun kendt i en armensk oversættelse, fundet sent som i 1956.
- Asclepius-kapitlet, ellers kun kendt i latinsk andenhåndsoversættelse, blev i 1945 af en egyptisk bonde i Nag Hammadi genfundet i en koptisk, hel udgave foruden gnostiske skrifter og Thomas- og Filips-evangelierne. De blev reddet - fundet i en 2 m høj lerkrukke, der blev nedgravet, da kristne gnostikere i Egypten i 300-tallet blev forfulgt af kirken. - Nu blev alle bøgernes (rigtige bøger, ikke ruller) tekster reddet atter i yderste øjeblik, idet bondens mor var på vej til bruge dem til brændsel i køkkenovnen, som hun havde lagt dem ved siden af. En af de 14 bøger nåede hun at brænde: "… bogen fremkaldte ulykke". Imens var den, som vi skal se, kannibalistiske bonde - der her havde fundet nogle af verdens mest sublime åndelige tekster, men i øvrigt selv var analfabet - flygtet og til sidst fængslet efter at have dræbt sin nabo, udskåret hans hjerte og spist det på stedet i et rituelt måltid.
Med sådanne uhyrlige kontraster ved omvæltende flugter og spinkle sidste-øjebliks-redninger er overlevelsen i sandhed et mirakel for denne ældgamle lære om sjæl, ånd, liv og kosmos.
Da Moses til udformningen af sin religion tog viden med sig ud af Egypten, var det på et tidspunkt, da dette lands åndelige og verdslige kultur stod på et af sine højeste stader. Uden udbredelsen af Moses' lære i den nærorientalske og især vestlige verden ville "Corpus Hermeticum" måske næppe have været værdsat tilstrækkeligt til at frembringe de store ofre for at redde og bevare netop dette værk. - Altimens Moses selv, i den seneste historie, efterhånden mere blev til en baggrundsskikkelse.
_________________________________
RESUMÉ:
- Tidlig egyptisk viden blev bevaret i årtusinder i farao Shabakas inskription og i det senere egyptisk-græske værk "Corpus Hermeticum".
- Til mange forhold i værkets emner, stil og synspunkter findes sende paralleller til Moses' tekster og herunder især "Jobs Bog".
- Kirkefædre var begejstrede for "Corpus Hermeticum", og nogle ønskede at indføre dele deraf i det Nye Testamente.
- Renæssancen begyndte som en spirituel-filosofisk bevægelse ud fra traditioner, via grækerne, tilbage i den gamle egyptiske verden.
- I katedralen i Sienna ses "Corpus Hermeticum"s formodede skaber, Hermes Trismegistos med lovens tavler, afbildet som patriark i Moses' sted.
- I dag er det mindre kendt i helhed, at renæssancens foregangsmænd var hermetikere - alle stærkt inspirerede af "Corpus Hermeticum". Det er ligeledes temmelig ubeskrevet, at det i realiteten især var, fordi de netop var hermetikere, at mange af dem blev forfulgt.
_________________________________
Dele af "Corpus Hermeticum" er blandt de 1700-årige gamle bøger fundet i Nag Hammadi.
Den egyptiske vismand Hermes Trismegistos med lovens tavler er afbildet på Moses' plads i domkirken i Siena, og kaldes i underteksten: "Moses' samtidige".
Moses' såkaldte søster Miriam var i traditionen en berømt alkymist. Her er en renæssanceudgave af hendes bomærke.
|